Annonce
Østjylland

Præsten fik en idé: Nu strikker hundredvis af kvinder dåbsklude

I efteråret fik sognepræst i Thorsager, Bregnet og Feldballe kirker, Ann Maj Lorenzen, en idé. Hun ville bruge strikkede klude under dåben. Siden har idéen spredt sig til hele landet. - Det er spændende at se, om interessen holder ved, siger hun. Foto: Mette Heilskov.

Sidste efterår fik sognepræst på Djursland, Ann Maj Lorenzen, en idé. I stedet for papirservietter ville hun bruge strikkede klude til at tørre de små, våde isser ved dåben. På knap et år har ideen bredt sig til hele landet.

RØNDE: Fra Hirtshals i nord til Rødby i syd, fra Hvide Sande i vest til Svaneke i øst. Dåbskluden har spredt sig som ringe i vandet i de danske kirker. I løbet af det seneste år har godt 350 danske kirker skiftet papirservietten ud med en strikket dåbsklud, som dåbsbarnet foræres efter ceremonien.

Dråben, der satte bølgerne i gang, ramte vandspejlet ved Kalø Vig. Sognepræst i Thorsager, Bregnet og Feldballe kirker, Ann Maj Lorenzen, vågnede en morgen i begyndelsen af oktober sidste år med ideen i hovedet.

- Ideen var der bare pludselig, som et lyn fra en klar himmel. Jeg gik den første dag og tænkte; Neeej, vi skal ikke til at strikke dåbsklude. Men så ringede jeg til min kvindelige kollega, og hun syntes, at ideen var rigtig god, fortæller 53-årige Ann Maj Lorenzen, der de seneste 10 måneder har haft ualmindeligt travlt med at udvikle og sælge strikkeopskrifter, ved siden af fuldtidsjobbet som sognepræst og præst ved Hospice Djursland.

De første dåbsklude strikkede hun selv, og allerede i november inviterede hun til strikkecafé i sognegården i Rønde.

- Jeg anede ikke, om der overhovedet ville dukke nogen op. Men første gang kom 30 kvinder, ikke bare herfra, men også helt fra Aarhus, Grenaa og Randers, og de gik til opgaven med føn og klem, fortæller Ann Maj Lorenzen.

Hun er selv en erfaren strikker.

- Jeg har altid brugt strik som afslapning og afstresning. Når jeg kommer hjem og har haft en tung dag, kører hænderne lige et par omgange, inden jeg går i gang med andet, fortæller hun.

Annonce

Dåbskluden

Dåbskluden er en strikket klud, der ligger på døbefonten i kirken, når der er dåb, og bruges til at tørre vandet af den døbtes hoved. Barnet får dåbskluden med hjem som gave og som minde.

Godt 350 kirker bruger strikkede dåbsklude.

Strikkeopskrifterne købes på hjemmesiden daabskluden.dk. Spørg evt. i din kirke, om den har købt licens til opskrifterne.

Godt 700 strikkere deler erfaringer med dåbsklude i Facebook-gruppen 'Vi strikker dåbsklude'.

Bregnet Kirke ved Rønde lavede i juli en udstilling af dåbsklude i kirken, som fik flere gæster til at kigge forbi. - Vi havde arrangeret en fernisering, da vi åbnede. Der kom 50 kvinder, så vi havde slet ikke kransekage nok, fortæller sognepræst Ann Maj Lorenzen. Foto: Mette Heilskov.

Enorm interesse

Den strikkede dåbsklud var tænkt som en særlig gestus til dåbsfamilierne i de tre sogne i Syddjurs, som Ann Maj Lorenzen betjener. Men snart stod andre sogne i kø for at få fat i strikkeopskrifterne.

Alt salg er indtil nu gået gennem en kontaktformular på dåbskludens hjemmeside, hvorefter de er personligt ekspederet af Ann Maj Lorenzen. Men arbejdsbyrden vokser, og derfor er der nu en webshop på vej.

I skrivende stund deler 700 frivillige strikkere erfaringer og tips i Facebook-gruppen "Vi strikker dåbsklude".

- Det er morsomt, at det er gået så vanvittigt stærkt. Det er helt forunderligt, at så mange kvinder har lyst til at være med, siger Ann Maj Lorenzen, der stadig er forbavset over den store interesse.

- Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg skulle administrere en Facebookgruppe med 700 medlemmer, forklarer hun med et smil.

Selv formoder hun, at dåbskludens popularitet er vokset i kølvandet på trenden med miljørigtige, hjemmestrikkede karklude.

