Annonce
Kultur

Pompeji-udstilling på Moesgaard: Fra dolce vita til naturkatastrofe

Moesgaard har lånt over 200 genstande fra syv italienske museer til udstillingen "På vej mod katastrofen – Pompeji og Herkulanum". Heriblandt gipsafstøbninger af omkomne fra katastrofen i år 79. Foto: Flemming Krogh
Moesgaard Museum er klar med den nye særudstilling, "På vej mod katastrofen – Pompeji og Herkulanum". Udstillingen giver en levende beskrivelse af det søde liv ved Napoli-bugten i det øjeblik katastrofen indtræffer og viser genstande, som ikke hidtil har været udlånt til Danmark.

Udstilling: Romerne er herrer over Middelhavet. Der er luksusvarer på hylderne Pompejis blomstrende handelsliv, og rislende vand i rigmandsvillaernes fontæner. De 20.000 indbyggere lever la dolce vita, da vulkanen Vesuv går i udbrud, og katastrofen indtræffer.

På Moesgaards kommende særudstilling får publikum et indblik i begge dele - både katastrofen og det søde liv, der blev levet i Pompeji, da byen var på sit højeste.

Museet samarbejder med syv italienske museer og kulturinstitutioner og har fået lov til at låne genstande fra både Pompeji og Herkulanum, som ikke tidligere har været vist uden for Italien.

- Det var en kæmpe oplevelse og en ren bolsjebutik for en arkæolog at være med til at vælge nogle af genstandene, fortæller Pauline Asingh, udstillingsansvarlig, der har været en tur i Herkulanums magasiner.

De over 200 genstande giver et sjældent indblik i det romerske hverdagsliv.

- Det er et arkæologisk fund, som har opnået ikon-status, og det er ikke helt uden grund. Det er fund med enorme kontraster. Det giver et indblik i det liv, der blev levet, som vi kommer helt tæt på, og som vi på den anden side ser fastfrosset i katastrofen, siger museumsdirektør Mads Kähler Holst, der har glædet sig til at vise Pompeji-udstillingen på Moesgaard.

Annonce

Pompeji på Moesgaard

Moesgaard Muesum er klar med en ny særudstilling, "På vej mod katastrofen – Pompeji og Herkulanum".

Den åbner onsdag 6. november og kan ses til 10. maj 2020.

Udstillingen bygger på genstande fra et af verdens mest kendte arkæologiske fund og viser et samfund før og efter katastrofen i Napolibugten i år 79, hvor byerne Pompeji og Herkulanum gik til grunde som følge af vulkanen Vesuvs udbrud.

Særudstillingen viser over 250 genstande indlånt fra syv italienske museer og kulturinstitutioner: Herkulanum Archaeological Park, National Archaeological Museum i Napoli, Archaeological Park of Campi Flegrei – Archaeological Museum of the Campi flegrei in the Castle of Baia, Napoli, Superintendency, Napoli, Superintendency of the Sea i Palermo, Pompeji Archaeological Park.

Udstillingen på Moesgaard Museum er støttet af Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Spar Nord Fonden, Knud Højgaards Fond og KrogagerFonden.

Et smørhul

De mange genstande bliver af sikkerhedsmæssige årsager først pakket ud 10 dage inden udstillingsåbningen. Museets ansatte arbejder i skiftehold for at få udstillingen klar til åbningen onsdag 6. november. Da pressen kigger inden for, er der en hektisk stemning i udstillingsrummet, hvor kurerer fra de italienske museer ser til, at det hele går korrekt for sig, når kasser med genstande åbnes.

Publikum vil blive mødt af en terrakottafarvet kulisse med små stræder, bageri (dem har byen 40 af på daværende tidspunkt), tavernaer og boder. På væggene er der skrevet graffiti med slogans fra den seneste valgkamp eller reklamer for gladiatorkampe og teaterforestillinger. Alt sammen er med til at vise det sprudlende handelsliv i Pompeji, som Pauline Asingh beskriver som "et smørhul".

Stemningen af den pulserende by bliver gjort virkelig med en lydkulisse skabt af Søren Bendixen, der også lavede lyden til den forrige særudstilling "På Djengis Khans stepper".

Fra de smalle stræder ved havnen går fortællingen over til en velhavervilla med spejlbassin og smukke statuer.

- Vi har også lånt en flot Herkules-fontæne, som er 2,5 meter høj. Den har stået i Herkulanums badeanstalt, som var en form for fitnesscenter, hvor man tog bade, trænede med håndvægte og fik massage. Den har ikke før været uden for Italien, så det er et scoop, at vi må få lov til at låne den, siger Pauline Asingh.

Fascinerende Pompeji

Katastrofen indtræffer i år 79, og mens det romerske samfund er langt fremme, er vi i Danmark i gang med jernalderen.

- Man bliver slået over, hvor meget man i datidens samfund føler sig familiær med. På mange måder er det et bysamfund, som kommer tæt på de samfund, vi nordpå først kender langt senere. Vi kan næsten genkende os selv i det samfund. Det er noget af det, der gør Pompeji fascinerende, siger Mads Kähler Holst.

År tidligere har Napolibugten været ramt af jordskælv, men alligevel kommer udbruddet helt bag på folk.

- Bageren har brød i ovnen, da en askesøjle pludselig står 30 kilometer op i luften, fortæller Pauline Asingh.

Udstillingen giver indblik i det søde liv, der blev levet i Napolibugten. Her en rigmandsvilla med spejlbassin. Foto: Flemming Krogh

Tiden står stille

Fra den farverige villa går turen ind i et mørkt rum, der viser Pompeji efter katastrofen.

Et hold konservatorer er ved at åbne en kasse med en af de velbevarede gipsafstøbninger, der er blevet lavet af de mange omkomne. Kvinden ligger på maven og skærmer ansigtet med den ene arm, som for at beskytte sig mod den brændende askelavine. Et gribende billede på den katastrofe, der ramte de intetanende indbyggere.

Forsigtigt bærer museumsfolkene kvinden over på et podie.

- Hun er omkommet ved Pompejis sydmur, hvor hun sammen med en gruppe på 17 personer, forgæves har forsøgt at flygte ud ad byen. Kvinden omkom, men der var også nogle, som blev reddet, fortæller Pauline Asingh.

Museet har lånt i alt syv gipsafstøbninger af omkomne.

- Der er en stemning af 'frozen in time'. Vi har forsøgt at sætte en diskret scene omkring dem, fortæller Pauline Asingh.

I en anden side af rummet bliver der udstillet skeletter fra Herkulanum, som efter udbruddet bliver ramt af en 400 grader varm askesky. Det gjorde, at organisk materiale blev forkullet og dermed bevaret. Museet viser fire skeletter af omkomne, der havde søgt ly i bådhuse ved havnen i håb om at overleve katastrofen.

Udstillingsleder Pauline Asingh har været en tur i Herkulanums magasiner. -Det var en kæmpe oplevelse og en ren bolsjebutik for en arkæolog at være med til at vælge nogle af genstandene, fortæller hun. Foto: Flemming Krogh

Ny viden

Der dukker hele tiden ny viden op om udgravningen, der begyndte helt tilbage i 1592, mens de videnskabelige undersøgelser tog fart i 1700-tallet.

- Man har lige taget hul på nye undersøgelser i Pompeji, hvor dele af området endnu ikke er udgravet. Der bliver udgravet med nye metoder, så man får meget mere ud af resultaterne, også naturvidenskabeligt. Blandt andet mener man, at udbruddet fandt sted i oktober og ikke i august, som først antaget. Den nye viden giver en noget mere nuanceret fortælling, end der tidligere har været fortalt, siger Pauline Asingh.

Historien om Pompeji er også fortællingen om en heroisk redningsaktion. Da Vesuv gik i udbrud, satte flådeadmiral Plinius den Ældre sig i spidsen for en flåde af krigsskibe for at redde så mange mennesker som muligt fra de dødsdømte byer. Redningsaktionen har man kendskab til gennem nevøen Plinius den Yngres breve.

- Den fortælling giver os en fantastisk beretning om det 30 timer lange udbrud, som vi nærmest følger time for time. Det er en øjenvidneskildring af den forfærdelige tragedie, siger Pauline Asingh.

