Populær dynamo på Godsbanen: Rift om pladsen på Institut for (X)

AARHUS: Containere i to etager med altaner og vinduer, gamle banebygninger, små træhuse og snoede murstensbelagte stier, der slynger sig gennem et grønt kuperet område. Det er for mange århusianere kendetegnende for miljøet på Godsbanen.

Den lille enklave hedder Institut for (X) og har siden 2009 været en vigtig del af den kreative og kulturelle identitet på Aarhus K, som godsbanearealet kaldes.

Med midlertidigt byggeri og et miljø der blander Berliner-vibes med landsbystemning, har 'instituttet' skabt et unikt eksperiment for midlertidig byggeri i stor skala.

I lang tid bredte Institut for (X) sig ud over en stor del af området bag Godsbanen, men hele tiden som en midlertidig faktor.

Det første spadestik til den nye arkitektskole i 2019 betød også at en af de bygninger, som Institut for (X) havde rådet over måtte vige pladsen for den kommende skole.

Institut for (X) fik dog lov til at blive på Godsbanen men i en mere indskrænket form og i maj 2020, indgik man en 10-årig brugeraftale med Aarhus Kommune.

En version 2.0 populært sagt.

- Vi har taget springet fra et midlertidigt eksperiment til en mere permanent kulturplatform. Det er en spændende rejse, for vi skal samtidig blive ved med at vedligeholde den dynamiske udvikling, hvor der er plads til, at borgerne kan byde ind med initiativer, og hvor vi sikrer at kreative projekter kan tage ejerskab over området. Den omkringliggende bydel begynder at være færdig, og hvordan følger vi med i den udvikling og fortsætter med at være en kreativ bydel, hvor der er plads til alle, som også er visionen for området. Det er vores udfordring, siger Christian Juul Wendell, forperson i Institut for (X).

Det har blandt andet betydet, at instituttet har lavet en ny strategi for fremtiden.

Her har man fokus på at sikre flere kreative kvadratmeter, knytte flere partnerskaber på tværs af byen og skabe de bedste betingelser særligt for unges trivsel i sunde fælleskaber.

I dag råder Institut for (X) over et område, der begynder lige efter Arkitektskolen. En gammel toldbodsbygning fra velmagtsdagene som godsbanegård, i dag kaldet A-huset, er områdets hjerte.

Herfra kan man gå op opdagelse i den utraditionelle bydel, der huser alt lige fra naturvinsbryggeri til keramikværksted, tegnestue, asiatisk køkken, skaterklubhus og cykelværksted.

Institut for (X) har omkring 150 medlemmer med CVR-nummer.

Det er både folk, der dyrker interesser på hobby-basis, foreninger, "jobby'er" (der blander job og hobby), samt fuldt professionelle.

- Vi har stort fokus på at blande, så her ikke kun er en type af professionelle brugere, men en bred repræsentation, siger Christian Juul Wendell.

En ny undersøgelse af Urban Goods, som endnu ikke er offentliggjort, viser at 60 procent af medlemmerne er mellem 21-30 år. Mange beskæftiger sig med medborgerskab, innovation eller foreningsliv og generelt arbejder mange inden for kreative erhverv.

30 procent er studerende, og der er mange som kombinerer forskellige måder at arbejde på, for eksempel mellem non-profit også iværksætteri.

- En fjerdedel af vores brugere er født eller opvokset i et andet land. Det er et højt tal sammenlignet med andre steder og viser, at vi i høj grad er med til at lave et internationalt miljø. Vi tror, det har noget med åbenheden at gøre. Her er det nemt at blive en del af et fællesskab, forklarer Christian Juul Wendell.

Samtidig er der næsten også en lige fordeling mellem mænd og kvinder.

- Det er noget, vi har arbejdet mere med i forhold til tidligere, når vi udvælger projekter, fortæller han.

Institut for (X) råder fortsat over nogle af de oprindelige godsbanebygninger i området, som er bevaringsværdige.

Det har kraftigt brug for et løft, og det er en udfordring.

- Bygningerne trænger til fornyelse, og i den forbindelse vil vi gerne udfordre forholdet mellem at bevare og udvikle. Derfor er vi i positiv dialog med Realdania om et transformationsprojekt, hvor man som borger og bruger er en del af et byudviklingsprojekt med fokus på processen, forklarer Christian Juul Wendell, der fortæller, at man også er i kontakt med flere kommunale samarbejdspartnere om projektet.

Men det er ikke kun de gamle bygninger Institut for (X) har kig på. Der er også et projekt i gang om at lade instituttets containere sprede sig op ad et p-hus, der lige nu er ved at blive bygget som nabo til Lidl's kommende hovedkvarter.

- Det er et eksempel på godt samarbejde med private entreprenører og den kommunale planlægning, hvor det har kunnet lade sig gøre at lave et p-hus mere kreativt tilgængeligt og på, hvordan vi kan samskabe i byens udvikling, siger Christian Juul Wendell.

Og pladsen er i den grad tiltrængt, for byen skriger på 'kreative kvadratmeter'. Områder, som borgerne selv kan være med til at sætte deres præg på.

For i takt med at Institut for (X) har fået mindre plads, er efterspørgslen på at være en del af det kreative fællesskab kun blevet større.

- Vi er nødt til at afvise mange hver uge, fortæller Christian Juul Wendell.

Derfor er instituttet nødt til at lave et såkaldt open call, når der bliver en plads ledig, hvor forskellige projekter eller iværksættere så kan byde ind med ansøgninger.

- Vi har rigtig stor efterspørgsel, derfor vælger vi i dag oftere initiativer, der gør noget for andre. Vi er et meget blandet sted, så det er også ok, at der er nogen, der er meget nichepræget og indadvendte, men vi vil også gerne give plads fællesskabende initiativer. Vi prøver at lave så mange kvadratmeter som muligt, inden for de aftaler vi har med kommunen. Vi har brug for mere plads til flere fællesskaber. Det er det største behov pt. Vi har stadig plads til iværksættere, men vi skal sikre en mangfoldighed, understreger Christian Juul Wendell.

For mange århusianere er Institut for (X) blevet en integreret del af Godsbanen, hvor de nyder at gå tur og hænge ud.

- Vores undersøgelse viser, at det for mange er et åndehul, et mødested, som er en vigtig del af et mangfoldigt Aarhus. Folk lægger vægt på den gode stemning og oplevelsen af et levende og  inddragende byrum. Det er noget af det, folk, som ikke er en del af (X) peger på, fortæller Christian Juul Wendell og fortsætter:

- Det siger noget om, hvad denne type initiativ kan gøre for en by. At det er interessant at have en ramme, som borgerne i høj grad selv skal være med til at udfylde og tage ansvar for. Vi er utroligt glade for den opbakning, vi oplever, for det er et bevis på, at vi i Aarhus kan noget helt særligt i fællesskab.