Annonce
Erhverv

PORTRÆT: Piloten Bjørn Kjos slipper styrepinden hos Norwegian

Trond Reidar Teigen/Ritzau Scanpix

Norwegians afgående direktør stopper efter 17 år. Han er foruden pilot også advokat og krimiforfatter.

Nordmanden Bjørn Kjos har haft fly som en stor del af sit liv.

Han var i 1993 med til at stifte luftfartsselskabet Norwegian, hvor han i 2002 blev øverste chef.

Torsdag har han sat et foreløbigt punktum, da han har sin sidste dag som administrerende direktør for det norske selskab og fremover får en rolle som rådgiver.

Den 72-årige nordmand, der ud over flyboss kan skrive advokat, dommer, jagerpilot og forfatter på cv'et, har været kendt som en karismatisk og til tider lidt kontroversiel person, som ikke har været bleg for at sende stikpiller til konkurrenterne.

Bjørn Kjos startede sin karriere i flyvevåbnet efter endt værnepligt som faldskærmssoldat i Norges militær. Han blev uddannet jagerpilot med officersrang og fløj i seks år.

Efter seks år i cockpittet på jagerflyene søgte Bjørn Kjos ind som pilot hos SAS.

Det lykkedes ikke. Men mange år senere lykkedes han til gengæld med at overhale SAS i størrelse i spidsen for Norwegian.

Da pilotdrømmen hos SAS ikke lod sig gøre, søgte Kjos i stedet ind på jurastudiet på Oslo Universitet. Han blev advokat og fik møderet for Højesteret i 1993.

Det var samme år, som Norwegian blev stiftet, og han blev selskabets første bestyrelsesformand frem til 1996.

I Norwegians spæde år havde selskabet blot fire ruter i Norge.

Siden er Norwegian vokset til et selskab med 162 fly og 11.000 ansatte og en status som verdens femtestørste lavprisselskab.

Trods den massive vækst forlader Kjos Norwegian på et tidspunkt, hvor selskabet kæmper med at tjene penge og i år måtte hente et milliardbeløb blandt ejerne for at flyve videre.

- Bjørn Kjos har været helt afgørende for den udvikling, der har været i Norwegian, siger Jacob Pedersen, der følger flybranchen tæt som aktieanalysechef i Sydbank.

- Han slipper grebet om styrepinden på et tidspunkt, hvor Norwegian er en kæmpemæssig kommerciel succes, og kunderne valfarter til.

- Men han gør det også på et tidspunkt, hvor aktiekursen ligger skidt, og de økonomiske resultater har været elendige, siger analytikeren.

Selv om Kjos forlader topposten hos Norwegian, har han stadig en vis indflydelse som storaktionær i selskabet.

Bjørn Kjos har også evner i en helt anden boldgade. I 2006 sprang han ud som krimiforfatter med spionromanen "Murmanskaffæren. I 2015 kom selvbiografien "Høyt og lavt".

Privat er Bjørn Kjos gift med Gerd Helen Kjos. Parret har en voksen søn og to voksne døtre.

I sin fritid sætter han pris på den norske natur. Han elsker vandreture og sejler gerne i den norske skærgård.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: En god by for alle vores børn

For godt fem år siden blev de første blokke revet ned i Gellerup. Vi husker billeder af, hvordan gravkøerne rykkede ind i området og indvarslede nye tider. Meget er sket siden da. Gellerup er forandret, men vi har stadig langt igen. De sidste fem års udvikling har betydet, at vi nu har en helt ny infrastruktur i området, så busser og biler kører inde i hjertet at Gellerup. Området er åbnet og delt op i mindre enheder og hænger bedre sammen med resten af byens infrastruktur. Vi har også fået en ny bypark med den flotteste kunstgræsbane, og vi har fået et markant nyt kontordomicil med over 1000 kommunale arbejdspladser. Nye beboerne er flyttet ind i de første private boliger i området, og et nyt kollegie har taget godt imod 150 nye, håbefulde studerende. Sammen med mange gode kræfter har vi formået at starte en reel forandring af et af Danmarks mest udsatte områder. Vi har investeret massivt, og vi har givet området vores fulde opmærksomhed. I Bispehaven har vi som i Gellerup lavet en udviklingsplan med markante fysiske forandringer, og vi har øje for de områder, som bevæger sig opad på listen over udsatte boligområder. I de kommende år fortsætter vi vores arbejde med at støtte byggeri af almene familie- og ungdomsboliger i resten af byen, og vi skal etablere nye boligformer i udsatte boligområder, som kan fastholde og tiltrække ressourcestærke beboergrupper. Vi renoverer også de tilbageblevne almene boliger, så vi sikrer, at de fortsat er attraktive på det århusianske boligmarked. Boligforeningerne gennemfører renoveringerne med massiv støtte fra Landsbyggefonden, og det betyder, at lejlighederne fortsat har en meget fornuftig husleje. Samtidig skal vi naturligvis sikre, at de nuværende beboere enten får mulighed for at blive boende eller kommer godt videre til andre bydele. Vi skal tage hånd om genhusningen, så vi sikrer, at de får en god start i deres nye område. Målet er at skabe en sammenhængende by, hvor vi kommer hinanden ved på tværs af sociale skel. I dag er vores by delt. Det skal vi ændre, så alle får mulighed for at blive en del af vores by og få gode og indholdsrige liv, der giver mening både for dem og for samfundet. Det er børnene og de unge, der tegner vores bys fremtid, og det er deres trivsel, der står forrest i udviklingen af vestbyen. Børn og unge spejler sig i deres nærområde, og de opbygger fællesskaber i familien, i fritiden og daginstitutioner og i skolen. Det er her, de lærer, hvordan verden ser ud, og her de møder den kultur og de normer, de skal forholde sig til. Den viden sætter retningen for vores arbejde. Det er derfor, at vi fortsætter vores udvikling af området, og det er derfor vi skaber mødesteder, der både har en nærhed til vestbyens børn og unge, og samtidig tilbyder dem et spejl af samfundet. Vi vil modvirke parallelsamfund og i sidste ende sikre, at en langt højere del af områdets voksne beboere er selvforsørgende. Det er vigtigt, at vi gør noget, og at vi gør noget nu. Tre gange så mange børn i Gellerup og Toveshøj som i resten af Aarhus har i 2018 hverken opnået mindst 02 i dansk eller matematik, mere end hvert tredje barn i Gellerup og Toveshøj er overvægtigt, og otte gange så mange treårige har over seks huller i tænderne sammenlignet med resten af byen. Det er ikke godt nok, og derfor sætter vi ind. Fremtidens Aarhus skal have en blandet beboersammensætning med en mangfoldighed af boliger i alle bydele, både når det gælder boligtyper, boligstørrelser, prisniveauer og ejerformer. Den blandede by er en afgørende forudsætning for at skabe en god by for børn, for vi ved, at den blandende by giver markant bedre forudsætninger for at klare sig fremadrettet i livet i forhold til at vokse op i socialt udsatte boligområder. Her er den nye skole, som åbner i Gellerup skoleåret 2025/26 helt afgørende, for netop i skolen har vi mulighed for at mødes på tværs af indkomstgrundlag og baggrund. Vi fortsætter også med at investere i idrætsfaciliteter, som også vil være centrale mødesteder. Især den nye sports- og kulturcampus i midten af Gellerup med nyt bibliotek, bevægelseshus og beboerhus samlet under ét tag bliver i en klasse for sig og vil give et helt nyt liv i bydelen til glæde for hele byen. Også de nye faciliteter med blandt andet klubhus og kunstgræsbane, der vil blive etableret i Ellekær-området, vil give et løft til området og bidrage til at skabe spændende og trygge bydele i vestbyen. I de forløbne fem år er der sket store forbedringer – forude venter flere. For at vi kan lykkes, skal vi fortsat arbejde tæt sammen med boligforeninger, investorer, byens erhvervsliv og de mange frivillige kræfter, vi har i vores by, så vi sammen får skabt en sammenhængende og tryg by med plads til alle og med gode muligheder for alle vores børn.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];