Annonce
forside

Politiet om lukket vej: Sagen er ude af vores hænder

Syd- og Sønderjyllands Politi venter på, at vejstrid fra Vejen bilægges med aftale eller ny ekspropriation.

Bunker af sand og bigballer spærrer på andet døgn en nyanlagt vej i sydjyske Vejen Kommune.

Landmand Martin Lund Madsen etablerede afspærringen mandag formiddag, efter han havde vundet en sag ved Højesteret.

Her fik han medhold i, at en ekspropriation af en del af hans jord til vejen var ugyldig.

Det betyder, at landmanden fortsat ejer jorden, hvor vejen ligger. Derfor kan og vil politiet ikke stille noget op over for den etablerede afspærring.

- Politiets rolle er lige nu udspillet, siger sekretariatschef Birgit Nielsen, Syd- og Sønderjyllands Politi.

- Der blev etableret en afspærring af Skovgårdsvej mandag, og så har vi samtidig bedt kommunen etablere en omkørsel, så vi ikke risikerer, at biler og redningskøretøjer kører forgæves, forklarer hun.

Det er ikke hverdagskost, at man kan spærre en offentlig vej af, uden at politiet griber ind.

Og det har voldt politiet en del hovedbrud at afklare, hvordan man skal forholde sig til sagen.

- Vi har aldrig oplevet sådan en sag før, og det tror jeg heller ikke, andre har, siger hun.

- Vi havde håbet på, at man kunne finde en mindelig løsning. Men da man ikke gjorde det, var vi nødt til at agere, som der står i politiloven - nemlig at virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden. Det gjorde vi ved at afspærre vejen af trafiksikkerhedsmæssige grunde.

Vejen Kommune har som konsekvens af sagen bebudet, at man på ny vil indlede en ekspropriationssag, så vejen kan lovliggøres.

En ny ekspropriation vil sandsynligvis betyde, at kommunen kan bede politiet fjerne afspærringen.

- I det øjeblik retstilstanden er klar, og når vi ved, at jorden er eksproprieret, og at Vejen Kommune råder over jorden og vejen, så er politiet klar til at rykke ud igen. Men vi venter, indtil der er en afklaring, siger Birgit Nielsen.

Retsordførere fra både Venstre og Dansk Folkeparti har stillet sig undrende over for kommunens fremgangsmåde i sagen.

- Det virker betænkeligt, hvis han skal trækkes igennem det samme system en gang til, lyder det fra Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen.

Både han og Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod, har bebudet, at de vil stille spørgsmål om sagen til transportminister Ole Birk Olesen (LA) og indenrigs- og økonomiminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Udsigt og indblik: Den nye nationalparkdirektør har stået på toppen af Kilimanjaro og mæglet mellem offer og gerningsmand

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

112

19-årig kvinde røvet midt om natten: Elefanthuer skjulte røvernes ansigt

Annonce