Annonce
Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.
Debat

Potteplanter bærer på slægtshistorien og minder os om barndom og dem, der var her engang: En rose så jeg skyde - oppe i vindueskarmen

"Potteplanter gør noget ved et rum. Specielt lægger jeg mærke til det på Aarhus Rådhus. Der er ét bestemt kontor, hvor der står tre skriveborde, og hvor der er bemærkelsesværdigt mange potteplanter. Det er en fornøjelse at komme derind", skriver Lone Hindø. Arkivfoto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Julens indtog i mit barndomshjem kunne først spores i vinduerne. Omkring november satte min far forsatsvinduer af glas for vinduerne. Derved kom der et mellemrum mellem selve vinduet og forsatsglasset, og her placerede min mor små røde juletulipaner. De skulle vandes hyppigt og stod langt hen i januar, hvorefter løgene hen på foråret blev lagt ud i haven.

Min mor havde grønne fingre, sagde man i familien. "Lises grønne fingre", lød det ofte.

Det varede nogle år, før jeg forstod, hvad det i grunden betød. Hendes fingre var da ganske almindelige!

Annonce

Men hendes blomster trivedes. Kongevin, paradistræ, gummitræ, svigermors skarpe tunge m.m. Og tillige en, som jeg ikke ved, hvad hedder. Vi kaldte den eksemblomst, fordi min søster fik udslæt af den.

Min mormor kom ofte på besøg omkring påske. Hun kom med toget fra Skanderborg, og vi glædede os altid til, at hun kom. Ja, også, at min bedstefar kom.

Som noget af det første gik hun i gang med at plante min mors potteplanter om. Det foregik nede i kælderen og fulgte et fast ritual: Den gamle jord blev forsigtigt banket af. En urtepotte af rødler blev slået i stykker mod fliserne ude bagved. Et eller flere skår blev lagt i bunden af potten som dræn. Ny jord kom i, og så blev planten forsigtigt plantet i den nye jord. Derefter gennemvanding. Nu var planten klar til et helt nyt år.

Når vi i denne juletid synger "En rose så jeg skyde", ser jeg ofte mine vindueskarme for mig. Karme, hvor der snart vil skyde små forårsvækster frem.

Det første tegn på potteplanter her i landet kan ses på et maleri fra 1400-tallet, hvor der står en keramikskål med nelliker. Det udviklede sig langsomt, og omkring 1750 ser man potteplanter i mange borgerhjem. Ofte er det løgplanter som tulipan og hyacint. Efter 1800-tallet breder det sig til de store bøndergårde og derefter langsomt til hele befolkningen.

Potteplanter gør noget ved et rum. Specielt lægger jeg mærke til det på Aarhus Rådhus. Der er ét bestemt kontor, hvor der står tre skriveborde, og hvor der er bemærkelsesværdigt mange potteplanter.

Det er en fornøjelse at komme derind. Det er ganske anderledes end mange af de andre kontorer. Jeg føler, jeg bliver hilst særlig velkommen.

Alle tre skriveborde tilhører kvinder.

Karen Sjørup, som er lektor og kønsforsker ved Roskilde Universitet, kommenterer dette med: "Kvinder vander potteplanter og henter en klud, hvis der er blevet lidt snavset. Vi har behov for at skabe 'hjem' omkring os, og det tror jeg også gælder på arbejdspladsen".

En vindueskarm er ganske tæt ved min faste arbejdsplads i hjemmet. Karmen er frodig og totalt fyldt ud. Det er her, jeg opformerer stiklinger.

Én stikling tog jeg for nylig i en læges venteværelse. En græsart med hvide kanter, som jeg ikke havde set før. Det er faktisk sjovt, at jeg i barndommen lærte, at hvis man snuppede en stikling i hemmelighed, så ville være man være sikker på, at den voksede. Jeg ved ikke, hvor det stammer fra, men jeg hører det stadig jævnligt.

Mit barnebarn er nu 17 år. Da han gik i børnehave, kom han hjem med en plante, som siden har fået aflægger efter aflægger. En af hans "oldeplanter" står her.

Jeg har også en rosengeranie med det folkelige navn "fisfordriver". Enhver kan forestille sig, hvad der ligger bag.

