Annonce
Aarhus

Politiker boykotter byrådsmad - men julemenuen tog han med

Byens nye byråd, mødes for første gang

Lars Boje Mathiesen (LA) erklærede tidligere i år, at han tager madpakke med til byrådsmøder. Onsdag tog han alligevel for sig af flæskestegen. »Hykleri,« lyder det nu fra byrådskollegaer.

Flere byrådsmedlemmer var ved at få de brunede kartofler i den gale hals til middagen under byrådsmødet onsdag aften.

Annonce

For var det ikke Liberal Alliances Lars Boje Mathiesen, der sad med ved bordet og tog for sig af flæskesteg, brunede kartofler, rødkål og mormorsovs - og som siden fyldte risalamande på tallerkenen.

Jo, det var det da.

Lars Boje Mathiesen proklamerede for tre måneder siden kamp mod kommunal madfråseri og bekendtgjorde højt og offentligt, at han havde meldt fra til al kommunal forplejning resten af byrådsperioden og i stedet ville tage madpakke med til møderne.

Dengang blev Lars Boje skoset og drillet af blandt andre de to konservative byrådsmedlemmer, der mere end antydede, at Lars Boje tidligere selv havde bedt om og fået særforplejning til byråds-middagene.

Nu hvor Lars Boje har sat sig til bords igen, kommer kritikken fra den anden side i byrådssalen.

»Det er rent hykleri. Først slår han om sig med usaglige beskyldninger om fråseri. Rejser en ren ikke-sag, der blot er med til at undergrave tilliden til politikere. Og nu er han så tilbage ved middagsbordet, selv om der absolut ikke er ændret på, hvad vi får at spise.«

»Ord og handling følger ikke hinanden. Det er hyklerisk, og man kommer til at spekulere på, om Lars Boje også på andre punkter siger ét og gør noget andet,« siger Peter Bonfils (EL).

På hans Facebook-væg var der onsdag aften en længere tråd, hvor også byrådsmedlemmer fra Socialdemokraterne og SF undrer sig over den liberale politikers tilbagevenden til middagsbordet:

Åh Gudfader! Vi sidder og debatterer en ny lufthavn, Aarhus kommunes regnskab og udviklingen af helt nye bydele. Vigtige...Opslået af Lars Boje Mathiesen16. december 2015

Selv ønsker Lars Boje Mathiesen ikke at kommentere sit julemåltid overfor avisen.

På Facebook skriver han, at han har meldt fra til al kommunal forplejning, men at han deltog i julemiddagen, hvor der var mad til overs, fordi to byrådsmedlemmer var fraværende. Og i øvrigt, understreger Lars Boje Mathiesen, har det aldrig været byrådsmiddagene, han rettede sit skyts mod.

»Min kritik har gået på dyr forplejning til korte møder og dyr forplejning efter møder, når folk ligeså godt kunne køre hjem og spise,« noterer han på sin Facebook-væg, hvor han også skriver:

»Ja, jeg har sat fokus på en forfejlet kultur i Aarhus Kommune omkring frås. Ja, kommunen har efterfølgende ændret praksis. Så jeg er glad og tilfreds med, at man har lyttet.«

Den forfejlede kultur består ifølge Lars Boje Mathiesen blandt andet i, at byrådet tidligere i år holdt to budgetseminarer med middag på Scandic Hotel. Den »ændrede praksis« ser han i, at byrådet siden har holdt et sparemøde på et af kommunens lokalcentre - med sandwich på menuen.

Stadsdirektør Niels Højberg afviser dog, at kommunen på nogen måde har ændret praksis efter kritikken fra Lars Boje Mathiesen.

»Absolut ikke. Vi kunne sagtens finde på at lægge et budgetseminar på Scandic Hotel en anden gang. Det er jo et helt almindeligt sted,« siger stadsdirektøren.

Han bekræfter, at byrådets spare-seminar for nylig blev holdt på et lokalcenter.

»Byrådet holder et stigende antal seminarer og temadage, og udgifterne til dem skal holdes indenfor det samme budget. Derfor holder vi møderne forskellige steder, og derfor kan forplejningen være forskellig - men ingen tvivl: Hvis folkevalgte er til møder på tidspunkter, hvor de ellers ville være hjemme og spise, skal de selvfølgelig have mad og drikke. Det er kun rimeligt,« siger Niels Højberg og fortsætter:

»Og i øvrigt er Aarhus altså ikke kendt som en fråsekommune.«

.services-box, .subscription-ad, .localclub-ad, .article-f2, .carousel-image .photogallery-photo, .article-related {

display: none;

}

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Udsigt og indblik: Den nye nationalparkdirektør har stået på toppen af Kilimanjaro og mæglet mellem offer og gerningsmand

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

112

19-årig kvinde røvet midt om natten: Elefanthuer skjulte røvernes ansigt

Annonce