Annonce
Fødselsdage

Præsten for det hele

Irans øverste leder, Ali Khamenei (th), fylder 80 år den 16. juli. Billedet er fra juni, da han havde besøg af Japans premierminister, Shinzo Abe. Handout/Reuters
Ali Khamenei har mere om ørerne end de fleste jævnaldrende. Han er åndelig og magtfuld leder i Iran, der er i en dyb krise med USA. Nu fylder Khamenei 80 år.

80 Det er ikke et job, der hører til de letteste. Men Sayyid Ali Hosseini Khamenei er en erfaren herre. Han har været Irans åndelige leder i 30 år nu, og i den periode er landet gået fra den ene krise til den anden.

Han har også livserfaring. Tirsdag 16. juli fylder han 80 år og sidder stadig i det magtfulde job, der giver ham det sidste ord i Iran. Og han har politisk opbakning.

Avisen Teheran Times refererede 18. juni et åbent støttebrev til Khamenei. Det skete på et tidspunkt, hvor krisen mellem USA og Iran atter maste sig på, fordi to tankskibe var blevet ramt af eksplosioner i Golfen. 210 af de 290 medlemmer af Irans parlament skrev under på, at Khamenei "viser værdighed, visdom og erfaring".

Khamenei har studeret shia-islam i årevis. Som ung læste han på præsteseminarer i sin hjemby, Mashhad. Senere kom han til den hellige by Najaf i Irak og til Qom i Iran, hvor han mødte ayatollah Khomeini, der i 1979 førte an i den islamiske revolution i Iran.

Khamenei blev ayatollah Khomeinis forsvarsminister og fra 1981 til 1989 præsident - altså i den periode, hvor Iran og Irak lå i en blodig krig. I øvrigt blev han i 1981 udsat for et attentat, der betyder, at han ikke har kræfter i sin højre arm.

Da Khomeini døde i 1989, valgte præsterne i Eksperternes Råd Khamenei til landets nye øverste leder.

Han har posten i en urolig periode for Iran, som er ramt af sanktioner på grund af striden om landets atomprogram. USA har trukket sig ud af atomaftalen, og aftalen vakler, selv om de øvrige europæiske underskrivere samt Kina stadig er med.

Der er også interne problemer. Khamenei og hans ledere kæmper med en ungdom, der er trætte af økonomiske trængsler, og som ønsker mere frihed, også når det gælder sociale medier.

Kritikere af regimet har før organiseret sig via Facebook, og det førte i 2009 til, at Facebook og Twitter blev blokeret. Men der kom snart meldinger om tekniske løsninger, der kunne sno brugerne uden om blokeringen. For fem år siden udsendte Khamenei ifølge tv-stationen al-Arabiya et dekret, der forbyder mænd og kvinder, som ikke er i familie, at chatte med hinanden.

Lige nu er det imidlertid striden med USA, der optager sindene. Det har vist sig, at Khamenei ikke uden videre føjer USA's præsident, Donald Trump. I juni fik Khamenei ifølge Reuters en besked fra Trump via Japans premierminister, Shinzo Abe, men den ville iraneren ikke svare på.

- Jeg regner ikke Trump for værdig til nogen udveksling af meddelelser, og jeg har ikke noget svar til ham. Nu eller i fremtiden, lød det.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce