Annonce
Byudvikling

Politikere til 450 debatlystne århusianere til borgermøde: Aarhus vokser, om vi vil det eller ej

Stadsarkitekt Stephen Willacy var den første på podiet. Han gav eksempler på godt nybyggeri i Aarhus. Foto: Flemming Krogh
450 århusianere var torsdag aften til borgermøde om fortætning og byudvikling i Aarhus. Værn om det historiske Aarhus og drop fortsat huludfyldning og fortætning i de ældre kvarterer, lød ét af budskaberne, som politikerne var ret lydhøre overfor.

AARHUS: Århusianerne interesserer sig i stor stil for deres by, og hvordan den udvikler sig i disse år. Det vidner fremmødet til torsdagens borgermøde i Rådhushallen om byfortætning, bykvalitet og arkitektur om.

450 mennesker fyldte stort set stolerækkerne i Rådhushallen til borgermødet, der var arrangeret af Århus Stiftstidende, FO og Teknik og Miljø. Og talelysten var stor. Også blandt byrådspolitikerne i panelet, men de blev holdt i en kort snor, så der blev plads til, at borgerne kunne komme til orde.

Annonce

Det er jo ikke byrådet, der bestemmer om folk flytter til Aarhus. Det gør de selv - fordi Aarhus er en fed by. Der kommer 4.000-5.000 nye indbyggere om året. Hvis vi bare lader stå til og ikke sørger for, at der bliver bygget boliger, vil huslejer og boligpriser bare stige endnu mere.

Jan Ravn Christensen, SF

Huludfyldning

Spørgsmålene og debatten kom omkring blandt andet fortætning i form af huludfyldning i de gamle bykvarterer. Her var det som om, man fornemmede, at den politiske begejstring for at fylde huller i husrækkerne ud med nye boligejendomme er i aftagende.

- Det afgørende er om huludfyldning efterlader kvalitet. Vi har sagt nej til huludfyldningsprojekter - for eksempel i Skt. Pauls Gade. Det er en styrke for Aarhus, at byen vokser, men langt det meste af væksten skal komme udenfor ringgaderne, sagde Kristian Würtz (S) Men mest vækst kommer udenfor ringgaden.

Skal vi være så mange?

Væksten var i det hele taget et debatemne. Hvorfor har byrådet som målsætning, at vi skal være 450.000 århusianere i 2050? Hvorfor ikke bare skrue ned for den målsætning, så der ville blive brug for mindre fortætning og færre nye boligbyggerier?

- Det er også lidt fjollet at have som målsætning, for det er jo ikke byrådet, der bestemmer om folk flytter til Aarhus. Det gør de selv - fordi Aarhus er en fed by. Der kommer 4.000-5.000 nye indbyggere om året. Hvis vi bare lader stå til og ikke sørger for, at der bliver bygget boliger, vil huslejer og boligpriser bare stige endnu mere, sagde SFs Jan Ravn Christensen.

Borgermøde

Torsdagens borgermøde i Rådhushallen om byudviklingen i Aarhus var arrangeret af Århus Stiftstidende og FO i samarbejde med Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

Med borgermødet blev debatten om, hvordan kommunens politik for arkitektur og bykvalitet skal se ud, skudt i gang.

Den nye arkitekturpolitik ventes vedtaget senere i år.

På borgermødet deltog såvel stadsarkitekt Stephen Willacy som repræsentanter for byrådets partier:

Gert Bjerregaard, Venstre, Kristian Würtz, Socialdemokratiet, Jan Ravn Christensen, SF, Keld Hvalsø, Enhedslisten,

Mette Skautrup, Konservative, Eva Borchorst Mejnertz, Radikale, Sander Jensen, Alternativet, og Jakob Søgaard Clausen, DF.

Lytter politikerne?

Hvorfor lytter I ikke mere til borgernes indsigelser og bekymringer i bygge- og lokalplansager?, lød et andet spørgsmål.

Her var Venstre og Socialdemokratiet meget enige:

- Vi lytter til argumenter, men fordi man bor et eksklusivt sted i byen, har man ikke krav på at have det alene. Men det er jer borgere, der skal styre, hvor vi skal hen - ikke bare i Midtbyen, men i hele kommunen. Måske er det i helt nye bysamfund, vi skal skabe fortætning, sagde Gert Bjerregaard (V).

Og fra Kristian Würtz lød det:

- I massevis af sager er der lyttet til borgernes bekymringer og for eksempel taget noget af højden af et nybyggeri eller fjernet bygningskroppe.

