Annonce
Østjylland

Politikerne lovede bro og bedring

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) i infight med Socialdemokratiets Malte Larsen, der håber at veksle et vikariat om til en fast plads på Christiansborg. Foto: Mathias Fredslund Hansen
Ved et velbesøgt vælgermøde ved Føtex på Mariagervej kæmpede en lang række lokale kandidater en brav kamp for at sikre de afgørende stemmer inden folketingsvalget 5. juni.

Randers: Køen for at få en gratis hotdog var lang, da avisen onsdag eftermiddag var vært ved sjette runde af valgkampagnen "Politik og pølser" ved indgangen til Føtex på Mariagervej i Randers Nord.

Næsten lige så langstrakt var velviljen blandt de mange fremmødte folketingskandidater i forhold til at gøre noget mere for infrastrukturen for borgerne i Randers og opland.

Da regeringen og Dansk Folkeparti i marts præsenterede sin nye infrastrukturplan, glimrede en ny bro over Randers Fjord ved sit fravær, mens udvidelsen af motorvejen mellem Aarhus Nord og Randers først er programsat til at blive sat i værk i 2030.

Det er for lang tid, mente flere af politikerne, mens andre, blandt andet transportminister Ole Birk Olesen, argumenterede for, at udvidelsen af den østjyske motorvej er nødt til at blive anlagt i bidder. De mest pressede strækninger har ifølge trafikministeren første prioritet, blandt andet den 16 kilometer lange strækning mellem Aarhus S og Aarhus N.

Annonce

Regeringens og DF's infrastrukturplan

I marts blev regeringen og Dansk Folkeparti enige om en langsigtet plan for investeringer i landets infrastruktur.

Blandt andet skal der bygges nye jernbaner og veje, ligesom de mest belastede motorveje udvides eller forlænges. Aftalen indebærer investeringer for over 110 milliarder kroner.

Det er for eksempel planen, at den 16 kilometer lange motorvejsstrækning mellem Aarhus S og Aarhus N skal udvides fra fire til seks spor. Projektet ventes igangsat i 2021 og gennemført på cirka seks år.

Umiddelbart var der ikke den store opmuntring at hente i aftalen for borgerne i Randers og omegn, for en udvidelse af motorvejen mellem Aarhus Nord og Randers Nord er ifølge aftalepartnerne først planlagt til 2030.

Planer om en østbro over Randers Fjord er ikke nævnt med et ord.

Farlige situationer

Den socialdemokratiske kandidat i Randers Nord, Malte Larsen, mener, at han har en rigtig god idé til at løse det akutte pres, der er på motorvejs-til- og frakørslerne omkring især i de sene eftermiddagstimer. Lange køer af biler, der kan skabe farlige situationer.

Op af lommen halede han et par tegninger, han selv havde fabrikeret hjemme ved køkkenbordet. I Randers Nord vil et såkaldt shunt sikre bedre fremkommelighed og trafiksikkerhed for den sydfrakommende trafik. I Randers Syd kan en ekstra tilkørsel i sydgående retning ved Fladbrovej ligeledes tage noget af trafikbelastningen.

- Det er ikke raketvidenskab, men noget der kan afhjælpe situationen her og nu, lød det fra den socialdemokratiske kandidat, der straks fik Ole Birk Olesens fulde opmærksomhed. Spørgsmålet endte i en ordduel, der slog gnister mellem hotdogspiserne.

- Det er mærkeligt, at Socialdemokratiet ikke forlængst har gjort dig til ny trafikordfører, lød det sarkastisk fra transportministeren, der godt kendte forslagene, fordi de allerede havde været omkring hans bord.

Optimistisk Malte

I tilfældet Randers Nord har en analyse fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet vist, at etableringen af en shunt vil kræve en projektbevilling på 6 milioner kroner, men at Vejdirektoratet vil revurdere analysen af tilslutningsanlægget Randers Nord i forbindelse med den VVM-undersøgelse af udbygning af E45 mellem Aarhus N og Randers N, der pågår i øjeblikket.

Det andet forslag har Vejdirektoratet vendt tomlen nedad for, fordi tilkørslen ved Fladbrovej vil ligge for tæt på tilkørslen ved Viborgvej.

Malte Larsen erklærede alligevel, at han er optimist, til hvilket ministeren bemærkede:

- Jeg tror bare, du gerne vil i pressen.

Østbroen - en god investering

Allerede sidste efterår gjorde tænketanken Kraka opmærksom på, at en bro over Randers Fjord vil være en rigtig god samfundsinvestering.

Tænketanken havde tilmed Randers-projektet som nummer et på en lang liste over, hvilke investeringer i infrastruktur, der vil have den største positive samfundsmæssige og økonomiske effekt.

Kraka vurderede, at en ny fjordforbindelse har den højeste interne rente. Den interne rente er et udtryk for, i hvor høj grad en given investering er rentabel. Ikke blot i forhold til økonomiske omkostninger og gevinster, men også når det gælder miljø, tidsbesparelser og andre faktorer.

Tænketanken anbefalede ved samme lejlighed, at politikerne prioriterer de projekter, der har den højeste interne rente, simpelthen fordi de giver det højeste afkast rent samfundsøkonomisk.

Bekymret over tung trafik

En af de lokale kandidater, der også prikkede til ministeren, var Venstres Simon Simonsen, der mener at have en pointe i, at det var for farligt at lade store modulvogntog nordfra passere forbi Vestervangsskolen.

