Annonce
Erhverv

Postnord-direktør til brevkunder: Undskyld

Mængden af breve falder, så Postnord satser nu på at være førende inden for de pakker, som danskerne sender og modtager stadigt flere af. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix

Færre medarbejdere i Postnord betyder, at det er blevet sværere for virksomheden at rette fejl i tide.

Post: Julekort, der først bliver leveret i januar. Invitationer, der først ankommer efter festen. Breve, der aldrig dukkede op.

Der er ikke meget, der kan bringe folks følelser i kog, som Postnords brevforretning. Hvis man mangler eksempler, skal man blot holde øje med avisernes læserbrevspalter eller spørge rundt i vennekredsen.

- Hvad vil Postnords øverste postmester svare til de mennesker, der har en dårlig oplevelse med at sende breve?

- Jeg kan sige to ting til den person, der oplever, at et brev kommer for sent. Det første er: Undskyld. Det andet er, at jeg kan godt forstå, at hvis du får et forsinket brev, så er du tæskeligeglad med, at jeg leverer en kvalitet på over 95 procent, siger Peter Kjær Jensen, direktør for Postnord i Danmark.

Leveringskvaliteten for breve i Danmark blev i 2019 95,4 procent, og dermed overholdt man lovkravet om, at 93 procent af brevene skal være fremme hos modtageren inden for fem hverdage.

Tallene kommer fra et tysk analyseinstitut, der har omkring 1000 afsendere og modtagere fordelt rundt i Danmark. De sender breve med små transpondere i, så man kan følge dem.

Annonce

Små fejl bliver store

Peter Kjær Jensen giver dog en lille indrømmelse. Postnord har skåret 4000 medarbejdere væk i de seneste år, og det kan mærkes på, hvordan virksomheden er rustet til at løse fejl i tide.

- Når noget går galt, skal vi arbejde på vores evne til at rette fejlen. Det kan være en lille fejl, der i gamle dage ville blive samlet op hurtigt, men nu sker det for sent, og så bliver små fejl til store fejl, siger Peter Kjær Jensen.

Til gengæld har danskerne også et medansvar for, om brevene bliver leveret til tiden. Det understreger postchefen efter at have kørt et par postruter på cykel.

- Det har jeg lært rigtigt meget af. På 17 procent af brevene, som jeg skulle omdele, var der noget galt. Du står ved et postkasseanlæg, og i nogle af postkasserne er der ikke navne. På kuverten står der 2. th. Teoretisk må du ikke aflevere det, men buddene gør det måske alligevel efter at have foretaget en vurdering. De kender jo deres rute, og vi får altså afleveret over 95 procent af brevene rigtigt, siger Peter Kjær Jensen.

Turene i blå postuniform fik i øvrigt direktøren til at tjekke sin egen postkasse derhjemme.

- Som danskere er vi ikke så disciplinerede med at have husnummer og navn på postkassen. Efter min anden tur kom jeg hjem og fandt ud at, at der heller ikke var navn på min postkasse. Det er altså overpostmesteren af Danmark, vi taler om, men det havde jeg bare ikke tænkt over, siger Peter Kjær Jensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Se hele listen: Her er lå de bevaringsværdige bygninger, der er revet ned

Læserbrev

Læserbrev: Det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker

Til forretningsudvalgsmødet i Region Midtjylland 18. februar under punkt 4 omkring regeringens tilførsel af midler til sygeplejersker har vi stemt imod (Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne tog forbehold). Alle øvrige partier stemte for, at psykiatrien ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker til trods for regeringens intention. Baggrunden er, at Region Midtjylland med virkning fra 2021 og frem får i alt 128,9 mio. kr. til at ansætte 215 ekstra sygeplejersker. Det er en virkelig god nyhed for sundhedsvæsnet! Der mangler i den grad hænder, og 128,9 mio. kr. gør helt klart en forskel! I 2020 får vi det halve. Direktionen har indstillet, at alle pengene skal gå til somatikken og fordeles forholdsmæssigt mellem de somatiske hospitaler. Psykiatrien skal også have flere sygeplejersker, men pengene til det skal komme fra psykiatriens eget budget (herunder de penge, psykiatrien har modtaget særskilt på finansloven). Alternativet og Psykiatri-Listen mener, at psykatrien skal have en forholdsmæssig andel af pengene, så psykiatrien kan ansætte endnu flere sygeplejersker. Det drejer sig om 15,5 mio. kr. i varige midler, hvilket svarer til ca. 30 sygeplejerskestillinger. Dermed vil psykiatrien blive løftet med 70 sygeplejersker i stedet for 40. Det mener vi, der er behov for. Der er ingen tvivl om, at der både er behov for flere hænder i psykiatrien og i somatikken - og vi ville godt kunne acceptere en vis skævdeling af midlerne i 2020 og 2021. Men der er tale om varige midler, og det er altså vigtigt, at psykiatrien får sin fulde andel af pengene senest fra 2022, og det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene. Regionsrådet skal behandle sagen på onsdag, og vi vil naturligvis fortsætte med at arbejde for at samle flertal for, at psykiatrien også får del i pengene. I forbindelse med sagen er det vigtigt at huske: - At det er regeringens intention, at pengene til yderligere sygeplejersker både bruges til somatik og psykiatri. - At de somatiske hospitaler i budget 2020 fik et samlet løft på ca. 288 mio. kr., mens psykiatrien fik et løft på 10,6 mio. kr. - At psykiatrien i forbindelse med flytningen fra Risskov til Skejby afleverede en besparelse på otte procent. - At sygeplejerskerne skal ansættes løbende frem mod 4. kvartal 2021 - ikke på én gang.

Aarhus

Borgere frygter oversvømmede boliger: Nu udleverer kommunen sandsække til århusianerne

Østjylland

Politi advarer om risiko for akvaplaning efter uheld på østjysk motorvej: Det er meget farligt

Annonce