- Det er et overskueligt strikkeprojekt, hvor alle kan være med, men som også udfordrer med de forskellige motiver. Samtidig har kluden en funktion og en betydning for de familier, der får den med hjem. Den skal ikke bare i køkkenvasken, og det giver kvinderne, der strikker, mulighed for at bidrage med noget meningsfuldt, siger Ann Maj Lorenzen.

Dåbskludene adskiller sig fra andre klude ved at bære klassiske kristne motiver. Og selv om andre sogne har kastet sig ud i farverige varianter med lyserød og lyseblå, og sågar gule og grønne, så er dåbsklude råhvide, hvis man spørger ophavskvinden.

- Det er ikke meningen, at dåbskludene skal tage billedet. Det er stadig dåbsritualet, der skal være i fokus, mener Ann Maj Lorenzen.

Garntyper har hun afprøvet adskillige af, og hun foretrækker merceriseret bomuld, der giver de færdige klude et blankt skær, som får motiverne til at træde frem.

Selv om dåbskluden bruges i kirken, skal den ikke ophøjes til noget helligt, mener Ann Maj Lorenzen. På Facebooksiden 'Vi strikker dåbsklude' bliver det debatteret, om dåbskluden burde hedde en dåbsserviet. Men Ann Maj Lorenzen mener, at den bør hedder det den er; En klud. Foto: Mette Heilskov.

En fin gestus

På kordegnekontoret i sognegården i Rønde ligger en stak af dåbsklude klar til kommende dåbsbørn. Når Ann Maj Lorenzen tager ud på besøg hos familierne forud for dåben, tager hun typisk nogle stykker med og lader forældrene vælge den klud, de bedst kan lide. Og hun har efterhånden fået mange positive reaktioner.

- Forældrene bliver tit lidt bevægede. Mange kommer til dåben som kirkefremmede og bliver overraskede over, at andre har brugt tid på at strikke en gave til deres barn. Man kan se, at det betyder noget, fortæller Ann Maj Lorenzen.

Efter dåben får familierne den fugtige klud med i hånden, og det giver pludselig et fysisk minde fra dåben, ud over dåbsattesten.

I nogle familier møder Ann Maj Lorenzen et ønske om, at mor, mormor eller måske oldemor strikker dåbskluden, og i de tilfælde kan familien få både opskrift og garn hos kirken.

Private kan også købe strikkeopskrifterne, men dåbskluden er egentlig tænkt som diakoni. En aktivitet, der skal skabe fællesskab i sognet.

- Selvfølgelig må man også strikke kludene derhjemme. Men jeg kan godt lide, at der er et fællesskab omkring det. Det samler både kvinder, der er vandt til at komme i kirken, og kvinder, der ikke normalt går i kirke, og strikkecaféerne giver grobund for gode snakke, siger Ann Maj Lorenzen.

Kirker kan købe licens til de 17 opskrifter, der endnu er lavet. Det har godt 350 kirker allerede gjort. Og skulle salget give et overskud, når udgifterne til blandt andet webshoppen er betalt, er det ikke meningen, at pengene ender hos sognepræsten med den gode idé.

- Bliver der et overskud, skal det gå til et godt formål, der kommer børn til gode, siger Ann Maj Lorenzen.

Særlig klud til nøddåb

Ved siden af kludene til dåb i kirken har Ann Maj Lorenzen lavet 'den lille dåbsklud', som kan bruges ved nøddåb på hospitalerne. Opskriften er gratis og kluden, der er udsmykket med hjerte, kors og anker; Symbolerne på tro, håb og kærlighed, er så lille, at den kan strikkes af restgarnet fra de store klude.

Den lille dåbsklud giver familierne et håndgribeligt minde i en svær situation.

- Den er blevet rigtig godt modtaget på hospitalerne. Folk har været glade for den. Særligt når det ikke ender godt, fortæller Ann Maj Lorenzen.

Den lille dåbsklud er taget i brug på flere hospitaler, blandt andet i Skejby og Randers.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Endnu en mor tiltalt i sag om sex-overgreb: Datter blev bedøvet og udsat for groft seksuelt misbrug

