Annonce
forside

Politiet bruger over hver tiende time på psykisk syge

Siden 2009 er antallet af politiopgaver med psykisk syge tæt på at være tredoblet.

Mere end hver tiende opgave for politiets beredskab drejer sig om psykisk syge borgere, viser ny opgørelse fra Rigspolitiet. På få år er antallet mere end fordoblet.

Hos Rigspolitiet er centerchef for Beredskabsudvikling Stine Arneskov Mathiesen ikke overrasket over, at psykisk syge fylder mere for politiet.

- At det er steget så meget, kommer dog bag på os, siger hun i en pressemeddelelse.

I 2016 har politiet registreret 42.800 hændelser, hvor psykisk syge var involveret. Det svarer til 12,8 procent af alle hændelser, som politiet må håndtere.

Udtrykket "hændelse" dækker over alle former for politiopgaver, hvor beredskabet er involveret.

Det kan blandt andet dreje sig om assistance ved tvangsindlæggelser og sager om uro og truende adfærd. Også hjælp til personer, som ikke kan klare sig selv, fylder en del.

Tilbage i 2009 var antallet af hændelser 15.850. Så på syv år er antallet altså tæt på at være tredoblet.

- Det er dybt bekymrende, lyder reaktionen fra Thorstein Theilgaard, som er generalsekretær i pårørendeforeningen Bedre Psykiatri.

- Det er udtryk for, at der er nogle psykisk syge mennesker i Danmark, der er så syge, og som samfundet svigter systematisk, siger han.

- At de får lov til at få det så skidt og blive så dårlige, at man har brug for, at politiet kommer, det kan vi ikke være bekendt, lyder det fra generalsekretæren.

Ifølge Thorstein Theilgaard er det et problem, at politiet løser opgaverne, blandt andet fordi politifolk ikke er uddannede til at håndtere psykisk syge.

Han foreslår, at man udbreder en model, som er kendt fra blandt andet Region Hovedstaden, hvor der findes psykiatriambulancer med uddannet fagpersonale.

- De kan tage ud, når man har de her situationer. De har kompetencerne til det og kan sikre i videst mulige omfang, at det ikke bliver konfliktfyldt, siger Thorstein Theilgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Spørgsmål om habilitet: Jamen, er det ikke bare politik

Bünyamin Simsek er en kontant mand, rap og skrap i replikken. Som medlem af Venstres gruppe på syv er hans indflydelse i Aarhus Byråd begrænset. Blokken af socialdemokraterne og deres medspillere SF, Enhedslisten og Radikale kan skabe flertal, så rådmanden for teknik og miljø kan have svært ved at komme igennem med sine ideer. Sådan er politik. Så Simsek forsøger at markere sig på andre måder. Han har ikke spor imod at diske op med anderledes og provokerende ideer og forslag, og han går ikke af vejen for en god diskussion og et verbalt slagsmål. For eksempel som da han gik ind i sagen om p-pladserne ved fiskeforretningerne på havnen for nylig. Her tog han parti for de erhvervsdrivende, helt i pagt med Venstres holdninger. Det er også, hvad han gør i den sag, der nu er til diskussion. To medlemmer af byrådet mener, at Simsek har været lovlig tæt på erhvervsmanden Martin Busk, der har interesser i Risskov. De to byrådskolleger mener, at Simsek har været lidt for langt fremme i skoene i en sag, hvor Busk har søgt om lov til at udstykke en grund på Rolighedsvej 16 A i Risskov i to. Juridisk Afdeling i Aarhus Kommune har behandlet klagen fra de to politikere, og svaret er utvetydigt: Simsek er ikke inhabil i sagen. Rådmanden har holdt møder med Busk, de to er medlemmer af den samme forening, Det Borgerlige Skydeselskab, og de har været på rejser i Tyrkiet sammen med en del andre. Så de to klagere fra Enhedslisten og Radikale synes, de taler rigeligt meget sammen. Men er det ikke bare politik, det Simsek har gjort? Politikere går ind i et parti, der passer med deres synspunkter, og plejer interesser for de mennesker, som er på samme politiske linje. Det gør vel ikke kun Simsek, men det gør alle andre politikere. Det er en del af deres job. Og de forsøger at fremme de synspunkter, som deres parti og de selv repræsenterer. Så længe indstillinger til byrådet og afgørelser, de træffer, er inden for de gældende love og regler er der ingenting at komme efter. Det er vel også det, juridisk afdeling siger med afgørelsen.

Aarhus

Nu bliver det alternativt: Byrådet diskuterer ældrepolitik for træer

Aarhus For abonnenter

Mads mistede sin lillebror til sjælden kræftsygdom: 'Jeg har aldrig oplevet noget, der var mere smertefuldt'

Aarhus For abonnenter

Søskende i skyggen: Børn med syge søskende føler sig overset af forældrene

Annonce