- Jeg bor selv på Vester Boulevard og har fra mit køkkenvindue set nogle djævle af store vogntog køre forbi. Som det er nu, er det godkendt af Vejdirektoratet. Man kan godt være bekymret over den tunge trafik i et område, hvor der er skoleelever alle vegne, lød det fra Simon Simonsen.

Han mener også, at det haster at få lavet en omfartsvej nordøst om Randers. En vej, der i sidste ende kan kobles på en ny bro over Randers Fjord.

Det har de åbenbart talt sammen om i Venstre, for partifællen Michael Aastrup Jensen argumenterede for, at en forbindelse til motorvejen for den nordøstlige del af kommunen er påtrængende, især i forbindelse med planer om Østbroen over Randers Fjord. Han lover at sparke alle de døre ind, han kan, for at broen bliver realiseret.

Køen for et få gratis hotdog var lang. I mængden af vælgere og politikere ragede især Det Konservative Folkepartis kandidat i Randers Nord og Syd især op. Foto: Mathias Fredslund Hansen

Det haster

- Det er lykkedes os at sikre en ringvej i syd. Nu skal vi lokale stå sammen og kæmpe for en østbro og en ringvej i nordøst. Projektet kommer til koste cirka en milliard. Staten kan ikke komme med alle pengene, men sammen med kommunen og private investorer må det kunne lade sig gøre. Det haster, fastslog Michael Aastrup Jensen, der gerne kæmper side om side med borgmester Torben Hansen (S).

- Vi har rakt hånden ud, men vi har endnu ikke haft noget møde. Vi skal have talt sammen. Han må gerne invitere os ind til en kop kaffe. Ellers gør vi, sagde Michael Aastrup og gjorde opmærksom på, at der netop er afsat en fripulje på syv milliarder til nye infrastrukturprojekter.

Claus Kvist Hansen, der sidder i Folketinget for Dansk Folkeparti i Randers Syd, er med på at understøtte ideen om en østbro over Randers Fjord. Han mener, at broen forlængst burde have været placeret på den politiske dagsorden.

- Vi har gjort opmærksom på det, men infrastrukturplanen blev aftalt bag lukkede døre, og jeg var ikke med, så det er lidt svært at stå at sige, at musikken er dårlig, når man ikke selv har været med festen, lød det fra Claus Kvist Hansen.

Venstres folketingskandidat Simon Simonsen i midten mener, at det er for risikabelt at lade modulvogntog køre forbi Vestervangsskolen. Foto: Mathias Fredslund Hansen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Se hele listen: Her er lå de bevaringsværdige bygninger, der er revet ned

Læserbrev

Læserbrev: Det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker

Til forretningsudvalgsmødet i Region Midtjylland 18. februar under punkt 4 omkring regeringens tilførsel af midler til sygeplejersker har vi stemt imod (Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne tog forbehold). Alle øvrige partier stemte for, at psykiatrien ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker til trods for regeringens intention. Baggrunden er, at Region Midtjylland med virkning fra 2021 og frem får i alt 128,9 mio. kr. til at ansætte 215 ekstra sygeplejersker. Det er en virkelig god nyhed for sundhedsvæsnet! Der mangler i den grad hænder, og 128,9 mio. kr. gør helt klart en forskel! I 2020 får vi det halve. Direktionen har indstillet, at alle pengene skal gå til somatikken og fordeles forholdsmæssigt mellem de somatiske hospitaler. Psykiatrien skal også have flere sygeplejersker, men pengene til det skal komme fra psykiatriens eget budget (herunder de penge, psykiatrien har modtaget særskilt på finansloven). Alternativet og Psykiatri-Listen mener, at psykatrien skal have en forholdsmæssig andel af pengene, så psykiatrien kan ansætte endnu flere sygeplejersker. Det drejer sig om 15,5 mio. kr. i varige midler, hvilket svarer til ca. 30 sygeplejerskestillinger. Dermed vil psykiatrien blive løftet med 70 sygeplejersker i stedet for 40. Det mener vi, der er behov for. Der er ingen tvivl om, at der både er behov for flere hænder i psykiatrien og i somatikken - og vi ville godt kunne acceptere en vis skævdeling af midlerne i 2020 og 2021. Men der er tale om varige midler, og det er altså vigtigt, at psykiatrien får sin fulde andel af pengene senest fra 2022, og det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene. Regionsrådet skal behandle sagen på onsdag, og vi vil naturligvis fortsætte med at arbejde for at samle flertal for, at psykiatrien også får del i pengene. I forbindelse med sagen er det vigtigt at huske: - At det er regeringens intention, at pengene til yderligere sygeplejersker både bruges til somatik og psykiatri. - At de somatiske hospitaler i budget 2020 fik et samlet løft på ca. 288 mio. kr., mens psykiatrien fik et løft på 10,6 mio. kr. - At psykiatrien i forbindelse med flytningen fra Risskov til Skejby afleverede en besparelse på otte procent. - At sygeplejerskerne skal ansættes løbende frem mod 4. kvartal 2021 - ikke på én gang.

Aarhus

Oversvømmelser lukkede to veje, og så blev folk tossede: - Vi fik fingeren og skældud

Østjylland

Politi advarer om risiko for akvaplaning efter uheld på østjysk motorvej: Det er meget farligt

Annonce