Annonce
Indland

Presset lettes på 12-tals eleverne

Flere gymnasier er i gang med at droppe karakterer i den daglige undervisning for at sikre bedre trivsel og læring. Men folkeskolerne holder fast i karaktererne.

Vi har længe hørt om dem. De perfekte 12-tals piger, der læser og læser og i søvne kan lire de sætninger af, som de tror, lærerne gerne vil høre.

Annonce

Som dulmer nerverne med betablokkere og går til psykolog for at kunne klare det. Elever, som knækker under presset for altid at yde det perfekte. De elever, som ikke kun er piger, men også drenge.

Men på nogle gymnasier forsøger man nu at dæmpe karakterræset, skriver Berlingske.

Øregård Gymnasium i Hellerup har fået dispensation til at droppe standpunktskaraktererne i en 1.g.-klasse i år, Gefion Gymnasium i København har droppet karakterer i alle skolens nystartede 1.g.-klasser, mens seks gymnasier i Jylland og på Fyn er i færd med et forsøg, støttet af Undervisningsministeriet, hvor skolerne prioriterer feedback over karakterer i det daglige i udvalgte forsøgsklasser.

»Vi ser, at det især er en læringsmæssig hindring for nogle af vores meget ambitiøse piger, at de kun vil gå de veje, de kender, og hvor de ved, at de høje karakterer ligger. Vores holdning er, at læringen er der, hvor isen er tynd, og hvor man bliver usikker, fordi man ikke ved det hele på forhånd,« siger Lars Bluhme, der er rektor på Odder Gymnasium.

I Odder er gymnasiet nu i gang med det andet år, hvor man forsøger at droppe karakterer i det daglige i skolens klasse med bioteknologi som studieretning. Der har været nogle skeptiske forældrereaktioner, men Lars Bluhme forventer faktisk, at forsøgsklasserne vil klare sig bedre end de øvrige til eksamen.

»Der er mange piger i bioteknologi-klasserne, og mange af dem ser sig selv som en person med en hvid kittel i fremtiden. Det gør, at de klasser normalt er meget stræberiske. Men tilbagemeldingerne fra vores lærere i forsøgsklasserne er nu, at de ikke oplever den samme stemning af altid at skulle præstere i stedet for at lære, og eleverne har fået mere lyst til at kaste sig ud i noget nyt,« forklarer Lars Bluhme.

Fælles for alle de gymnasier, der afskaffer karakterer i den løbende undervisning, er, at de i stedet opprioriterer feedback fra læreren til eleverne, også kaldet formativ evaluering. Lærernes erfaringer og forskning viser nemlig, at eleverne intet får ud af lærernes gode råd, hvis de samtidig får en karakter for deres opgave. Så ser de kun karakteren.

»Vi har brugt rigtigt meget spildtid på, at lærerne har siddet og givet gode råd og skrevet kommentarer i stile og opgaver. Eleverne læser selvfølgelig kommentarerne, men det, de husker, er karakteren. Der må ikke være en karakter i vejen, som tager alt fokus fra den fremadrettede læring,« siger Birgitte Vedersø, der er rektor på Gefion Gymnasium.

I dette skoleår dropper alle 1.g.-klasser på Gefion karakterer i undervisningen i et eller flere fag samt de første standpunktskarakterer. Senere på året vil gymnasiet tage stilling til, om de ligesom Øregård Gymnasium også vil droppe standpunktskaraktererne i februar-marts, men det vil kræve en dispensation fra Undervisningsministeriet.

»Styrken i det er, at vi ikke ønsker at afskaffe karakterer. Men vi adskiller læreproces fra præstation. I begyndelsen af gymnasieårene rådgiver vi om læreproces, så de bliver så dygtige, som de overhovedet kan. Og så måler vi præstationen med en karakter til sidst til studentereksamen. Jeg mener ikke, at vi hverken kan eller skal undvære karakterer. Eleverne forventer det også, og især de dygtige elever vil gerne hjem og flashe et 12-tal,« siger Birgitte Vedersø.

I et forsøg af uddannelsesforskeren Ruth Butler fra Universitetet i Jerusalem fra 1988 vurderes effekten af forskellige former for tilbagemeldinger til elever, der blev inddelt i fire grupper. Gruppe A fik kun karakterer for opgaverne, gruppe B fik kun kommentarer, gruppe C fik både karakterer og kommentarer (det almindelige i Danmark), mens kontrolgruppen, gruppe D, slet ingen tilbagemeldinger fik.

Gruppe A og C præsterede ikke bedre end kontrolgruppen, mens gruppe B, der kun fik kommentarer, præsterede 30 procent bedre.

