Annonce
Rejser

Populært Ø-pas bliver forbedret for 1,5 millioner kroner

Ø-passet bliver i år trykt i omkring dobbelt så stort et oplag som sidste år. Første oplag bliver på 35.000 eksemplarer. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Sidste år blev ø-passet udsolgt, derfor bliver det i 2019 trykt i omkring dobbelt så stort et oplag. Med halvanden million kroner i støtte skal informationer til ø-turister styrkes igennem blandt andet en digital platform og loyalitetsklub.

Ø-passet er et lille rødbrunt hæfte, som turister kan pakke i tasken, når de tager på ø-hop til 37 danske øer. I passet finder de info om alle øerne og plads til at markere hvert besøg med en ø-silhuet på siderne. Lidt ligesom man som regel får et stempel i sit pas, når man lander i en lufthavn. Ø-passet var så populært sidste år, at det centrale lager måtte melde udsolgt i slutningen af sommeren. Derfor vil der til den kommende sæson blive trykt dobbelt så mange.

- På den måde er vi godt rustet til højsæsonen, fortæller Noa Jankovic, der er kontorchef i Landdistrikternes Fællesråd.

Annonce

Ø-passet

Ø-passet er et lille hæfte med inspiration til at besøge 37 danske øer.

Der står oplysninger om øerne, færgeruter, sejlafstand og -tid, antal beboere, øens størrelse og beskrivelser til aktiviteter.

På færgen eller på havnen finder man en plade med øens silhuet, som man kan gnide over på passets sider.

Ø-passet blev indført af Sammenslutningen af Danske Småøer. I dag er det Landdistrikternes Fællesråd, der administrerer det.

Læs mere på www.oepas.dk, hvor passet kan bestilles.

Velkommen til et ø-fællesskab

Men et større oplag er ikke den eneste nyhed. Med halvanden million kroner i støtte fra Nordea-fonden og Erhvervsministeriets Landdistriktspulje skal Ø-passet forbedres på tre områder. For det første bliver den digitale del forbedret.

- Der vil stadig være et fysisk pas med mulighed for at få et stempel, men samtidig videreudvikler vi hjemmesiden, så den byder på interaktive kort, videoer, nye billeder og beskrivelser. Sådan så man som potentiel turist har bedre mulighed for at se, hvordan det er på øerne, fortæller Noa Jankovic.

For det andet skal informationen på øerne styrkes. Det bliver den ved hjælp af infostandere, der bliver sat, der hvor færgen lægger til. Det tredje fokus sigter på at skabe et fællesskab for ø-turister og virksomheder.

- Det bliver en loyalitetsklub, som man kan melde sig ind i og på den måde få info om, hvad der rører sig på øerne, fortæller han.

Info samlet ét sted

De tre områder bliver samlet på hjemmesiden, der skal samle alle de oplevelser, som øerne tilbyder. I dag skal man selv researche sig frem til, hvad der sker på øerne, men i fremtiden skal man kunne søge på en oplevelse – for eksempel lokal historie eller surfing – og kunne se, hvilke øer, der har de aktiviteter.

- Det bliver i øjenhøjde med ø-gæsterne, som vil møde mere end bare en præsentation, men information målrettet det, folk gerne vil opleve, fortæller Noa Jankovic.

Derudover resulterer et samarbejde med de to kvinder bag formidlingsprojektet Ødysséen, at interesserede vil kunne opleve foredrag om deres rejse rundt i det danske ø-rige.

- De holder blandt andet foredrag I København og Aarhus med henblik på at få de unges øjne op for, hvad øerne har at byde på, forklarer han.

Resultatet af forbedringerne forventes at være klar til maj inden højsæsonen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Annonce