Forleden talte jeg efter. Der står 13 planter alene i den karm. Dronningen over dem alle er en duftranke, som stammer fra min mormor i Skanderborg.

Den ældste plante, jeg har, er min afdøde svigermors kaktus. Den kan nøjagtig tidsfæstes, for den er fra min mands fødsel, og han er 72 år. Den er ikke særlig køn, og den stikker modbydeligt, så den er gemt lidt af vejen i havestuen. Men jeg passer den omhyggeligt.

Lige nu blomstrer min julekaktus. Også den er fra min svigermor, og når den springer ud, er det næsten som at få en hilsen fra hende.

Jo, jeg holder af potteplanter, men jeg er ikke så stor en entusiast som den kvinde, vi i min barndom altid benævnte som "Fru doktor Andersen". Læge Andersen boede på Bredgade i min barndoms by.

Hvert år, altid i sommertiden, satte fru Andersen et stort papskilt op i deres vindueskarm. Det vendte ud mod gaden, så alle kunne læse det. "Nattens dronning blomstrer i aften", stod der på skiltet. En smuk kaktus, som blomstrede en gang om året, og som kun holdt i få timer. Jeg husker, at vi sørgede for at gå forbi for at få et glimt af den smukke blomst.

Jeg har altid forbundet kærligheden til potteplanter med kvindernes verden. Der er ikke lavet mange undersøgelser om potteplanter, men jeg har fundet en enkelt fra 2010. Den underbygger min antagelse, idet 59 procent af alle mænd angiver, at potteplanter ikke interesserer dem overhovedet eller kun i lav grad. Denne andel er kun 34 procent hos kvinder; altså knap halvdelen.

Undersøgelsen viser også, at køb af potteplanter stiger med alderen, og at der er overvægt af kvinder. Og den samlede konklusion er, at "særligt kvinder og det ældre segment interesserer sig for potteplanter".

Når vi i denne juletid synger "En rose så jeg skyde", ser jeg ofte mine vindueskarme for mig. Karme, hvor der snart vil skyde små forårsvækster frem.

Jeg ved godt, at i salmen er Jesus den rose, der skyder frem af mørket og gør de gammeltestamentlige profetier til virkelighed. Men oftest er mit billede et andet. Det er billedet af et hjem, hvor der gennem planter fortælles slægtshistorie. Et hjem, hvor slægt gennem potteplanter følger slægters gang.



Annonce
Aarhus For abonnenter

Moesgaard Museum beskyldes for at skæmme naturperle: - Det er jo ren Klondike med udsigtstårn og campingvogn

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
AGF For abonnenter

Stiften har været AGF-karaktererne igennem: Her er årets spiller, forårets profil og sæsonens bedste kamp i den rædderlige sæson

Aarhus For abonnenter

Rift om pladserne: Kommunen slukker Aarhus-restaurants drøm om mere udeservering

Alarm 112

To personer løb over for rødt for at nå bus: Begge blev kørt ned og sendt på skadestuen

Aarhus

Champagne kan nydes i enhver anledning: Interessen for mousserende vine er på vej frem

For abonnenter

Nødråb fra virksomheder: Vi ved ikke, om vi kan få råvarer om en måned. Eller hvad de koster. Og om leverandøren findes om et år

Erhverv

Kommunen køber kæmpe ejendom i Viby for 34 mio. og har van(d)vittige planer for bygningerne

Sport For abonnenter

Se nedrykningsbraget fra 2. division: Middelfart kæmpede mod Brabrand

Debat

Gå med i Aarhus Pride: For alt for mange er det stadig utrygt at være sig selv

Kultur

Se video: Northsides nye vartegn har tabt pusten

Endnu en havørn fundet død med hagl i kroppen, men ingen ved, hvorfor eller hvem der gør det: - Det er noget forbandet svineri

Byudvikling

Nu kan der bygges tæt i Sonnesgade - men byrådet løfter en pegefinger

Kultur For abonnenter

Jacob og Helle tænker tøj som 'gourmetshopping': Det skal være ærligt og personligt

Sport

Leverede comeback efter pausen: Langskud og scoring på direkte hjørne gav Brabrand første sejr i 11 kampe

Annonce