Annonce
Kultur

Pompeji-udstilling på Moesgaard: Fra dolce vita til naturkatastrofe

Moesgaard har lånt over 200 genstande fra syv italienske museer til udstillingen "På vej mod katastrofen – Pompeji og Herkulanum". Heriblandt gipsafstøbninger af omkomne fra katastrofen i år 79. Foto: Flemming Krogh
Moesgaard Museum er klar med den nye særudstilling, "På vej mod katastrofen – Pompeji og Herkulanum". Udstillingen giver en levende beskrivelse af det søde liv ved Napoli-bugten i det øjeblik katastrofen indtræffer og viser genstande, som ikke hidtil har været udlånt til Danmark.

Udstilling: Romerne er herrer over Middelhavet. Der er luksusvarer på hylderne Pompejis blomstrende handelsliv, og rislende vand i rigmandsvillaernes fontæner. De 20.000 indbyggere lever la dolce vita, da vulkanen Vesuv går i udbrud, og katastrofen indtræffer.

På Moesgaards kommende særudstilling får publikum et indblik i begge dele - både katastrofen og det søde liv, der blev levet i Pompeji, da byen var på sit højeste.

Museet samarbejder med syv italienske museer og kulturinstitutioner og har fået lov til at låne genstande fra både Pompeji og Herkulanum, som ikke tidligere har været vist uden for Italien.

- Det var en kæmpe oplevelse og en ren bolsjebutik for en arkæolog at være med til at vælge nogle af genstandene, fortæller Pauline Asingh, udstillingsansvarlig, der har været en tur i Herkulanums magasiner.

De over 200 genstande giver et sjældent indblik i det romerske hverdagsliv.

- Det er et arkæologisk fund, som har opnået ikon-status, og det er ikke helt uden grund. Det er fund med enorme kontraster. Det giver et indblik i det liv, der blev levet, som vi kommer helt tæt på, og som vi på den anden side ser fastfrosset i katastrofen, siger museumsdirektør Mads Kähler Holst, der har glædet sig til at vise Pompeji-udstillingen på Moesgaard.

Annonce

Pompeji på Moesgaard

Moesgaard Muesum er klar med en ny særudstilling, "På vej mod katastrofen – Pompeji og Herkulanum".

Den åbner onsdag 6. november og kan ses til 10. maj 2020.

Udstillingen bygger på genstande fra et af verdens mest kendte arkæologiske fund og viser et samfund før og efter katastrofen i Napolibugten i år 79, hvor byerne Pompeji og Herkulanum gik til grunde som følge af vulkanen Vesuvs udbrud.

Særudstillingen viser over 250 genstande indlånt fra syv italienske museer og kulturinstitutioner: Herkulanum Archaeological Park, National Archaeological Museum i Napoli, Archaeological Park of Campi Flegrei – Archaeological Museum of the Campi flegrei in the Castle of Baia, Napoli, Superintendency, Napoli, Superintendency of the Sea i Palermo, Pompeji Archaeological Park.

Udstillingen på Moesgaard Museum er støttet af Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Spar Nord Fonden, Knud Højgaards Fond og KrogagerFonden.

Et smørhul

De mange genstande bliver af sikkerhedsmæssige årsager først pakket ud 10 dage inden udstillingsåbningen. Museets ansatte arbejder i skiftehold for at få udstillingen klar til åbningen onsdag 6. november. Da pressen kigger inden for, er der en hektisk stemning i udstillingsrummet, hvor kurerer fra de italienske museer ser til, at det hele går korrekt for sig, når kasser med genstande åbnes.

Publikum vil blive mødt af en terrakottafarvet kulisse med små stræder, bageri (dem har byen 40 af på daværende tidspunkt), tavernaer og boder. På væggene er der skrevet graffiti med slogans fra den seneste valgkamp eller reklamer for gladiatorkampe og teaterforestillinger. Alt sammen er med til at vise det sprudlende handelsliv i Pompeji, som Pauline Asingh beskriver som "et smørhul".

Stemningen af den pulserende by bliver gjort virkelig med en lydkulisse skabt af Søren Bendixen, der også lavede lyden til den forrige særudstilling "På Djengis Khans stepper".

Fra de smalle stræder ved havnen går fortællingen over til en velhavervilla med spejlbassin og smukke statuer.

- Vi har også lånt en flot Herkules-fontæne, som er 2,5 meter høj. Den har stået i Herkulanums badeanstalt, som var en form for fitnesscenter, hvor man tog bade, trænede med håndvægte og fik massage. Den har ikke før været uden for Italien, så det er et scoop, at vi må få lov til at låne den, siger Pauline Asingh.

