Annonce
Kultur

Nu begynder ventetiden: Popstjerne fik fjernet kæmpe knude i weekenden

I 1990'erne optrådte Susanne Georgi (tv.) med søsteren Pernille Georgi som popduoen Me & My, som de i 1995 brød igennem som med megahittet "Dub-i-dub". Privatfoto.
Den ene halvdel af 90’er-popduoen Me & My gennemgik fredag aften en større operation på et hospital i Barcelona.

I juli måned dansede Susanne Georgi rundt på scenen til den svenske udgave af endagsfestivalen Vi Elsker 90’erne og sang ”Dub-i-dub” sammen med sin søster, som var året 1995. I disse dage er situationen en anden.

Den 43-årige sangerinde, som oprindeligt kommer fra Vejstruprød ved Kolding, har nemlig brugt sin weekend på et hospital i Barcelona, hvor hun fredag aften blev opereret.

- I går (fredag, red.) fik jeg opereret en knude i underlivet ud. En lille hyggelig fætter på størrelse med et babyhoved. Har været pisse nervøs, men er nu tilbage på suite 610, hvor jeg endelig må spise… en juice, skrev hun lørdag på Facebook.

Annonce

Ikke kun en knude

Søndag eftermiddag lå hun stadig på hospitalet og havde endnu ikke fået helt fast føde, men hun har det allerede bedre og det går fremad, selvom området stadig er meget ømt.

- Lægerne siger, at jeg nok kan komme hjem igen mandag eller tirsdag. Jeg håber på mandag, siger hun søndag til JydskeVestkysten.

Til Ekstra Bladet fortalte Susanne Georgi dagen efter operationen, at knuden er en, hun har haft i nogle år, men som pludselig begyndte at vokse en hel del. Derfor var der kun én vej – at få den fjernet.

Sangerinden har endnu ikke fået at vide, om knuden er af den alvorlige slags, men hun regner med, at det ikke er tilfældet, for statistikkerne taler til hendes fordel. Det endelige svar fra lægerne skal hun vente på i nogle uger.

Men det var ikke kun den enorme knude, der blev fjernet under operationen. Fordi knuden var viklet ind i resten af underlivet, var lægerne nødt til også at fjerne hendes livmoder.

- Det er noget rigtigt øv. Jeg tror, det bare er sådan en kvindeting, for jeg havde ikke tænkt mig, at jeg skulle have flere børn. Det er bare en del af det at være kvinde.

Børn har hun dog i forvejen to af hjemme i Andorra, og dem glæder hun sig til at se igen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Annonce