Annonce
Alarm 112

Politiet forsøger at se mønster i flere bilbrande

Personlige uvenskaber og unges kedsomhed er nogle mulige forklaringer på mange påsatte bilbrande.

Antallet af påsatte bilbrande stiger. Det er det højeste siden 2016, da politiet begyndte at registrere fænomenet på centralt plan, skriver Jyllands-Posten tirsdag.

I årets første ni måneder var der 648 sager. I samme periode de foregående år svingede tallet fra 487 til 626.

Men tallene er behæftet med usikkerhed. Det kan nogle gange være vanskeligt at afgøre, om en brand i en bil er påsat eller ej.

Årsagerne kan mange og varierede. Forsikringssvindel og hærværk er to bud. I andre tilfælde er der tale om personlige uvenskaber, som ligger bag, at nogen stikker ild på en bil.

I Østjyllands Politi har man konstateret, at en del brande forekommer i socialt belastede områder.

- Vi har konstateret et mønster, hvor vi ser bilbrande i bestemte geografiske områder i tidsrum, hvor der typisk ikke er ret mange mennesker på gaden, siger politiinspektør Michael Kjeldgaard til Jyllands-Posten.

Han er enig i, at nogle brande kan forbindes til såkaldt utilpassede unge. Men man skal være varsom og ikke blot stirre på ét motiv, mener politiinspektøren.

Tidligt tirsdag morgen var der et nyt tilfælde i Tilst. Her stod tre biler i brand på Langkærvej lidt efter klokken fire. Et vidne så en mand, der ifølge politiets døgnrapport har udenlandsk udseende, løbe ud i det grønne område nord for Langkærvej.

Angiveligt råbte en kvinde "jeg har set jer". Det fik en mand til at sige "kom, vi løber", oplyser politiet.

I Jyllands-Postens artikel udtaler vicepolitiinspektør Brian Belling fra Københavns Politi, at han ikke, at der er en sammenhæng med bilbrande og socialt belastede kvarterer.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Jada giver ekstrakoncert på Train

Læserbrev

Læserbrev: Stop fodboldbaners plastsvineri

Vidste du, at det måske smadrer havmiljøet, når dit barn går til fodbold? Hvis dit barn spiller på en gammel kunstgræsbane, er det desværre tilfældet. Kunstgræsbaner er ofte lavet af gamle bildæk, der bliver sprættet op og raspet. Det gør banen blød og rar at falde på. På den måde minder det om rigtige græsbaner. Men det raspede bildæk, bliver ikke på banerne, det hentes med hjem og alle mulige andre steder, hvor fodboldspillerne færdes. Derfor kommer det også i grundvandet, og det ryger i havene, derved ødelægges havmiljøet. Og vi risikerer selv at komme til at spise mikroplasten, når de fisk, vi spiser, har indtaget plasten enten som direkte føde, eller fordi de spiser andre dyr, der har det i sig. Nåh, ja de fisk spises også af andre dyr, der spises af større dyr, og så har vi det overalt i naturen. Enhedslisten kræver derfor et stop for anlæg af kunstgræsbaner med det forurenende granulat i, og at vi får de gamle baner skiftet ud med nyt, miljøvenligt kunstgræs. Der findes i dag alternativer lavet af f.eks. kokosfibre, sukkerroer eller olivenkerner – så der er ingen undskyldning for ikke at komme i gang! Sverige overvejer et forbud, og EU-Kommissionen skal til foråret diskutere, hvilke tiltag der skal til. Lad den grønne bølge gå på vores boldbaner – så vi og vores børn kan spille fodbold med god samvittighed!

Aarhus For abonnenter

Bevaringsværdigt byggeri til salg: Prisen starter ved 14 millioner

Danmark

Fund af væsentligt bevismateriale: Ledende nynazist og 27-årig varetægtsfængslet for hærværk på jødisk gravplads

Annonce