Annonce
Østjylland

Politisk kaos: Lukket skole får ny chance

For godt en måned siden kæmpede Mølleskolen for at få politikerne i Norddjurs til at droppe lukningen af deres skole. For fjorten dage gik turen så til Toubroskolen, og nu ser det ud til, at de begge er i spil igen. Først efter 29. oktober vil politikerne beslutte, hvilken af de to skoler, der skal lukke. Arkivfoto: Pia Pagaard M. Madsen

Politikerne i Norddjurs dropper at sætte navn på den skole, der skal lukke i området syd for Grenaa til næste sommer. I stedet opstarter man en ny høringsperiode, hvor Mølleskolen og Toubroskolen kan kæmpe for deres sag på lige vilkår.

Norddjurs: I august mente et politisk flertal i Norddjurs Kommune, at Mølleskolen i Ålsø skulle lukke til fordel for Toubroskolen i Trustrup. Så gik der en måned, og så var det Toubroskolen, der så ud til at trække det korteste strå og stå over for en lukning.

Men nu har politikerne for en stund valgt at lade være med at pege på nogen af skolerne. De har bare konkluderet, at én af dem skal lukke.

Det fremgår af et ændringsforslag til den nye skolestruktur, som er en del af den budgetaftale, kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune andenbehandler tirsdag aften. Randers Amtsavis er kommet i besiddelse af ændringsforslaget, som er udarbejdet af forligspartierne Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti og dateret 5. oktober 2018 uden dog at have været offentliggjort nogen steder før mødet.

Annonce

Ny høring

Ifølge ændringsforslaget er det fortsat en ambition for forligspartierne, at der skal lukkes en af de to skoler syd for Grenaa. Men beslutningen om, hvorvidt det skal være Toubroskolen eller Mølleskolen, der skal lade livet, er trukket ud af aftaledokumentet.

"(Der) træffes endelig afgørelse om fysisk placering på baggrund af en fælles og ligeværdig dialog med repræsentanter for Toubroskolen og Mølleskolen fra den 10. oktober til den 29. oktober, hvorefter aftalepartierne tager endelig stilling. I samme periode gennemføres en ligeværdig høring af alle parter om etableringen af skoletilbuddet syd for Grenaa", står der i dokumentet.

Anerkender skolekritik

Beslutningen om at undlade at sætte navn på den skole, der skal lukkes, skal ifølge Venstres gruppeformand Kasper Bjerregaard ses som en anerkendelse af den kritik, som særligt Toubroskolen har rettet mod politikerne.

Kritikken går på, at Toubroskolen helt uden advarsel blev kastet ind i spareplanerne i stedet for Mølleskolen for bare fjorten dage siden, og derfor ikke har haft de samme muligheder for at kæmpe for overlevelse, som Mølleskolen har haft.

- Vi er i forligspartierne enige om, at der kun skal være én enhed i det område. Men der skete et skifte i planerne fra førstebehandlingen til andenbehandlingen af budgettet, og i den forbindelse har Toubroskolen med rette følt sig noget dårligt behandlet, siger Kasper Bjerregaard og fortsætter:

- Derfor nulstiller vi nu debatten en lille smule, og så starter vi en proces op, hvor de to skoler bliver behandlet ens. Det er ikke elegant, men det er dét, vi ligesom kan gøre for at stille dem ens, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

AGF udlejer back til ny klub i 1. Division

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

Hærværksmænd knuste ruder og hældte maling på gulvet og væggene: Frisør i Egå udsat for groft hærværk

Annonce