Annonce
Aarhus

Politiet på jagt efter mystisk mand: Satte sig ind i bil, tog fat i kvindes hår og krævede et lift

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
En 18-årig kvinde blev så forskrækket over, at en ukendt mand pludselig satte sig ind i hendes bil, at hun kørte galt.

AARHUS: En 18-årig kvindelig bilist var søndag aften udsat for en skræmmende oplevelse, der var skyld i, at hun endte med at køre ind i autoværnet i midterrabatten på Søndre Ringgade.

Østjyllands Politi modtog anmeldelsen søndag klokken 21.03. Her forklarede den 18-årig kvinde, at hun var kørt galt på Søndre Ringgade i Aarhus, efter at en ukendt mand havde sat sig på bagsædet og taget fat i hende.

Kvinden fortalte, at hun holdt for rødt i krydset Søndre Ringgade/Ankersgade, da en mand kom gående hen til bilen, rev døren op og satte sig ind på bagsædet. Her tog han fat i kvindens hår og bad hende om et lift til Viby Torv.

Den 18-årige blev så forskrækket og distraheret, at hun kort efter kørte ind i autoværnet i midterrabatten. En anden mand kom nu til og hjalp den fremmede mand ud af bilen. Den 18-årige kom umiddelbart ikke til skade.

Det er uvist, hvad mandens motiv til handlingen var, og det er endnu ikke afklaret, hvilke sigtelser den mystiske mand risikerer for sine handlinger.

Politiet hører meget gerne fra vidner, der har set episoden, som fandt sted omkring klokken 21.00 søndag aften.

Har du oplysninger kan de gives til politiet via telefon 114.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Aarhus Havn om corona-virus: - Vi regner med at blive påvirket snart

Læserbrev

Læserbrev: Vandmasserne skal til havet

I februar måned blev alle hidtidige rekorder for nedbør i Danmark slået. Ja, der tales endog om en såkaldt 100 års hændelse. Vandmassernes virkninger rundt i landet er voldsomme. Ådale, marker, haver og kældre er præget af store ødelæggende oversvømmelser. Landmænd kan se frem til store ekstra omkostninger til gensåning af druknede vinterafgrøder. Gyllebeholdere bugner fordi der ikke kan køres på markerne. Og mange steder er sågar landeveje oversvømmet med deraf følgende forstyrrelser af trafikken. Og det kan absolut ikke udelukkes, at de store nedbørsmængder er kommet for at blive. Samtidig står vores grundvand usædvanligt højt. Det skriger på politisk handling. Det bør nu stå lysende klart for enhver, at der snarest muligt bør træffes foranstaltninger til, at de store mængder vand kan flyde mere effektivt ud til havet. Med andre ord er vi politikere nødt til at sætte et langt stærkere fokus på åernes vandføringsevne. Mange steder er der ad åre opstået aflejringer på bunden, der virker som propper i hullet. Det betyder en konstant højere vandstand – også når det ikke regner. Virkningen er en snigende forsumpning af landskabet, så det efterhånden bliver svært at komme tørskoet ned til vandløbene, hvis man vil fiske eller nyde naturen. En anden alvorlig virkning er, at vandløbet og det omkringliggende terræn ikke har nogen evne til at opsuge og lagre vand, når der kommer store regnmængder. Og så skal det jo gå rivende galt når svampen er gennemvædet hele tiden. Derfor skal vi med en løbende og målrettet vedligeholdelse af vandløbene sørge for, at vandføringsevnen holdes intakt og et vandstanden i tørre periode holdes nede. Det er ikke raketvidenskab. Det er almindelig sund fornuft, som vi ikke behøver eksperter til at forklare. Heldigvis råder vandløbsmyndighederne, kommunerne, over en bred vifte af virkemidler, herunder opgravning af propper i åerne, grødeskæring, etablering af dobbeltprofiler og etablering af planlagte vådområder med kompensation til lodsejerne. Desuden skal der sikres en helhedsorienteret indsats på tværs af kommunegrænser. Samfundet har pligt til at skærme lodsejere mod tab som følge af oversvømmelser. Det skal ske med afsæt i vandløbsloven i kraft af vandløbsregulativer og helhedsorienterede vedligeholdelsesplaner, der sikrer vandets effektive vej til havet. Alt sammen under skyldig hensyntagen til miljø og natur. Disse hensyn kan heldigvis gå hånd i hånd, selvom visse kredse har travlt med at bilde alle ind, at der ikke må graves eller skæres grøde. En ting er sikkert: Vandmasserne skal ud til havet. Og det uden de voldsomme ødelæggelser og tab, der opleves i denne tid. Det er på høje tid, at vi politikere på alle niveauer tager bestik af klimaforandringerne og alt for mange års mangelfuld vedligeholdelse af vores vandløb.

Annonce