Annonce
Aarhus

Populær italiener overtager konkursramte Slinger Bistro

Slinger Bistro i Skolegade bliver italiensk café og restaurant. Arkivfoto: Kim Haugaard

Der bliver intim stemning og italienske specialiteter, når midtbyens Café Nero rykker ind i Slinger Bistros tomme lokaler i Skolegade.

AARHUS: Det var et ærgerligt og berørt restauratørpar, der tidligere på året måtte opgive at drive Slinger Bistro i Skolegade i hjertet af Aarhus.

Ægteparret Jess Juul og Ann Karina Hansen overtog i 2014 lokalerne, hvor A Hereford Beefstouw hidtil havde holdt til. Men en gågade der aldrig blev til noget, byggerod på Bispetorvet og manglende gæster fik parret til at begære deres restaurant konkurs i januar.

Nu skal lokalerne, der ligger ved siden af Aarhus Domkirke og overfor Aarhus Teater have ny restauratør.

Det er Sam Dolatshahi, der er den ene ejer af Café Nero på Banegårdspladsen, der trækker den velbesøgte café med til Skolegade, hvor en ny italiensk café og restaurant skal slå dørene op omkring juni.

- Vi har haft rigtigt travlt de seneste tre år hos Café Nero, og vi har manglet plads. Vi har kigget efter nye og større lokaler i nogle måneder og fandt så dem i Skolegade, siger Sam Dolatshahi.

- De er meget attraktive, tæt på Aarhus Teater og Domkirken. Tæt på turister og gæster, der vil opleve noget, og som vil nyde god mad og drikke. Samtidigt er der gode parkeringsmuligheder ved Hotel Royal, ved Dokk1 og under Navitas, siger den kommende ejer.

Nero - Café & Restaurant bliver navnet, som skal fortælle, at det er en italiensk café om dagen, men en restaurant om aftenen.

Annonce

Intimt med masser af plads

Målet med den nye restaurant er, at alt fra betjening til indretning og mad skal give gæsterne en unik oplevelse. Maden bliver den samme autentiske italienske, som hos Café Nero på Banegårdspladsen med et par overraskelser, fortæller Sam Dolatshahi.

Det hele bliver serveret i omgivelser med rå vægge og med stor vinbar og 48-50 siddepladser indenfor og 20-25 ude.

- Vi skal have gennemrenoveret det hele indvendigt, så det bliver en intim oplevelser på trods af de store omgivelser. Vi venter nu på godkendelse fra kommunen til også at gøre noget ved faceden. Hvis de godkendelser kommer snart, håber vi at kunne åbne til juni, siger Sam Dolatshahi.

Åbningstiderne bliver de samme som på Banegårdspladsen. 10.00-23.00 alle dage, men 10.00-00:00 fredag og lørdag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce