Annonce
Sport

Polterabend på Ibiza må vige for semifinale i Wimbledon

Andrew Couldridge/Reuters
Roberto Bautista Agut skulle egentlig have festet med venner på Ibiza, men det ændrede en kvartfinalesejr på.

Hvad er vigtigst? En semifinale på Wimbledons grønne tennisbaner eller en polterabend med en håndfuld venner på partyøen Ibiza?

Det valg stod den spanske tennisspiller Roberto Bautista Agut overfor, efter at han onsdag for første gang i karrieren spillede sig frem blandt de sidste fire i en grand slam-turnering.

Og sporten vandt.

Agut har reorganiseret weekendens festligheder på Ibiza for at kunne koncentrere sig fuldt ud om sin semifinalekamp fredag mod den forsvarende Wimbledon-mester i herresingle, Novak Djokovic.

- Jeg havde planlagt at være på Ibiza lige nu, siger den 31-årige spanier efter sin sejr i kvartfinalen mod Guido Pella fra Argentina.

- Vi havde allerede organiseret det hele. Mine venner, seks af dem, er alle der. Nå, men det føles bedre at være her i London, tilføjer Agut, der skal giftes til november.

Han vil nu forsøge at få vennerne til England.

- Jeg tror, at de flyver ind fredag.

Kampen mod Djokovic bliver uden sammenligning den største i den 31-årige spaniers 14-årige karriere som professionel. Hans hidtil bedste præstation i en grand slam er en kvartfinale i Australian Open i år.

Men to gange i denne sæson har den 23.-seedede slået den serbiske verdensetter.

- Han spiller virkelig godt på græs. Jeg skal spille rigtig god tennis, hvis jeg skal slå ham, siger Roberto Bautista Agut.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

112 For abonnenter

Spark, slag og knivstik mens offer lå ned: Fem gerningsmænd på fri fod

Annonce