Læserbrev

Læserbrev: En god by for alle vores børn

For godt fem år siden blev de første blokke revet ned i Gellerup. Vi husker billeder af, hvordan gravkøerne rykkede ind i området og indvarslede nye tider. Meget er sket siden da. Gellerup er forandret, men vi har stadig langt igen. De sidste fem års udvikling har betydet, at vi nu har en helt ny infrastruktur i området, så busser og biler kører inde i hjertet at Gellerup. Området er åbnet og delt op i mindre enheder og hænger bedre sammen med resten af byens infrastruktur. Vi har også fået en ny bypark med den flotteste kunstgræsbane, og vi har fået et markant nyt kontordomicil med over 1000 kommunale arbejdspladser. Nye beboerne er flyttet ind i de første private boliger i området, og et nyt kollegie har taget godt imod 150 nye, håbefulde studerende. Sammen med mange gode kræfter har vi formået at starte en reel forandring af et af Danmarks mest udsatte områder. Vi har investeret massivt, og vi har givet området vores fulde opmærksomhed. I Bispehaven har vi som i Gellerup lavet en udviklingsplan med markante fysiske forandringer, og vi har øje for de områder, som bevæger sig opad på listen over udsatte boligområder. I de kommende år fortsætter vi vores arbejde med at støtte byggeri af almene familie- og ungdomsboliger i resten af byen, og vi skal etablere nye boligformer i udsatte boligområder, som kan fastholde og tiltrække ressourcestærke beboergrupper. Vi renoverer også de tilbageblevne almene boliger, så vi sikrer, at de fortsat er attraktive på det århusianske boligmarked. Boligforeningerne gennemfører renoveringerne med massiv støtte fra Landsbyggefonden, og det betyder, at lejlighederne fortsat har en meget fornuftig husleje. Samtidig skal vi naturligvis sikre, at de nuværende beboere enten får mulighed for at blive boende eller kommer godt videre til andre bydele. Vi skal tage hånd om genhusningen, så vi sikrer, at de får en god start i deres nye område. Målet er at skabe en sammenhængende by, hvor vi kommer hinanden ved på tværs af sociale skel. I dag er vores by delt. Det skal vi ændre, så alle får mulighed for at blive en del af vores by og få gode og indholdsrige liv, der giver mening både for dem og for samfundet. Det er børnene og de unge, der tegner vores bys fremtid, og det er deres trivsel, der står forrest i udviklingen af vestbyen. Børn og unge spejler sig i deres nærområde, og de opbygger fællesskaber i familien, i fritiden og daginstitutioner og i skolen. Det er her, de lærer, hvordan verden ser ud, og her de møder den kultur og de normer, de skal forholde sig til. Den viden sætter retningen for vores arbejde. Det er derfor, at vi fortsætter vores udvikling af området, og det er derfor vi skaber mødesteder, der både har en nærhed til vestbyens børn og unge, og samtidig tilbyder dem et spejl af samfundet. Vi vil modvirke parallelsamfund og i sidste ende sikre, at en langt højere del af områdets voksne beboere er selvforsørgende. Det er vigtigt, at vi gør noget, og at vi gør noget nu. Tre gange så mange børn i Gellerup og Toveshøj som i resten af Aarhus har i 2018 hverken opnået mindst 02 i dansk eller matematik, mere end hvert tredje barn i Gellerup og Toveshøj er overvægtigt, og otte gange så mange treårige har over seks huller i tænderne sammenlignet med resten af byen. Det er ikke godt nok, og derfor sætter vi ind. Fremtidens Aarhus skal have en blandet beboersammensætning med en mangfoldighed af boliger i alle bydele, både når det gælder boligtyper, boligstørrelser, prisniveauer og ejerformer. Den blandede by er en afgørende forudsætning for at skabe en god by for børn, for vi ved, at den blandende by giver markant bedre forudsætninger for at klare sig fremadrettet i livet i forhold til at vokse op i socialt udsatte boligområder. Her er den nye skole, som åbner i Gellerup skoleåret 2025/26 helt afgørende, for netop i skolen har vi mulighed for at mødes på tværs af indkomstgrundlag og baggrund. Vi fortsætter også med at investere i idrætsfaciliteter, som også vil være centrale mødesteder. Især den nye sports- og kulturcampus i midten af Gellerup med nyt bibliotek, bevægelseshus og beboerhus samlet under ét tag bliver i en klasse for sig og vil give et helt nyt liv i bydelen til glæde for hele byen. Også de nye faciliteter med blandt andet klubhus og kunstgræsbane, der vil blive etableret i Ellekær-området, vil give et løft til området og bidrage til at skabe spændende og trygge bydele i vestbyen. I de forløbne fem år er der sket store forbedringer – forude venter flere. For at vi kan lykkes, skal vi fortsat arbejde tæt sammen med boligforeninger, investorer, byens erhvervsliv og de mange frivillige kræfter, vi har i vores by, så vi sammen får skabt en sammenhængende og tryg by med plads til alle og med gode muligheder for alle vores børn.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];