Annonce
forside

Politiet bruger over hver tiende time på psykisk syge

Siden 2009 er antallet af politiopgaver med psykisk syge tæt på at være tredoblet.

Mere end hver tiende opgave for politiets beredskab drejer sig om psykisk syge borgere, viser ny opgørelse fra Rigspolitiet. På få år er antallet mere end fordoblet.

Hos Rigspolitiet er centerchef for Beredskabsudvikling Stine Arneskov Mathiesen ikke overrasket over, at psykisk syge fylder mere for politiet.

- At det er steget så meget, kommer dog bag på os, siger hun i en pressemeddelelse.

I 2016 har politiet registreret 42.800 hændelser, hvor psykisk syge var involveret. Det svarer til 12,8 procent af alle hændelser, som politiet må håndtere.

Udtrykket "hændelse" dækker over alle former for politiopgaver, hvor beredskabet er involveret.

Det kan blandt andet dreje sig om assistance ved tvangsindlæggelser og sager om uro og truende adfærd. Også hjælp til personer, som ikke kan klare sig selv, fylder en del.

Tilbage i 2009 var antallet af hændelser 15.850. Så på syv år er antallet altså tæt på at være tredoblet.

- Det er dybt bekymrende, lyder reaktionen fra Thorstein Theilgaard, som er generalsekretær i pårørendeforeningen Bedre Psykiatri.

- Det er udtryk for, at der er nogle psykisk syge mennesker i Danmark, der er så syge, og som samfundet svigter systematisk, siger han.

- At de får lov til at få det så skidt og blive så dårlige, at man har brug for, at politiet kommer, det kan vi ikke være bekendt, lyder det fra generalsekretæren.

Ifølge Thorstein Theilgaard er det et problem, at politiet løser opgaverne, blandt andet fordi politifolk ikke er uddannede til at håndtere psykisk syge.

Han foreslår, at man udbreder en model, som er kendt fra blandt andet Region Hovedstaden, hvor der findes psykiatriambulancer med uddannet fagpersonale.

- De kan tage ud, når man har de her situationer. De har kompetencerne til det og kan sikre i videst mulige omfang, at det ikke bliver konfliktfyldt, siger Thorstein Theilgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Turbåd ligger stille i Aarhus Havn: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

Annonce