Annonce
forside

Politiet holder øje med mobilsnak og sminkning bag rattet

Uopmærksomme trafikanter er et kæmpe problem, mener politiet, som sætter ind med ekstra kontrol i hele landet.

Hvis man kører 80 kilometer i timen på en landevej, får en besked, og bruger fire sekunder på at tjekke sin mobil, så når man at køre 89 meter, før ens opmærksomhed er tilbage på vejen.

Og på 89 meter - og mindre - kan meget gå galt.

Det er et af budskaberne fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, der med en kampagne den kommende uge sætter fokus på det farlige ved at være uopmærksom i trafikken.

- Vi ser rigtig mange, der bruger deres mobiltelefon til at tale, skrive sms'er, tage billeder og lave videoer, mens de kører, fortæller politiassistent Christian Berthelsen fra det nationale færdselscenter.

- Men vi ser også dem, der lægger makeup, udfylder fragtbreve og ser film. Der foregår mange ting bag rattet, som ikke bør finde sted, mens man kører.

Landets politikredse gennemfører særlige kontroller med fokus på trafikanter, der laver alt muligt andet end at køre bil, fra mandag den 17. september til søndag den 23. september.

Politiassistent Christian Berthelsen nævner frontalsammenstød som en af de alvorlige konsekvenser, det kan have, når bilister flytter blikket væk fra vejen.

- Vi ser ofte, at de frontaluheld, vi har på landevejene, hvor et køretøj er trukket over i den modsatte vejbane, hænger sammen med uopmærksomhed. Når man er uopmærksom og laver noget andet, har man tendens til at trække til den ene side, siger han.

Hvis man bliver taget med en mobiltelefon i hånden, mens man sidder bag rattet, udløser det en bøde på 1500 kroner. Regeringen ventes til efteråret at fremsætte et lovforslag om, at det desuden skal koste et klip i kørekortet, hvis man bruger mobiltelefon, mens man kører bil.

Andre forseelser - såsom at læse, lægge makeup eller spise - kan straffes, hvis man samtidig begår en fejl i sin kørsel.

Rigspolitiets indsats støtter Rådet for Sikker Trafiks kampagne "kør bil, når du kører bil". Desuden indgår politiets indsats i en række fælleseuropæiske færdselskontroller, der arrangeres af det europæiske samarbejde Tispol.

Færdselssamarbejdet Tispol står også bag kampagnen "Project Edward" onsdag den 19. september. Målet med denne kampagne er, at ingen skal miste livet i trafikken i Europa netop denne dag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Balanceplan - vi skal værne om de svageste

90 millioner kroner. Så meget står socialområdet til at skulle spare i den balanceplan, som rådmand Kristian Würtz (S) har fremlagt for byrådets partier. Det er besparelser, der vil gå umådeligt hårdt ud over vores svageste borgere. I skrivende stund foregår der politiske forhandlinger om planen. Jeg håber inderligt, at byrådets partier når til fornuft og i fællesskab finder frem til en løsning, så det ikke går så voldsomt ud over de af vores medborgere, der har det allersværest. For at give et eksempel står kommunens botilbud til at skulle spare 13 millioner kroner på driften, hvis balanceplanen gennemføres. Og det er vel at mærke i en sektor, der i forvejen er urimeligt hårdt presset. Vi risikerer, at det får fatale konsekvenser for vores medborgere med mentale lidelser eller fysiske handicap. For slet ikke at tale om personalet, der hver dag kæmper for at få enderne til at hænge sammen. Vilkårene for at udføre deres arbejde bliver kun svækket, hvis vi skærer ned på et tidspunkt, hvor der snarere er brug for flere investeringer frem for færre. Hvad med en fælles løsning? I en kommune som Aarhus bør det være en førsteprioritet, at vi værner om vores socialt udsatte borgere, hvad enten det er borgere med et fysisk handicap, en psykisk lidelse, misbrugsproblemer eller noget helt fjerde. Vores sociale sikkerhedsnet, som vi normalt sætter en dyd i at værne om, kommer simpelthen til at slå revner, hvis balanceplanen gennemføres med alle de besparelser, som er fremlagt. Men selvfølgelig nytter det ikke at fremsætte en klagesang uden at være villig til at finde pengene. For budgetterne på socialområdet er presset. Det skyldes betydelige merudgifter i hele den sociale sektor, fordi flere af vores medborgere har haft brug for hjælp, end forvaltningen havde forudset. Desværre er det en tendens i vores samfund, der vidner om, at flere og flere mennesker har brug for en hjælpende hånd i tilværelsen. Det er en stærkt bekymrende udvikling, som vi bliver nødt til at tage hånd om politisk. Derfor kunne det klæde byrådets partier at tage udviklingen på socialområdet alvorligt. Der er brug for, at alle hjælper til, så Aarhus Kommune ikke ender i socialpolitisk armod. Derfor opfordrer jeg politikerne til at gå til forhandlingerne med reelle forslag til, hvor pengene skal findes. For eksempel ville det være forbilledligt, hvis alle magistratsafdelinger bidrog til at sænke sparekravet på socialområdet. Det er en uvant adfærd, men ikke desto mindre nødvendigt, taget den krisesituation, vi befinder os i på det sociale område, i betragtning. Det ville klæde systemet at handle solidarisk frem for at holde fast i en silotankegang – særligt når det er vores svageste borgere, der står for skud. Jeg håber, politikerne er villige til at lytte til budskaberne fra tirsdagens demonstration, hvor flere af byens sociale og faglige organisationer i fællesskab forsøgte at gøre dem opmærksom på, at der er behov for en værdig balance i planen.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Aarhus For abonnenter

Eksperter om Michelin-uddeling: Aarhus bør være særligt skuffet

Annonce