Fascinerende Pompeji

Katastrofen indtræffer i år 79, og mens det romerske samfund er langt fremme, er vi i Danmark i gang med jernalderen.

- Man bliver slået over, hvor meget man i datidens samfund føler sig familiær med. På mange måder er det et bysamfund, som kommer tæt på de samfund, vi nordpå først kender langt senere. Vi kan næsten genkende os selv i det samfund. Det er noget af det, der gør Pompeji fascinerende, siger Mads Kähler Holst.

År tidligere har Napolibugten været ramt af jordskælv, men alligevel kommer udbruddet helt bag på folk.

- Bageren har brød i ovnen, da en askesøjle pludselig står 30 kilometer op i luften, fortæller Pauline Asingh.

Udstillingen giver indblik i det søde liv, der blev levet i Napolibugten. Her en rigmandsvilla med spejlbassin. Foto: Flemming Krogh

Tiden står stille

Fra den farverige villa går turen ind i et mørkt rum, der viser Pompeji efter katastrofen.

Et hold konservatorer er ved at åbne en kasse med en af de velbevarede gipsafstøbninger, der er blevet lavet af de mange omkomne. Kvinden ligger på maven og skærmer ansigtet med den ene arm, som for at beskytte sig mod den brændende askelavine. Et gribende billede på den katastrofe, der ramte de intetanende indbyggere.

Forsigtigt bærer museumsfolkene kvinden over på et podie.

- Hun er omkommet ved Pompejis sydmur, hvor hun sammen med en gruppe på 17 personer, forgæves har forsøgt at flygte ud ad byen. Kvinden omkom, men der var også nogle, som blev reddet, fortæller Pauline Asingh.

Museet har lånt i alt syv gipsafstøbninger af omkomne.

- Der er en stemning af 'frozen in time'. Vi har forsøgt at sætte en diskret scene omkring dem, fortæller Pauline Asingh.

I en anden side af rummet bliver der udstillet skeletter fra Herkulanum, som efter udbruddet bliver ramt af en 400 grader varm askesky. Det gjorde, at organisk materiale blev forkullet og dermed bevaret. Museet viser fire skeletter af omkomne, der havde søgt ly i bådhuse ved havnen i håb om at overleve katastrofen.

Udstillingsleder Pauline Asingh har været en tur i Herkulanums magasiner. -Det var en kæmpe oplevelse og en ren bolsjebutik for en arkæolog at være med til at vælge nogle af genstandene, fortæller hun. Foto: Flemming Krogh

Ny viden

Der dukker hele tiden ny viden op om udgravningen, der begyndte helt tilbage i 1592, mens de videnskabelige undersøgelser tog fart i 1700-tallet.

- Man har lige taget hul på nye undersøgelser i Pompeji, hvor dele af området endnu ikke er udgravet. Der bliver udgravet med nye metoder, så man får meget mere ud af resultaterne, også naturvidenskabeligt. Blandt andet mener man, at udbruddet fandt sted i oktober og ikke i august, som først antaget. Den nye viden giver en noget mere nuanceret fortælling, end der tidligere har været fortalt, siger Pauline Asingh.

Historien om Pompeji er også fortællingen om en heroisk redningsaktion. Da Vesuv gik i udbrud, satte flådeadmiral Plinius den Ældre sig i spidsen for en flåde af krigsskibe for at redde så mange mennesker som muligt fra de dødsdømte byer. Redningsaktionen har man kendskab til gennem nevøen Plinius den Yngres breve.

- Den fortælling giver os en fantastisk beretning om det 30 timer lange udbrud, som vi nærmest følger time for time. Det er en øjenvidneskildring af den forfærdelige tragedie, siger Pauline Asingh.

Moesgaard satser på at den ny særudstilling vil tiltrække over 200.000 gæster, da det er en enestående chance for at opleve genstande fra Pompeji i Danmark.

- Mig bekendt har der ikke været en udstilling om Pompeji i Danmark, siden den Louisiana viste i 1978. Den så jeg selv som ung, og den gjorde stort indtryk på mig, siger Pauline Asingh, der forventer at udstillingen også vil tiltrække gæster fra udlandet.

"På vej mod katastrofen – Pompeji og Herkulanum" åbner 6. november.