Man skal selvfølgelig tage højde for, at forsøget er gammelt og udført i blandt andet USA, hvor man har tradition for et langt mere konkurrencepræget uddannelsessystem, siger Jens Dolin, der er professor på Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet.

»Men massiv forskning fra både Danmark og udlandet understøtter, at karakterer, der fylder meget i den daglige undervisning, tager tid og opmærksomhed væk fra selve læringen,« forklarer han og fortsætter:

»Man skelner mellem formativ og summativ evaluering. Den summative er karakteren, som måler, hvad eleven kan, og den lærer man ikke noget af. Med den formative evaluering vurderer man ligeledes, hvad eleven kan, men man gør det med henblik på, at eleven skal arbejde på at dygtiggøre sig. Den formative evaluering handler kort sagt om: Hvor er jeg? Hvor skal jeg hen? Hvordan kommer jeg derhen?«

Jens Dolin kritiserer, at vores folkeskole i de senere år er blevet mere konkurrencepræget med øget fokus på test og karakterer. Til skade for indlæringen.

»Det blokerer for selve læreprocessen. Eleverne læser ikke for at blive dygtigere, men for at få en bedre karakter. Det er det fokus, vi godt vil væk fra. Vi skal ikke afskaffe karakterer, men det fylder for meget i undervisningen, hvor det kun burde være en bedømmelse af slutproduktet,« siger han.

I folkeskolerne skal man give karakterer mindst to gange årligt i 8.-10. klasse. Friskoler og privatskoler har friere forhold. En del privatskoler giver eleverne karakterer tidligere, mens 31 friskoler er prøve- og karakterfrie.

I folkeskolen er det politiske pres snarere gået i retning af at give karakterer tidligere end i dag. I 2010 ønskede VK-regeringen at fremrykke karaktererne til 6. klasse, og i 2012 viste en rundspørge til skolelederne i Berlingske, at 56 procent af de deltagende skoleledere foretrækker karakterer før 8. klasse. Flest pegede på 7. klasse, hvor et samlet udskolingsforløb begynder på de fleste skoler.

Samme år havde en svensk undersøgelse fra Högskolan Kristianstad ellers vist, at kun de allerbedst præsterende elever - seks procent af samtlige 7.000 elever i undersøgelsen - blev påvirket positivt af karakterer.

I folkeskolen og også på gymnasier er der en tendens til, at der de senere år er blevet indført karakterer i fag, der tidligere var prøve- og karakterfrie. Det gælder for eksempel et fag som idræt. Det er sket for at give fagene mere vægt og få elever, forældre og skoler til at tage dem mere alvorligt. Undervisningsministeriet oplyser også, at der ikke er nogen folkeskoler, der har fået godkendt forsøg med at droppe karakterer. I 2013 fik Gentofte Kommune derimod godkendt et frikommuneforsøg, hvor kommunen som forsøg ville indføre karakterer fra 6. klasse på Tranegårdsskolen. Forsøget blev dog aldrig til noget på grund af travlhed med skolereformen samt lederskift.

Men hvorfor er der ingen folkeskoler, der gør gymnasierne kunsten efter?

»Nu ser vi, hvad gymnasierne får ud af det. Når man giver noget opmærksomhed, giver man det samtidig styrke, og derfor vil man formentlig i starten se, at man får forbedrede resultater. Jeg ved ikke, om det får en langvarig effekt,« siger Claus Hjortdal, der er formand for Skolelederforeningen.

Han mener dog, at folkeskolereformen automatisk vil medføre mere feedback og færre karakterer.

»Flere og flere skoler arbejder med, at eleverne ikke mere får de traditionelle lange stile for, fordi der ikke mere er tid til at rette dem, og fordi læringseffekten af de lange stile er for lav. Mange steder beder man i stedet eleverne skrive kortere tekster, hvor man fokuserer på bestemte ting. Det kan være grammatik, en indledning eller en disposition. Det kan man bedre give feedback på, fordi det ikke er så langt, og fordi det er et led i en procesorienteret skrivefase,« fortæller Claus Hjortdal.

Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, håber til gengæld, at folkeskolerne vil lade sig inspirere af gymnasiernes forsøg og droppe karakterer i den daglige undervisning i løbet af året. Og han forventer, at mange lærere vil tage imod det med kyshånd.

»Vi ved jo godt, hvilken effekt karakterer har på det, eleven lærer, og vi ved, at feedback betyder meget mere. Der er meget, der tilsiger, at det vil være positivt for elevernes udbytte af undervisningen. Jeg kunne også godt forestille mig, at det kunne få positive effekter på elevernes trivsel i folkeskolen og hele diskussionen om 12-tals piger og drenge. Når der nu kommer opmærksomhed på gymnasiernes forsøg, håber jeg, at der er folkeskoler, der bliver inspireret af det,« siger Anders Bondo Christensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce