Annonce
Aarhus

Politiindsats mod fartbøller til søs gav pote - uvist om den fortsætter

Politiet har været massivt til stede under VM i sejlsport - hvordan indsatsen til søs bliver, når VM er slut, kan politiet endnu ikke sige. Foto: Jens Thaysen

Politiet har haft travlt på vandet under VM i sejlsport. Alt for mange førere af vandscootere, jetski og speedbåde kender eller overholder ikke lovgivningen.

AARHUS: Sommerens VM i sejlsport på Aarhus Bugt har sat fokus på det problem, som i årevis har plaget både badegæsterne ved byens strande - ikke mindst Bellevue - og sejlerne på bugten. Politiet har rejst sigtelse på sigtelse for vanvidssejlads eller andre lovovertrædelser i speedbåd, på jetski eller vandscooter.

Under VM bliver der udført intensivt politiarbejde til søs. Men hvad sker der, når VM er overstået, og betjentene returnerer til politistationen, deres biler eller andre opgaver i land? Sejlerne ønsker en permanent løsning, så politiet er på vandet når vejret er godt.

På politigården ved de godt, der er et problem.

- De har helt ret i, der har været mange episoder. Antallet af sigtelser viser, at der er god mening med kontrollen - og et stort behov for den. Vi skal finde ud af, hvordan vi bedst udfører den, siger Klaus Arboe.

Men skulle I ikke anskaffe en båd selv?

- Det har vi ikke taget stilling til endnu. Vi har en velfungerende aftale med marinehjemmeværnet, og ejerskabet af båden er ikke så vigtigt. Vi skal evaluere forløbet, men det skal ses i forhold til den samlede opgaveportefølje vi har, siger Klaus Arboe, chefpolitiinspektør, Østjyllands Politi.

Annonce

Det, vi oplever i hverdagen, når der ikke er VM, er, at vandscooterne kommer sejlende tæt på vores unge sejlere. De er de allerblødeste "trafikanter" på vandet, de helt nye sejlere. Vi gør alt hvad vi kan, for at de skal føle sig trygge. Når der så kommer en jetski drønende forbi, bliver det hele ødelagt,

Jens Erik Hansen, formand for Aarhus Sejlklub.
Aarhus Sejlklub formand Jens Erik Hansen fortæller:Klubbens yngste sejlere oplever mange ubehagelige og skræmmende episoder med vandscootere, der sejler alt for stærkt. Foto: Jens Thaysen

Bløde trafikanter

I Aarhus Sejlklub er formanden godt og grundigt træt af situationen.

- Det, vi oplever i hverdagen, når der ikke er VM, er, at vandscooterne kommer sejlende tæt på vores unge sejlere. De er de allerblødeste "trafikanter" på vandet, de helt nye sejlere. Vi gør alt hvad vi kan, for at de skal føle sig trygge. Når der så kommer en jetski drønende forbi, bliver det hele ødelagt, siger Jens Erik Hansen, formand Aarhus Sejlklub.

Det går voldsomt for sig, når vejret er godt. 7. juni i år væltede en vandscooter en kajakroer ved Bellevue, efter af have sejlet vildt mellem de badende, og 25. juni var der en ung sejler i en optimistjolle, der måtte en tur i baljen.

- De helt nye sejlere befinder oftest inden for de 300 meter fra kysten, hvor man kun må sejle helt langsomt med vandscooterne, alligevel ser vi dem komme planende helt ind i havnen med mere end 25 knob, siger han.

Store bølger fra kraftige motorer er ubehagelige for havets bløde trafikanter. Hækbølgerne her stammer ikke fra en vandscooter, men fra en speedbåd, der sejlede lovligt ? men hurtigt. Foto: Jens Thaysen
Aarhus Sejlklub formand Jens Erik Hansen fortæller:Klubbens yngste sejlere oplever mange ubehagelige og skræmmende episoder med vandscootere, der sejler alt for stærkt. Foto: Jens Thaysen

Når solen skinner

Sejlerne vil ikke jage vandscootere, speedbåde og jetski ud af havnen eller have dem forbudt. De vil have, at de overholder reglerne.

- Vi ved der er tale om en ny gruppe brugere af vandet, der har købt nogle meget hurtige fartøjer, og at det tager tid for dem, at få styr på dem. Der skal være plads til alle, men det her har sådan et omfang, at der må andre midler i brug, siger Jens Erik Hansen.

Han ville ønske, at politiet prioriterede den maritime indsats efter vejrudsigten, så loven håndhæves, når der rent faktisk er brug for det.

- Det er, når vejret er godt, at der er brug for patruljerne nede på havnen. Ligesom når man laver spritkampagner, når der er julefrokoster og ikke søndag formiddag i kirketiden. Vi har efterlyst, den aktion fra politiet i lang tid. Vores erfaring er, at når vi selv prøver tage affære - det har vi prøvet, så er det ikke mennesker, vi kan kommunikere med på den måde, vi plejer at kommunikere med folk. Det bliver meget hurtigt meget ubehageligt, fortæller han.

Store bølger fra kraftige motorer er ubehagelige for havets bløde trafikanter. Hækbølgerne her stammer ikke fra en vandscooter, men fra en speedbåd, der sejlede lovligt ? men hurtigt. Foto: Jens Thaysen

Truede med peberspray

Publikum til VM har kunne følge de to hurtigtgående gummibåde, marinehjemmeværnet stiller til rådighed for politiet. Der har været mere end en dramatisk politijagt til søs. En ung mand på en vandscooter stak af, af to omgange. Første gang til søs, og senere - efter han var blevet anholdt - prøvede han igen at stikke af til fods.

En anden mand var så aggressiv, at politiet efter at havde jagtet ham den halve bugt rundt, måtte trække deres peberspray. Manden blev sigtet for, at bringe andres liv i fare; han havde blandt andet sejlet meget tæt på nogle kitesurfere, der deltager i VM.

- En del af vores opgave er at sikre, at man overholder søvejsreglerne. Man kan ikke se "jagten" på vandscootere og speedbåde som en bifangst, det er en naturlig del af at opretholde sikkerheden på vandet, siger Klaus Arboe.

Folketinget vedtog i foråret nye strammere regler for sejlads med hurtige motorbåde og vandscootere, efter at to unge kvinder blev dræbt i Københavns havn sidste år. Der er kommet obligatorisk ansvarsforsikring, og politiet har fået bedre muligheder for, at konfiskere fartøjerne.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

Annonce