Annonce
Østjylland

Præstegård i Saxild rykker mod syd

Hans Gothardt Mogensen foran den eksisterende præstegård, som vil blive jævnet med jorden. Sognehuset ved siden af bygningen vil til gengæld blive bevaret, fordi det blev bygget senere og har et bedre fundament. Foto: Carina Mayner
Menighedsråd ser frem til at kunne tilbyde en kommende præst en nybygget bolig med indkørsel fra Chr. Petersensvej.

Saxild: Det har i flere år været en kendsgerning, at kirken skal bygge en helt ny præstegård, hvis der fortsat skal bo en præst i Saksild Sogn. Nu har menighedsrådet også besluttet, hvor den skal ligge.

Det fortæller formand Hans Gothardt Mogensen, der sammen med resten af rådet har fået det kommunale økonomiudvalgs billigelse til at arbejde videre med planerne. Dog først, når byrådet har godkendt et tillæg til den eksisterende kommuneplan og siden hen en ny lokalplan.

Når der overhovedet skal bygges en ny præstegård i Saxild, skyldes det, at den nuværende for flere år siden blev erklæret uegnet på grund af skimmelsvamp. Den ligger endvidere på en grund med for meget grundvand, der gør det svært at rive den gamle bolig ned og opføre ny samme sted.

Sognepræst Kirsten Lundager bo på Djursland, mens præsteboligen i Saxild bruges som opholdsrum for kirkegårdsmedarbejderne og kontor for præsten.

- Derfor har vi i samarbejde med et arkitektfirma fået udarbejdet en plan, hvor vi placerer den nye præstegård på en 4000 kvadratmeter stor grund lige syd for den nuværende. Den får indkørsel fra Chr. Petersensvej og vil på den måde give præsten en form for privatliv samtidig med, at boligen ligger tæt på kirken, siger Hans Gothardt Mogensen, der håber, at boligen kan blive i to etager, hvilket vil give et flot udsyn over markerne. De nærmere detaljer vil dog først blive aftalt, når lokalplanen skal laves.

Annonce

Vi tror, at vi får flere ansøgere til den nye præstestilling, hvis vi kan "lokke" med en spritny bolig. Derfor slår vi i første omgang et vikariat op.

Hans Gothardt Mogensen, formand for menighedsrådet i Saksild-Nølev Sogne

Præst har sagt op

Kirsten Lundager har sagt sin stilling op efter 36 år i sognet og fratræder 1. september.

- Når vi vælger at ansætte en vikar i første omgang, skyldes det, at vi gerne vil have præstegården færdig, før vi går på jagt efter den permanente præst til Kystpastoratet. Og vi tror på, at vi får flere at vælge mellem, hvis vi kan "lokke" med en spritny bolig, siger formanden, der håber, at den nye præst kan tiltræde omkring 1. januar 2021 - eller når den nye præstegård er færdig.

Ud over at få bygget en ny præstegård i Saxild arbejder menighedsrådet også på at omlægge kirkegården, som kommer til at rumme bl.a. en mindelund, en lille skovkirkegård og flere andre nye tiltag. De planer vil dog først blive omsat til virkelighed senere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Annonce