Interessen for byudvikling er stor i Aarhus. Foto: Flemming Krogh

Lærerig debat

Debatten nåede omkring en række andre emner som for eksempel trafik, parkering planer om et 146 meter højt hus på Mindet og Aarhus Ø og ikke mindst planerne for den næste etape fra Nicolinehus og ind til Nørreport.

Debatten kunne formentlig have fortsat i adskillige timer, for der er ingen tvivl om, at borgerne kærer sig om, hvordan byen forandrer sig - og har meninger om, hvordan kursen skal lægges - og mon ikke såvel politikere som borgere lærte noget ved at få vendt tingene sammen.

Søren Møller deltog i debatten og stillede spørgsmål om, hvordan Aarhus Ø videre skal udvikle sig. Foto: Flemming Krogh
Byudvikler Rune Kilden gav sin version af, hvordan han ser på byens udvikling. Foto: Flemming Krogh
Salen blev hurtigt fyldt med engagerede århusianere. Foto: Flemming Krogh
Ordstyrer Nick Horup appelerede til korte spørgsmål og svar. Foto: Flemming Krogh
Trafiksituationen i midtbyen var et emne, som Niels Korfits Møller spurgte ind til. Foto: Flemming Krogh
Politikerne stod klar med svar på mange kritiske spørgsmål fra salen. Foto: Flemming Krogh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Aarhus Havn om corona-virus: - Vi regner med at blive påvirket snart

Læserbrev

Læserbrev: Vandmasserne skal til havet

I februar måned blev alle hidtidige rekorder for nedbør i Danmark slået. Ja, der tales endog om en såkaldt 100 års hændelse. Vandmassernes virkninger rundt i landet er voldsomme. Ådale, marker, haver og kældre er præget af store ødelæggende oversvømmelser. Landmænd kan se frem til store ekstra omkostninger til gensåning af druknede vinterafgrøder. Gyllebeholdere bugner fordi der ikke kan køres på markerne. Og mange steder er sågar landeveje oversvømmet med deraf følgende forstyrrelser af trafikken. Og det kan absolut ikke udelukkes, at de store nedbørsmængder er kommet for at blive. Samtidig står vores grundvand usædvanligt højt. Det skriger på politisk handling. Det bør nu stå lysende klart for enhver, at der snarest muligt bør træffes foranstaltninger til, at de store mængder vand kan flyde mere effektivt ud til havet. Med andre ord er vi politikere nødt til at sætte et langt stærkere fokus på åernes vandføringsevne. Mange steder er der ad åre opstået aflejringer på bunden, der virker som propper i hullet. Det betyder en konstant højere vandstand – også når det ikke regner. Virkningen er en snigende forsumpning af landskabet, så det efterhånden bliver svært at komme tørskoet ned til vandløbene, hvis man vil fiske eller nyde naturen. En anden alvorlig virkning er, at vandløbet og det omkringliggende terræn ikke har nogen evne til at opsuge og lagre vand, når der kommer store regnmængder. Og så skal det jo gå rivende galt når svampen er gennemvædet hele tiden. Derfor skal vi med en løbende og målrettet vedligeholdelse af vandløbene sørge for, at vandføringsevnen holdes intakt og et vandstanden i tørre periode holdes nede. Det er ikke raketvidenskab. Det er almindelig sund fornuft, som vi ikke behøver eksperter til at forklare. Heldigvis råder vandløbsmyndighederne, kommunerne, over en bred vifte af virkemidler, herunder opgravning af propper i åerne, grødeskæring, etablering af dobbeltprofiler og etablering af planlagte vådområder med kompensation til lodsejerne. Desuden skal der sikres en helhedsorienteret indsats på tværs af kommunegrænser. Samfundet har pligt til at skærme lodsejere mod tab som følge af oversvømmelser. Det skal ske med afsæt i vandløbsloven i kraft af vandløbsregulativer og helhedsorienterede vedligeholdelsesplaner, der sikrer vandets effektive vej til havet. Alt sammen under skyldig hensyntagen til miljø og natur. Disse hensyn kan heldigvis gå hånd i hånd, selvom visse kredse har travlt med at bilde alle ind, at der ikke må graves eller skæres grøde. En ting er sikkert: Vandmasserne skal ud til havet. Og det uden de voldsomme ødelæggelser og tab, der opleves i denne tid. Det er på høje tid, at vi politikere på alle niveauer tager bestik af klimaforandringerne og alt for mange års mangelfuld vedligeholdelse af vores vandløb.

Annonce