Annonce
Indland

Politiet har over en million overarbejdstimer

Politiet er presset i bund af cybercrime, grænsekontrol, terrorbevogtning og valg. Overarbejde hober sig op.

1.000.000 overarbejdstimer.

Så meget har hobet sig op i dansk politi, fortæller formand i Politiforbundet Claus Oxfeldt som reaktion på den seneste tids kritik af, at eksempelvis meget få indbrud opklares.

Antallet af overarbejdstimer svarer til omkring 519 årsværk. Ifølge formanden afslører det et misforhold mellem antal politifolk og arbejdsmængden.

- Der er altså ingen politifolk, som sidder og venter på, at der kommer nogen opgaver, de skal løse.

- Opgaverne er blevet mere komplekse, og der er rigtig meget, der påvirker politiet. Det bliver man nødt til politisk at forholde sig til, og det havde jeg en klar forventning til, at man var klar over. Det virkede sådan inden valgkampen, siger Claus Oxfeldt.

Nogle af de ekstra opgaver omfatter grænsekontrol, cyberkriminalitet og den øgede terrortrussel. Det gør, at der er færre til at opklare borgernære forbrydelser som eksempelvis tyveri.

For to uger siden kunne DR Nyheder på baggrund af en aktindsigt hos Rigspolitiet berette, at 95 ud af 100 tyverier aldrig opklares.

Den statistik irriterer ikke kun borgere og politikere, fortæller Claus Oxfeldt.

- Man må ikke være i tvivl om, at der ikke er noget, der frustrerer politifolk mere, at vide, at de må lægge sager til side, som kunne være opklaret, fordi der kommer en mere vigtig sag.

Fra 2011 til 2016 blev 700 af de 11.100 ansatte i politiet skåret væk. Efterhånden er antal betjente tilbage på det oprindelige niveau, men for politiet hænger det endnu ikke sammen.

Foruden de nye arbejdsområder er der også behov for mere politibeskyttelse for nogle i forbindelse med eksempelvis valgkampe, mens også store kulturbegivenheder kræver polititilstedeværelse.

- Om et år bliver der afholdt et par kampe til europamesterskabet i fodbold i Danmark. Det koster ressourcer. Om to år skal der afholdes tre etaper af Tour de France (cykelløb, red.) i Danmark. Det koster ressourcer i stor stil.

- Jeg kunne tale i flere timer om det her, og derfor undrer det mig, at politikerne i valgkampen signalerer, at de ikke har hørt om det, siger Oxfeldt.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Aarhus Fremad ligger stadig nummer et

Leder For abonnenter

Vold på skolerne: Lærerne OG eleverne skal have hjælp

Det er ikke mange arbejdspladser, hvor over 50 procent af de ansatte oplever trusler og chikane. Men det er ikke desto mindre tilfældet for lærere og pædagoger i nogle af de århusianske skoler. Og det er helt igennem uacceptabelt, at det tal er voksende i øjeblikket. Formanden for Skolelederforeningen mener, at kravet om større inklusion er en af de største forklaringer på den stigende vold og chikane. For øger man kravet til eleverne uden at øge ressourcerne, så står frustrationerne i kø hos elever, der ikke har redskaberne til at følge med. Og det er synd for både børn og ansatte. Samtidig bliver der færre hænder til de mindste i vuggestuer og børnehaver, og derfor hænger ønsket om at finde og håndtere de udadreagerende børn allerede her, i en tynd tråd. Og det vidner om, at konsekvenserne af effektiviseringer og nedskæringer kan komme som forsinkede bølgeskvulp. Derfor kan Aarhus og resten af landet se frem til, at Det Nationale Forskningscenter kommer i bund med deres undersøgelse, hvor de kortlægger fællestrækkene for de skoler, som er hårdt ramt af ballade og vold. På den måde kan en løsning på udfordringer forhåbentligt komme tættere på, for det er helt uacceptabelt, at der er en så vigtig faggruppe, som er så udsat for potentielt ødelæggende adfærd.

Aarhus For abonnenter

Vold og trusler på skoler i Aarhus: Se listen over de kolossale forskelle

Annonce