Annonce
Udland

Præsidentkandidater truer med at droppe debat i Los Angeles

Brian Snyder/Reuters

En faglig strid kan komme i vejen for en debat med Det Demokratiske Partis præsidentkandidater i næste uge.

Alle deltagere i næste uges debat for Det Demokratiske Partis præsidentkandidater truer med at blive væk på grund af en faglig strid på det universitet, hvor debatten skal holdes.

Det skriver avisen Los Angeles Times.

Debatten er planlagt til at finde sted torsdag i Los Angeles.

- Jeg vil ikke bryde fagforeningens strejkevagters linje, selv om jeg så går glip af debatten, skriver Elizabeth Warren i et tweet.

Warren er blandt favoritterne til at blive nomineret som sit partis kandidat til præsidentvalget i efteråret 2020.

Tilsvarende meldinger kommer fra de seks andre kandidater, som har kvalificeret sig til at deltage i debatten. Deriblandt tidligere vicepræsident Joe Biden og senator Bernie Sanders.

Enstemmigt lyder det fra de syv, at de trækker sig fra debatten, såfremt den faglige strid ikke er løst inden torsdag.

Det sker for at vise solidaritet med de lønmodtagere, som er havnet i en konflikt med deres arbejdsgiver.

Debatten skal holdes på universitetet Loyola Marymount. Og det er her, at en faglig strid er brudt ud mellem omkring 150 kantinemedarbejdere og deres arbejdsgiver, som står for driften af kantinen.

De cirka 150 ansatte er medlemmer af fagforeningen Unite Here 11, der repræsenterer over 30.000 arbejdere på hoteller og restauranter og i lufthavne og sportsarenaer i Californien og Arizona.

- Vi havde håbet, at arbejderne inden debatten i næste uge ville have en kontrakt med løn og en overkommelig sundhedsforsikring. I stedet for vil arbejderne stå som strejkevagter, når kandidaterne ankommer til campus, siger Susan Minato, der er formand for Unite Here 11.

De øvrige fire deltagere i debatten er Pete Buttieg, Andrew Yang, Amy Klobuchar og Tom Steyer.

- Intet er en større hjertesag for Det Demokratiske Parti end at kæmpe for det arbejdende folk, siger Andrew Yang.

Modparten i striden, virksomheden Sodexo, siger til Los Angeles Times, at den "bestræber sig 100 procent på at indgå en aftale" med de ansatte.

/ritzau/

Annonce
Artikel i Los Angeles Times
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

SF's lønloft lugter af misundelse

Skal der været loft på, hvor meget en topchef i en privat virksomhed i Danmark må tjene? Ja, det mener SF, som torsdag aften kom på banen med et forslag, hvor man vil komme uligheden i samfundet til livs ved at diktere, at en topchef maksimalt må tjene 20 gange så meget som virksomhedens lavestlønnede. Diskussionen er væsentlig. Det er den. Uligheden i samfundet er altid relevant at tage fat i og have fokus på, men at tro, at vi kan og skal løse det hele med strammere regler, er ikke ligefrem den mest sympatiske vej at gå. Det hele bliver serveret af SF's Jakob Mark med et citat om, at han ikke forklare, hvorfor der er mennesker, der skal tjene 36 millioner kroner om året. Det er simpelthen for nemt og uden for kontekst at servere et politisk forslag med sådan en tagline. Det svarer til at himle op over, at der er fodboldspillere, der tjener en kvart milliard om året og derfor vil regulere det. Ja, beløbene kan virke absurde, men hvis virksomheden eller fodboldklubben tjener dobbelt så mange penge i dag som for ti år siden, blandt andet fordi topchefen eller fodboldspilleren gør det fremragende, er det så ikke fair, at deres løn også stiger 100 procent, så lønningerne følger med omsætningen? Håbet med SF's forslag er selvfølgelig, at den med den laveste løn kommer tættere på toppen, og derfor udjævner uligheden, men det er forslaget ingen garanti for. Lønloftet kan også betyde, at topchefen blot får mindre i ren løn og dermed betaler mindre til statskassen, for så at få resten af lønnen på den ene eller anden kreative måde.

Annonce