Annonce
Danmark

Afgift på bæreposer og engangsservice tredobles i finanslov

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Fremover kan det være en god idé at huske sin egen pose, når man er ude at handle, da prisen ventes at stige.

Det ventes fremover at blive dyrere at købe en plastik- eller papirpose til sine varer, når man er ude at handle.

Som en del af finansloven for næste år bliver afgiften på bæreposer af plast og papir nemlig tredoblet for at bidrage til finansieringen af velfærden.

Det er regeringen enig med støttepartierne og Alternativet om ifølge finansloven, der blev præsenteret sent mandag aften, og som vil blive stemt igennem senere på måneden.

I dag er afgiften på bæreposer af plastik 22 kroner per kilo, men den afgift står til at blive tredoblet. Det er ikke reguleret siden 1998.

Prisen på en bærepose ventes at stige med en krone, og engangsservice står til at stige 30 procent.

Interesseorganisationen Plastikindustrien er modstander af af tredoblingen.

- Det er stærkt unødvendigt og drastisk at tredoble bæreposeafgiften, siger direktør Thomas Drustrup fra Plastikindustrien i en pressemeddelelse.

Det vurderes at kunne nedbringe forbruget af bæreposer med i alt knap 40 procent ifølge aftaleteksten, og det ventes at kunne nedbringe mængden af affald.

Det ventes på sigt at give 205 millioner kroner til statskassen årligt.

Konkret skønnes nedbringelsen af affald med en stor usikkerhed at udgøre cirka 6000 ton.

Desuden skal det undersøges om emballageafgiften på engangsservice kan differentieres for at fremme brugen af bionedbrydeligt materiale.

Allerede i august meldte statsminister Mette Frederiksen (S) ud, at hun ville fordoble afgifterne. Samtidig meldte hun ud, at regeringen vil forbyde udleveringen af gratis bæreposer.

Derudover stiger en række andre afgifter også med finansloven for næste år. Det gælder eksempelvis afgifter på råstofmaterialer, tinglysning af bolig, bekæmpelsesmidler, spildevand og emballage.

Aftalepartierne bag finansloven vil også fjerne en skattefinte ved forældrekøb og stramme reglerne for leasing af firmabiler.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce