Annonce
Østjylland

Politikere tilbyder lappeløsninger for over fem milliarder: Kommuner ønsker nyt udligningssystem

Borgmester Ole Bollesen er alt andet end tilfreds med det nuværende udligningssystem. Syddjurs Kommune er den kommune, som efter Sønderborg rammes hårdest af den skæve udligning. Derfor bliver Syddjurs Kommune tilsvarende kompenseret med 29 millioner kroner. Foto: Flemming Krogh

Folketingpolitikernes kompensationer og forslag til kompensationer til kommunerne på grund af ændringer og fejl i udligningssystemet løber op i mere end fem milliarder kroner. Hos kommunerne kalder borgmestre kompensationerne for "lappeløsninger" og at "udskyde pinen". De efterspørger et nyt, fair udligningssystem uden fejl.

Kompensationer: Først kompenserede regeringen 27 kommuner, primært i hovedstadsområdet, med 2,2 milliarder. Siden foreslog Socialdemokratiet at kompensere de kommuner, der havde tabt på en udligningsfejl, med to milliarder, og nu vil regeringen kompensere 85 kommuner, der taber på en ny beregningsmetode, med 1,4 millarder kroner.

I alt har folketingpolitikerne foreslået eller vedtaget kompensationer til kommunerne for 5,6 milliarder kroner. Men for kommunerne er der tale om "lappeløsninger". De vil hellere have et nyt udligningssystem, lyder det.

- Man har vist ikke før set sådan en villighed til at finde nye, friske penge til kommunerne. Det fortæller alt om, at en reform af udligningssystemet er yderst påkrævet, så udligningssystemet lever op til sit eget formål - nemlig at de danske kommuner kan tilbyde borgerne et tilnærmelsesvist anstændigt service- og velfærdsniveau, siger borgmester i Assens Kommune Søren Steen Andersen (V).

Annonce

Disse 10 kommuner får den højeste kompensation i Jylland og på Fyn

85 kommuner taber penge på en ny beregningsmetode, som flytter penge fra landkommuner til de største bykommuner. Derfor har regeringen besluttet at kompensere de tabende kommuner i to år. Beløbene, kommunerne får i årlig kompensation, svarer til de beløb, kommunerne efterfølgende mister på den nye beregningsmetode om året.

Kompensation i 2019 og 2020 sammenlagt:

1. Sønderborg: 38 millioner kroner

2. Syddjurs: 29 millioner kroner

3. Aabenraa: 27 millioner kroner

4. Ringkøbing-Skjern: 27 millioner kroner

5. Faaborg-Midtfyn: 25 millioner kroner

6. Silkeborg: 22 millioner kroner

7. Middelfart: 20 millioner kroner

8. Haderslev: 20 millioner kroner

9. Vejle: 20 millioner kroner

10. Viborg: 19 millioner kroner

Sønderborg Kommune er den kommune i landet, som taber mest på den nye beregningsmetode i udligningssystemet. Derfor glæder det på kort sigt borgmester Erik Lauritzen (S), at kommunen nu får en kompensation på 38 millioner kroner, selv om kommunen hellere vil have en ny udligningsreform. Arkivfoto: Søren Gylling

Syddjurs taber 15 millioner årligt

I Syddjurs Kommune, som er en af kommunerne bag Rimeligudligning.nu, efterspørger borgmester Ole Bollesen (S) også en ny udligningsreform i stedet for de mange kompensationer.

- Den seneste kompensation er endnu en lappeløsning på et udligningssystem, der ikke fungerer. Kompensationen skyldes de millioner, ministeriet tog fra landkommunerne og gav til de store bykommuner hen over sommeren, uden nogen opdagede det. Det var embedsværket, der uden politisk indblanding havde ændret på alderskriterierne. Det er noget skrammel, og den seneste kompensation trækker bare pinen ud. Vi vil meget hellere have et ordentligt udligningssystem, siger han.

Regeringen vil kompensere de kommuner, der taber på den ændrede beregningsmetode af alderskriterier i udligningssystemet, de næste to år. Men derefter står de kommuner med færre penge til deres budget på grund af den ændrede metode. For Syddjurs Kommunes vedkommende svarer ændringen til et tab på knap 15 millioner kroner årligt.

- En håbløs opgave at lægge budget

Den kommune, der taber mest på den ændrede beregningsmetode, er Sønderborg Kommune. Her koster embedsværkets ændring kommunen 19 millioner kroner årligt, efter de to år, hvor kommunen kompenseres.

- Det her er endnu et bevis på, hvor nødvendigt det er at få kigget systemet igennem. Før sommer var vores økonomi god, men efter sommer var den nye melding, at den ikke var god. Nu er der noget, der trækker i positiv retning igen. Men onsdag aften havde vi byrådsmøde og vedtog et budget. Der vidste vi ikke, at der nu er 38 millioner kroner på vej i kompensation. Det gør det til en håbløs opgave at lægge budget, når der hele tiden kommer ændringer frem og tilbage. Med kompensationen udskyder man bare pinen lidt, siger borgmester for Sønderborg Kommune Erik Lauritzen (S).

Borgmester i Syddjurs Kommune Ole Bollesen mener, at han kan forklare, hvorfor udligningsordningen ikke er fair i øjeblikket, på ét minut.

- I udligningen omfordeles pengene efter socioøkonomiske kriterier. Men flere af dem er mærkelige. Et kriterie er for eksempel, hvis kommunen har mange singler. Jeg mener ikke, at man er et socialt tilfælde, fordi man er single. Et andet mærkeligt kriterie er, at kommunerne får tilskud, hvis de har socialt boligbyggeri. Det har en landkommune, som vores, ikke, men vi har mindre bemidlede familier, som i stedet bor i landhuse på landet. Jeg anser ikke studerende, der bor i socialt boligbyggeri som sociale tilfælde, siger han.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) har sendt avisen Danmark denne skriftlige kommentar til kritikken fra kommunerne:

"Det er vigtigt for mig at slå fast, at regeringen hele tiden var klar til at rette skævhederne i udligningssystemet. Men det kræver, at Folketingets partier vil samarbejde. Jeg forventer, at der vil være mere samarbejdsvilje omkring at indgå en politisk aftale om justeringer af udligningssystemet efter et valg".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce