Annonce
Aarhus

Pris til 'Gudsbenådet musiker': Simon er årets 'Aarhus Jazz Talent'

Pianisten Simon Eskildsen får 10.000 kroner og en koncert som vinder af årets talentpris. Foto: Hreinn Gudlaugsson
Pianisten Simon Eskildsen er dygtig til både at tegne og spille musik.

AARHUS: Simon Eskildsen er et mangesidet talent og så god til jazz, at han er tildelt prisen "Aarhus Jazz Talent" 2019. Med den følger 10.000 kroner samt en koncert på spillestedet Atlas.

De fem jurymedlemmer havde 13 gode kandidater at vælge imellem. Simon Eskildsen bliver den anden modtager. Prisen gives til en person eller et initiativ, der har gjort sig ekstraordinært bemærket og har udvist et særligt talent i sit virke for jazzmusikken i Aarhus.

”Simon Eskildsen er en gudbenådet musiker, illustrator og animator - en alsidig begavelse inden for musik og billeder. Han ved meget og kan meget."

Sådan begrunder juryen valget og udtrykker videre:

Simon Eskildsen er en af de fremmeste, yngre pianister i Danmark med flere anmelderroste udgivelser bag sig og har bidraget til den århusianske jazzscene i adskillige år. Selv om han i dag bor i København, er hans virke stadig i høj grad forbundet med Aarhus. Han er medlem af Aarhusgrupperne Simon Eskildsen Trio, AddisAbabaBand, Morten Haugshøj Group, Karmen Rõivassepp Quartet, Orgelduo, Karsten Aaholm Déjà Vu med flere.

Annonce

Manden og prisen

Simon Eskildsen har tegnet og spillet klaver siden han var barn og har aldrig kunnet vælge mellem de to retninger, men vekslet mellem arbejdet som pianist og tegneriet, hovedsageligt relateret til musikalske projekter. Han har studeret klaver på Det Jyske Musikkonservatorium.

Karmen Rõivassepp fra Estland fik Aarhus Jazz Talent-prisen sidste år.

Præmien på 10.000 kroner er sponsoreret af Aarhuus Stiftstidendes Fond. Derudover modtager prisvinderen en statuette udført af keramikeren Marianne Røgild.

Prisen overrækkes 10. februar klokken 20 på Atlas.

Farverige covers

Pianisten har i høj grad formet det visuelle billede af musikmiljøet i Aarhus ved at have leveret illustrationer til mangfoldige pladecovers og plakater og skabt musikvideoer for en række af byens kunstnere og spillesteder. Han har også i flere år spillet en vigtig rolle ved Head Quarters programlægning under Aarhus Jazz Festival.

Overrækkelsen af prisen sker ved en koncert på Atlas mandag 10. februar 2020 klokken 20, hvor Simon Eskildsen Trio spiller. Den består af Simon Eskildsen (klaver/visuals), Thomas Sejthen (bas) og Daniel Sommer (trommer).

Prisvinderen udgav i 2017 sin første plade i eget navn ”Introducing the Simon Eskildsen Trio” med bassist Thomas Sejthen og trommeslager Daniel Sommer. Den fik mange anmelderroser.

I foråret 2019 udgav han og trommeslager Daniel Sommer med Orgelduo deres første plade/tegneserie ”Hr & Fru Orgelduo Travels the World”. Derudover har AddisAbbaBand, netop for deres nyudgivne LP II, modtaget Statens Kunstfonds pris for årets bedste musikudgivelse 2019.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce