Annonce
Indland

Politiet får kritik af efterforskning i Emilie Meng-sagen

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Efter tre år blev vidne afhørt, da TV 2 rettede henvendelse til politiet. Overvågningsfilm blev ikke sikret.

Godt tre år efter drabet på gymnasieeleven Emilie Meng har politiet fortsat ikke opnået et gennembrud i sagen, og efterforskningen udsættes igen for kritik.

Et vidne oplyser til TV 2, at han oprindeligt kontaktede politiet flere gange, fordi han kørte rundt i Korsør næsten samtidig med, at pigen var ankommet til stationen i Korsør tidligt om morgenen 10. juli 2016. Imidlertid blev han ikke afhørt.

Han medvirker i en udsendelse, som tv-stationen bringer på torsdag. Først da TV 2 spurgte politiet om årsagen til den manglende afhøring, blev han opsøgt af politiet og afhørt, skriver TV 2 søndag.

Forløbet kritiseres af advokat Mai-Britt Storm Thygesen. Hun er bistandsadvokat for pigens mor og stedfar.

- Det bliver jeg da rystet over at høre. Hvis en mand har været på det sted klokken fire om morgenen, hvor der ikke er mange, der er, så er det vigtigt, siger advokaten.

Hun undrer sig også over, at politiet ikke straks i efterforskningen indhentede overvågningsfilm fra en McDonalds i Slagelse. Her spiste Emilie Meng og hendes veninder efter en bytur, inden de rejste med toget til Korsør. Filmen eksisterer ikke længere, idet den slettes efter 30 dage.

- Det er jo børnelærdom, at når en person forsvinder, så er sporene stærkest i starten, siger advokat Mai-Britt Storm Thygesen ifølge TV 2.

Liget af Emilie Meng blev fundet i julen 2016 i en sø ved Regnemarks Bakke nær Borup, altså mere end fem måneder efter hendes forsvinden i Korsør. Hun blev 17 år.

Til BT har advokaten tidligere fortalt, at politiets undersøgelser i begyndelsen var påvirket af ferie.

- Der var ikke alle de ressourcer, der skulle være, og der var også et forholdsvist skiftende mandskab i forhold til, hvem der stod og havde førerhatten på, har Mai-Britt Storm Thygesen sagt.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har ikke ønsket at kommentere kritikken overfor TV 2. Til BT sagde politiinspektør Kim Kliver dog i 2017, at der formentlig blev begået nogle fodfejl i begyndelsen af efterforskningen.

- Indledningsvist har der været en kaosfase, fordi man skulle finde sine ben at stå på i forhold til, hvilken type sag det var. Og det ville være forkert at sige, at politiet i sådan en kaosfase ikke begår fodfejl. Det gør vi, sagde Kim Kliver.

Efterforskningen kan muligvis også være blevet ramt af en mere generel it-fejl i politiet. Den betød, at såkaldte teleoplysninger har været mangelfulde.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Socialdemokraterne hader idræt

Indrømmet, overskriften er måske nok strammet en anelse, men når man ser på, hvordan borgmesterpartiet optræder i spørgsmålet om at sikre ordentlige og tilstrækkelige idrætsfaciliteter til de århusianske borgere, så kan man ikke helt undgå at sidde tilbage med fornemmelsen af, at partiet egentlig ikke tager den del særlig seriøst. Sammenligner man Aarhus med alle andre byer i Danmark, er det nemlig kun indbyggerne i hovedstaden, der er dårligere stillet end århusianerne. En rapport fastslog for nylig, at hvis udviklingen fortsætter, vil Aarhus i 2030 mangle hele 32 fodboldbaner og 22 idrætshaller, hvis byen bare skal opretholde den nuværende fordeling af borgere per facilitet - og det er endda uden at medregne, at byen vokser med over 5000 indbyggere om året. Det er naturligvis ikke alene Socialdemokratiets ansvar, men lige nu er det i hvert fald fair at fastslå, at det er byrådets største parti, der står i vejen for, at idrætsområdet kan få det tiltrængte løft. Både Venstre og Radikale har gentagne gange forsøgt at råbe de øvrige partier op, men specielt den røde del af byrådssalen virker til helt at have mistet hørelsen, når det handler om idrætsfaciliteter. Ufatteligt, når man ved, hvor meget et velfungerende forenings- og idrætsliv betyder for alt lige fra integration til sund livsstil og mindre kriminalitet.

Annonce