Annonce
Navne

Prisbelønnet: Forsker vil forbedre diagnoser for kræft

Lasse Sommer Kristensen, adjunkt på Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet, modtager 10 millioner kroner fra Lundbeckfonden til sit forskningsprojekt. Foto: Lundbeckfonden

Lasse Sommer Kristensen, adjunkt på Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet, modtager 10 millioner kroner fra Lundbeckfonden til sit forskningsprojekt.

Ved hjælp af elektronmikroskopi opdagede forskere i 1970'erne, at humant RNA også kan optræde i cirkulær form. Hvad dette egentlig kunne indebære – og hvordan det i øvrigt kunne forstås - var imidlertid længe uklart. Og helt til for ganske få år siden var det en udbredt videnskabelig antagelse, at det cirkulære RNA nok skulle ses som en eller anden form for ubetydelig lunefuldhed fra biologiens side.

Netop cirkulært RNA – som efterfølgende har vist sig aldeles ikke at være noget biologisk tilfældighedsprodukt - er hovedhjørnestenen i Lasse Sommer Kristensens fellowship fra Lundbeckfonden.

Den 38-årige adjunkt ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik har som sit overordnede forskningsområde kræftsygdomme – og når han vil kigge nærmere på cirkulært RNA, har det med diagnoser at gøre, fortæller han i en pressemeddelelse:

"Jeg vil undersøge kræftceller fra forskellige former for blodkræft og lymfekræft for at se, hvad der er af cirkulært RNA i disse celler i forhold til i raske celler. Det er der ingen, som endnu har gjort på samme måde ved disse sygdomme. Målet er først og fremmest at få en bedre forståelse af, hvad der går galt inden i kræftcellerne på det molekylære niveau. Og det er håbet, at vi med denne nye viden vil blive bedre til at stille mere præcise diagnoser og blive i stand til bedre at forudsige, hvordan den enkelte patient vil reagere på bestemte former for cancermedicin – inden vedkommende begynder at tage den".

RNA er et molekyle, der primært er beskrevet som en transportør af genetisk information i vores celler og på den måde er med til at sikre, at de nødvendige proteiner bliver produceret. Desuden indgår RNA som en vigtig komponent i en række celleprocesser.

Med støtten fra Lundbeckfonden kan Lasse Sommer Kristensen oprette sin egen forskningsgruppe på Aarhus Universitet. Gruppen bliver en del af Biomedicin (Health) fra 1. januar 2020 og vil desuden indgå i et samarbejde med forskere fra Rigshospitalet og fra universiteter i Tyskland og USA.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Islændinge pillede brodden af Århus

Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Annonce