Annonce
Debat

Politiske forsøgskaniner. Test 5G på Christiansborg

Pernille Schriver

5G: Vores folketingspolitikere har vedtaget, at Danmark skal være i front og med i verdenseliten med 5G. Det er godt, at vi har visionære politikere, som har ambitioner på Danmarks vegne. Dog er bagsiden af denne ambitiøse teknologiplan, at 5G ikke er blevet testet på nogen som helst måde. Ingen blåstempling, ingen godkendelse, ingen rapporter der bedyrer, at teknikken er sikker for mennesker, dyr og planter.

Et netop afsluttet stort anerkendt amerikansk forskningsprojekt, NTP-studiet, har påvist lav fødselsvægt, DNA-skader, forstadier til kræft og kræft hos forsøgsdyr under påvirkning af frekvenser fra 2G og 3G. Undersøgelser viser, at haletudser har 90% dødelighed, når de lever 140 meter fra en mobilmast. Myrer mister orienteringsevnen og honningbier kan ikke finde hjem til boet efter at have været ude for at lede efter nektar og pollen, når de påvirkes af stråling fra trådløs teknologi.

Ifølge menneskerettighederne er det ulovligt at udføre forsøg på mennesker uden deres fulde samtykke. Men vores 179 folketingspolitikere har stemt for at indføre 5G, og har derved selv sagt ja til 5G-teknologien. Vi vil derfor foreslå, at 5G bliver testet på Christiansborg. Installer 5G-sendere i alle kontorer, på gangene og i korridorer. Lad teknologien blomstre og opfordre til, at alle 179 politikere anvender 5G i så vid udstrækning som muligt de næste fem år. Lad forskere observere, teste og analysere de 179 forsøgspersoner løbende. Det bliver spændende at se, hvor mange som overlever, hvor mange som farer vild i korridorerne, og hvor mange som udvikler DNA-skader. Mon ikke Telebranchen vil betale for dette menneskeforsøg?

Annonce
Thomas Graversen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Nyt i sagen om efterladte børn: To frihedsberøvet og en anholdt

Sport

Ny bog gør op med curling-kultur i sport

Leder For abonnenter

Klimatosse: Kåringer er det sunde tilbageblik

Når et år rinder ud, så er det ensbetydende med, at der ses tilbage, hvilket også giver anledning til en masse kåringer i mange forskellige kategorier indenfor lige så mange forskellige områder. En af disse kåringer stod Dansk Sprognævn og DR1-programmet Klog på Sprog for i sidste uge, da årets ord blev kåret. Det er lyttere af programmet, der har indsendt deres bud på, hvilket ord, der indrammer 2019 på bedst mulige måde. Flere end 200 forskellige ord blev indstillet til kåringen, som endte med vinderen Klimatosse. Året 2019 har på mange måder været et klimaår. Der har været masser af fokus på klimaet, og der er ikke kun i Danmark, men i hele verden. Det er blandt andet også derfor, at Time Magazine - amerikansk nyhedsmagasin, der siden 1927 har kåret årets mand/kvinde og siden 1999 årets person - har udpeget Greta Thunberg som årets person i hele verden. Den unge svenske teenager har formået det, som så mange andre har haft svært ved; at få klimaet bragt til bred debat og få det ud til hele det politiske spekter, hvor alle har skullet forholde sig til det. Og det var det, der blandt andet skete til det danske folketingsvalg. Og det var i timerne efter valgresultatet, at ordet klimatosse blev født, da Pia Kjærsgaard (DF) undervejs i sin tale til sit parti brugte ordet klimatosse, da hun skulle finde en forklaring på partiets elendige valgresultat. Tilbage til de årlige kåringer, som vi næsten ikke kan undgå at blive mindet om i december og januar. Uanset om det er i sportens verden, hvor der skal hyldes for de bedrifter, der har fået os til at juble, eller om det sker i erhvervslivet eller andre steder i vores samfund, så er årsskiftet altid en god anledning til at stoppe op, ser tilbage og sende en hyldest til de, der har gjort noget godt, de, der har skilt sig ud - og uanset om det er ord eller handlinger, så er det vigtigt at tage en puster i dagligdagen og huske på, at alt ikke er skidt og elendigt, men der faktisk også er grund til anerkendelse og begejstring. Og det er der mange eksempler på i vores lille land i løbet af et år. Hverdagen fylder os med svindelsager i både Forsvaret, i Skat og mod de socialt udsatte, som i Britta Nielsens tilfælde. Der er nok af politiske slagsmål og balladesager, der er altid én eller flere, der på de sociale medier er parate til at svine andre til for at hævde sig selv. Hverdagen er præget af den slags, og blandt andet derfor er det sundt for os at huske tilbage på de store stunder - og selv om de kan føles små og uden betydning, så udgør de en vigtig del af et års forløb.

Annonce