Annonce
Aarhus

Politikere efterlyser helhedsplan for idrætten

Hans Skou (V):- Vi bør vurdere forslaget ud fra en helhed. Foto: Kim Haugaard

Socialdemokraterne og Venstre er åbne for at drøfte forslag fra kulturrådmanden om et nyt udspringsbassin på Frederiksbjerg. Men de efterlyser først en helhedsplan for idrætten for at sikre, at pengene bruges rigtigt.

AARHUS: Byrådets to største partier, Socialdemokraterne og Venstre, er noget skeptiske over for forslaget fra kulturrådmanden om at anvende 60 millioner kroner til et nyt udspringsbassin ved Aarhus Svømmehal på Ingerslevs Boulevard. Dermed ser forslaget ikke ud til uden videre at glide glat igennem byrådet, hvor det er på dagsordenen onsdag 21. juni.

- Vi er i bred forstand meget positive over for at at få nye idrætsfaciliteter. Men der er mange steder, hvor behovet er stort. Så jeg mener, vi skal se på idrættens lokalebehov i en helhed, inden vi vedtager, om det er et udspringsbassin, eller noget andet, der er mest brug for, siger Venstres kultur- og idrætsordfører i Aarhus Byråd, Hans Skou.

Annonce
Kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad (R):- Godt med en drøftelse af forslaget. Foto: Axel Schütt

V: En smal sport

Han tilføjer, at han godt ved, der er kronisk mangel på svømmekapacitet i midtbyen.

- Men det er der også i Lystrup, ligesom der mangler halkapacitet mange steder. Idrætten råber på faciliteter overalt, og derfor skal vi foretage en benhård prioritering.

Siger du, at udspring er for smal en sport at bygge en hal til for 60 mio. kr.?

- Det er en smal sport, men der skal også være plads til de smalle sportsgrene. Det er blot vigtigt, at der er multifunktionalitet i de faciliteter, vi opfører. Så vi skal have en diskussion om den overordnede plan, mener Hans Skou.

Steen B. Andersen (S):- Jeg er noget skeptisk. Privatfoto

S: Noget skeptisk

Hos Socialdemokraterne er kulturudvalgsformand Steen B. Andersen ligeledes meget skeptisk over for forslaget fra kulturrådmanden:

- Det lyder lidt smalt, og vi bliver nødt til at se på halkapaciteten i midtbyen, inden vi beslutter noget. Jeg anerkender, at udspring har et behov, og det skal vi også se på, siger han.

Steen B. Andersen understreger, at byens fortætning kalder på flere idrætsfaciliteter, fordi vi bliver flere indbyggere i kommunen.

- Men det kræver en nærmere granskning og diskussion af behovet for at vurdere, om det skal være en svømmehal eller noget andet, siger Steen B. Andersen.

Kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad (R) byder debatten velkommen.

- Jeg er åben for en debat, og hvis ikke der er opbakning må byrådet sende det til nærmere drøftelser i kulturudvalget. Men det, jeg ønsker, er at opgradere idrætsfaciliteterne i midtbyen, så mange flere kan få svømmetider. I dag har vi et udendørs udspringsbassin, der kun er åbent otte uger om året. Det er dårlig udnyttelse. Ved at opføre en ny indendørs svømmehal med udspringsmuligheder vil mange flere kunne benytte det, fremhæver Rabih Azad-Ahmad.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Bears vandt snævert i København

Blog

Erindrings-containere

Da jeg forleden skulle have gudstjeneste i domkirken, kom jeg i god tid og besluttede mig for, at gå en tur i de omkringliggende gader, inden jeg skulle ind og have kjolen på - som man siger i min branche. Der er nu også noget særligt ved at gå rundt om morgenen i en søndagsstille by. Et par søvndrukne fædre er blevet sendt ud med barn og barnevogn, for at mor kan få en time ekstra på øjet, et ungt festramt menneske søger efter en åben kaffebar, og en enkelt turist kommer skramlende med sin rullekuffert. Men når byen på den måde er overladt til sig selv og duerne, kragerne og mågerne, så er det, synes jeg, også som om tiden står lidt mere stille, Eller måske er det nærmere som om erindringerne - både ens egne personlige og de fælles historiske - presser sig mere på. Har man som jeg haft en fortid i byen husker man måske begivenheder, gamle venner man gik rundt sammen med, søde piger, der boede henne om hjørnet. Nogle gange er det så også som om kvarterets gamle bygninger og havets nærhed taler om endnu ældre tider, om kannikker, sømænd, handelsfolk og larmende drukkenbolte. Og er du først i dét hjørne er det lidt ligesom at du blidt løftes ud af 2019 for at blive en lille del af byens store erindring. Og har du så oven i købet, som jeg havde det forleden, et ærinde inde i domkirken, så er det en stemning eller fornemmelse, der ikke sådan lige slipper dig. Domkirken er, som så mange andre af de mange gamle kirker vi er privilegerede med her i stiftet, også en erindrings-container. Billederne, gravminderne, døbefonten, hele bygningsværket er som lag af historie, der har lejret sig i rummet. Ikke død historie, men historie der taler til os, der lever og trækker vejret her i 2019 med alt, hvad dertil hører. Den gamle kirke husker for os alle, og derfor rummer den os alle. Da jeg kom hjem til Aarhus for fire år siden var det efter 28 års fravær. Det var godt at være tilbage. Vi travede rundt i gaderne, genoplevede gamle stemninger og glædede os over gensynet. Men der gik et par år, før jeg begyndte at få øje på alle højhusene, byggerierne og boligområderne, der var skudt op siden vi forlod byen i 1988. Det var ligesom mine øjne indtil nu havde nægtet at se dem. Det gamle Aarhus havde i min bevidsthed ikke villet vige pladsen for det nye. Der findes et sted inde på YouTube, en lille film, der er optaget på en køretur fra Randersvej og ind gennem Aarhus i netop 1988. Det var den film, der blev ved at med at spille for mit indre blik, og som også gjorde jeg hele tiden forventede at møde de gamle venner og kærester nede på gågaden. Sådan kan fortiden nogle gange lægge en tung hånd på vores skulder. Ikke mindst, når vi bliver ældre og den af gode grunde fylder mere og mere, og vi gerne vil tale om den, indtil vores børn får et træt udtryk i øjnene. Men hvad jeg gerne vil undgå – og her kommer jeg tilbage til mit ærinde den anden søndag – det er, at historien også helt bemægtiger sig kirkens historiske rum. Forstået sådan, at det der siges inde i den, hele tiden har adresse til os og det mudrede og sammensatte menneskeliv vi lever nu og her i dag. Nok er den en erindringscontainer, kirken, og nok er det vigtigt, at vi har historien med os, men det er her og nu, vi trasker rundt i gaderne mellem hinanden, og det er ordene til os om dét, der først og fremmest er på færde herinde under de gamle hvælvinger.

Aarhus

SF og Alternativet vil indføre betalingsring for bilister i Aarhus: - Vi bliver nødt til at bruge både pisk og gulerod

Østjylland

Trods forsinkelser og aflysninger: Friske tal viser stor stigning i letbanens passagertal

Annonce