Moesgaard satser på at den ny særudstilling vil tiltrække over 200.000 gæster, da det er en enestående chance for at opleve genstande fra Pompeji i Danmark.

- Mig bekendt har der ikke været en udstilling om Pompeji i Danmark, siden den Louisiana viste i 1978. Den så jeg selv som ung, og den gjorde stort indtryk på mig, siger Pauline Asingh, der forventer at udstillingen også vil tiltrække gæster fra udlandet.

"På vej mod katastrofen – Pompeji og Herkulanum" åbner 6. november.

Der bliver arbejdet på højtryk for at skabe en sprudlende handelsby med graffiti på væggene. Netop alle de små budskaber på væggene, giver os et fantastisk billede i sådan en by og livet mennesker imellem. Foto: Flemming Krogh
Italienske museumsfolk åbner kasserne med gipsafstøbninger af de omkomne, der fortæller en gribende historie om katastrofens ofre. Foto: Flemming Krogh
Over 200 genstande fortæller historien. Foto: Flemming Krogh
Pompeji-udstilling på Moesgaard Museum. Foto: Flemming Krogh
Museumsdirektør Mads Kähler Holst har glædet sig til at åbne udstillingen om Pompeji og Herkulanum på Moesgaard. Foto: Flemming Krogh
Foto: Flemming Krogh
Foto: Flemming Krogh
Foto: Flemming Krogh
Foto: Flemming Krogh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Bilister skal ud på omvej: Veje i det vestlige Aarhus er også spærret mandag

Læserbrev

Læserbrev: Det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker

Til forretningsudvalgsmødet i Region Midtjylland 18. februar under punkt 4 omkring regeringens tilførsel af midler til sygeplejersker har vi stemt imod (Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne tog forbehold). Alle øvrige partier stemte for, at psykiatrien ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker til trods for regeringens intention. Baggrunden er, at Region Midtjylland med virkning fra 2021 og frem får i alt 128,9 mio. kr. til at ansætte 215 ekstra sygeplejersker. Det er en virkelig god nyhed for sundhedsvæsnet! Der mangler i den grad hænder, og 128,9 mio. kr. gør helt klart en forskel! I 2020 får vi det halve. Direktionen har indstillet, at alle pengene skal gå til somatikken og fordeles forholdsmæssigt mellem de somatiske hospitaler. Psykiatrien skal også have flere sygeplejersker, men pengene til det skal komme fra psykiatriens eget budget (herunder de penge, psykiatrien har modtaget særskilt på finansloven). Alternativet og Psykiatri-Listen mener, at psykatrien skal have en forholdsmæssig andel af pengene, så psykiatrien kan ansætte endnu flere sygeplejersker. Det drejer sig om 15,5 mio. kr. i varige midler, hvilket svarer til ca. 30 sygeplejerskestillinger. Dermed vil psykiatrien blive løftet med 70 sygeplejersker i stedet for 40. Det mener vi, der er behov for. Der er ingen tvivl om, at der både er behov for flere hænder i psykiatrien og i somatikken - og vi ville godt kunne acceptere en vis skævdeling af midlerne i 2020 og 2021. Men der er tale om varige midler, og det er altså vigtigt, at psykiatrien får sin fulde andel af pengene senest fra 2022, og det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene. Regionsrådet skal behandle sagen på onsdag, og vi vil naturligvis fortsætte med at arbejde for at samle flertal for, at psykiatrien også får del i pengene. I forbindelse med sagen er det vigtigt at huske: - At det er regeringens intention, at pengene til yderligere sygeplejersker både bruges til somatik og psykiatri. - At de somatiske hospitaler i budget 2020 fik et samlet løft på ca. 288 mio. kr., mens psykiatrien fik et løft på 10,6 mio. kr. - At psykiatrien i forbindelse med flytningen fra Risskov til Skejby afleverede en besparelse på otte procent. - At sygeplejerskerne skal ansættes løbende frem mod 4. kvartal 2021 - ikke på én gang.

Aarhus

Borgere frygter oversvømmede boliger: Nu udleverer kommunen sandsække til århusianerne

Aarhus

Heste på dybt vand: Vandmasserne ved Brabrand Sø tiltrak nysgerrige østjyder

Annonce