Annonce
Debat

Politikerne kan godt begynde at frygte vælgernes dom

Gorm Flagstad

Politik: Bliver det kommende folketingsvalg et nyt jordskredsvalg? Og bliver Nye Borgerlige repræsenteret med mange mandater i Folketinget?

Mange danskere falder for et parti, der slår på lov og orden og frygten for alt det nye. Politikerne er et spejlbillede af tidsånden. Men det er direkte grotesk og meget ubehageligt, at en ledende politiker fra Dansk Folkeparti i Faxe i ramme alvor kan opfordre til, at skyde migranter. Hvad skal det ende med? Heldigvis har flere fra Dansk Folkeparti taget afstand - og politikeren har nu mistet sin udvalgsformandspost.

Som kulturliberal tager jeg skarp afstand fra sindelagskontrol, populisme, intolerance, myter og fordomme.

Naturligvis føler Dansk Folkeparti sig voldsomt presset af Nye Borgerlige - og at Socialdemokratiet har skiftet ham - og Venstre er på vej tilbage i Jylland. Jeg bliver ikke overrasket, hvis Alternativet og Nye Borgerlige mandatmæssigt vinder det kommende folketingsvalg. Politikerne ligger, som de har redt. Politikerleden er stor i vort land, og den eneste mulighed, vælgerne har for at vise denne utilfredshed, er via stemmesedlen. De gamle partier har alt at frygte, da vælgernes dom kan blive hård.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce