Annonce
Sport

Portræt af Vatanspor

Vatanspor har en rutineret spillende træner i Volkan Ceran, der her ses i kamp med FCK i en u/23 turnering mellem AGF og FCK i 2002. Arkivfoto: Helene Bagger

Indvandrerklubben Vatanspor kan fejre 20 års fødselsdag og oprykning til serie 2 i 2009.

Når superligaens førerhold tirsdag aften løber på græsset for at spille fodbold hedder modstanderen ikke hverken OB, AaB, FCK eller FCM.

Aftnens modstander hedder Vatanspor og frister til daglig en tilværelse som nyoprykker i serie 2.

Alene navnet Vatanspor antyder, at der er tale om en klub med store ambitioner. »Vatan« betyder løst oversat fra tyrkisk »Nationen« eller »Fædrelandet«, og Tyrkiets omrids er da også en del af klubbens logo.

Ikke flere disciplinære problemer
Klubben blev stiftet af Mustafa Pelit i 1989, og fik lokaler i en kælder tæt ved Sødalskolen i Brabrand.

Og her har klubben stadig hjemme 20 år senere.

»Vi har desværre ikke særligt gode faciliteter at tilbyde de unge i området, og det synes vi er en stor skam, for vi ville gerne have flere unge ud at spille fodbold,« siger Haci Kara, spiller og næstformand i Vatanspor.

Sportsligt har Vatanspor igennem flere år været en klub med store disciplinære problemer. Sådan er det ikke længere, og det er der en helt speciel grund til.

For halvandet år siden kom den tidligere AGF- og Aarhus Fremad-spiller Volkan Ceran til klubben.

Ny træner gav gejst
»Da jeg kom herned til at starte med fik vi alt for mange dumme kort i kampene. Spillerne blev frustrerede og ophidsede hvis de kom bagud, og så kogte temperamenterne over,« siger den spillende træner, Volkan Ceran.

Ved at indføre hård disciplin til både træning og kampe, og tilføre vigtig erfaring fik den nye træner langsomt sat sit præg på klubben.

»Efter vi fik nogle regler vi skal overholde, er det blevet meget bedre. Spillerne manglede at finde ud af, hvordan det er at spille fodbold som et hold. De har virkelig lært at arbejde for hinanden,« siger Volkan Ceran.

Siden er det gået stærkt. Oprykning fra serie 3 blev en realitet, da klubben igennem efterårssæsonen og forårssæsonen kunne prale af at vinde hele 21 kampe i træk.

»Det er klart, at det var noget der gav selvtillid at vinde alle de kampe i træk. Så er det lidt sjovere at komme til træning,« griner Haci Kara.

JS realistisk
Oprykningen og den sportslige succes skal der bygges videre på.

»Jeg mener helt sikkert, at vi er gode nok til at kunne begå os i jyllandsserien. De spillere vi har er i hvertfald gode nok til at spille serie 1, og så er der jo kun en enkelt række op, så det skal vi nok kunne nå,« siger Volkan ­Ceran.

Vatanspors første kamp blev da også en overbevisende sejr.

Modstanderholdet FC Royal blev sendt hjem med 1-6 i tasken.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

SF's lønloft lugter af misundelse

Skal der været loft på, hvor meget en topchef i en privat virksomhed i Danmark må tjene? Ja, det mener SF, som torsdag aften kom på banen med et forslag, hvor man vil komme uligheden i samfundet til livs ved at diktere, at en topchef maksimalt må tjene 20 gange så meget som virksomhedens lavestlønnede. Diskussionen er væsentlig. Det er den. Uligheden i samfundet er altid relevant at tage fat i og have fokus på, men at tro, at vi kan og skal løse det hele med strammere regler, er ikke ligefrem den mest sympatiske vej at gå. Det hele bliver serveret af SF's Jakob Mark med et citat om, at han ikke forklare, hvorfor der er mennesker, der skal tjene 36 millioner kroner om året. Det er simpelthen for nemt og uden for kontekst at servere et politisk forslag med sådan en tagline. Det svarer til at himle op over, at der er fodboldspillere, der tjener en kvart milliard om året og derfor vil regulere det. Ja, beløbene kan virke absurde, men hvis virksomheden eller fodboldklubben tjener dobbelt så mange penge i dag som for ti år siden, blandt andet fordi topchefen eller fodboldspilleren gør det fremragende, er det så ikke fair, at deres løn også stiger 100 procent, så lønningerne følger med omsætningen? Håbet med SF's forslag er selvfølgelig, at den med den laveste løn kommer tættere på toppen, og derfor udjævner uligheden, men det er forslaget ingen garanti for. Lønloftet kan også betyde, at topchefen blot får mindre i ren løn og dermed betaler mindre til statskassen, for så at få resten af lønnen på den ene eller anden kreative måde.

Annonce