Der bliver arbejdet på højtryk for at skabe en sprudlende handelsby med graffiti på væggene. Netop alle de små budskaber på væggene, giver os et fantastisk billede i sådan en by og livet mennesker imellem. Foto: Flemming Krogh
Italienske museumsfolk åbner kasserne med gipsafstøbninger af de omkomne, der fortæller en gribende historie om katastrofens ofre. Foto: Flemming Krogh
Over 200 genstande fortæller historien. Foto: Flemming Krogh
Pompeji-udstilling på Moesgaard Museum. Foto: Flemming Krogh
Museumsdirektør Mads Kähler Holst har glædet sig til at åbne udstillingen om Pompeji og Herkulanum på Moesgaard. Foto: Flemming Krogh
Foto: Flemming Krogh
Foto: Flemming Krogh
Foto: Flemming Krogh
Foto: Flemming Krogh
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Bears vandt snævert i København

Blog

Erindrings-containere

Da jeg forleden skulle have gudstjeneste i domkirken, kom jeg i god tid og besluttede mig for, at gå en tur i de omkringliggende gader, inden jeg skulle ind og have kjolen på - som man siger i min branche. Der er nu også noget særligt ved at gå rundt om morgenen i en søndagsstille by. Et par søvndrukne fædre er blevet sendt ud med barn og barnevogn, for at mor kan få en time ekstra på øjet, et ungt festramt menneske søger efter en åben kaffebar, og en enkelt turist kommer skramlende med sin rullekuffert. Men når byen på den måde er overladt til sig selv og duerne, kragerne og mågerne, så er det, synes jeg, også som om tiden står lidt mere stille, Eller måske er det nærmere som om erindringerne - både ens egne personlige og de fælles historiske - presser sig mere på. Har man som jeg haft en fortid i byen husker man måske begivenheder, gamle venner man gik rundt sammen med, søde piger, der boede henne om hjørnet. Nogle gange er det så også som om kvarterets gamle bygninger og havets nærhed taler om endnu ældre tider, om kannikker, sømænd, handelsfolk og larmende drukkenbolte. Og er du først i dét hjørne er det lidt ligesom at du blidt løftes ud af 2019 for at blive en lille del af byens store erindring. Og har du så oven i købet, som jeg havde det forleden, et ærinde inde i domkirken, så er det en stemning eller fornemmelse, der ikke sådan lige slipper dig. Domkirken er, som så mange andre af de mange gamle kirker vi er privilegerede med her i stiftet, også en erindrings-container. Billederne, gravminderne, døbefonten, hele bygningsværket er som lag af historie, der har lejret sig i rummet. Ikke død historie, men historie der taler til os, der lever og trækker vejret her i 2019 med alt, hvad dertil hører. Den gamle kirke husker for os alle, og derfor rummer den os alle. Da jeg kom hjem til Aarhus for fire år siden var det efter 28 års fravær. Det var godt at være tilbage. Vi travede rundt i gaderne, genoplevede gamle stemninger og glædede os over gensynet. Men der gik et par år, før jeg begyndte at få øje på alle højhusene, byggerierne og boligområderne, der var skudt op siden vi forlod byen i 1988. Det var ligesom mine øjne indtil nu havde nægtet at se dem. Det gamle Aarhus havde i min bevidsthed ikke villet vige pladsen for det nye. Der findes et sted inde på YouTube, en lille film, der er optaget på en køretur fra Randersvej og ind gennem Aarhus i netop 1988. Det var den film, der blev ved at med at spille for mit indre blik, og som også gjorde jeg hele tiden forventede at møde de gamle venner og kærester nede på gågaden. Sådan kan fortiden nogle gange lægge en tung hånd på vores skulder. Ikke mindst, når vi bliver ældre og den af gode grunde fylder mere og mere, og vi gerne vil tale om den, indtil vores børn får et træt udtryk i øjnene. Men hvad jeg gerne vil undgå – og her kommer jeg tilbage til mit ærinde den anden søndag – det er, at historien også helt bemægtiger sig kirkens historiske rum. Forstået sådan, at det der siges inde i den, hele tiden har adresse til os og det mudrede og sammensatte menneskeliv vi lever nu og her i dag. Nok er den en erindringscontainer, kirken, og nok er det vigtigt, at vi har historien med os, men det er her og nu, vi trasker rundt i gaderne mellem hinanden, og det er ordene til os om dét, der først og fremmest er på færde herinde under de gamle hvælvinger.

Aarhus

SF og Alternativet vil indføre betalingsring for bilister i Aarhus: - Vi bliver nødt til at bruge både pisk og gulerod

Østjylland

Trods forsinkelser og aflysninger: Friske tal viser stor stigning i letbanens passagertal

Annonce