Annonce
Aarhus

Problemer for letbanen på Randersvej fortsætter: Fedtede skinner betyder også aflysninger lørdag

Den stor og tungere udgave af letbanetogene - Tango-mmodellen - har svært ved at forcere stigningen op ad Randersvej. Derfor kører letbanen med færre afgange. Foto: Søren E. Alwan

AARHUS: Nedfaldne blade på skinnerne har i et par dage skabt problemer for trafikken på Aarhus Letbane.

Problemerne begyndte onsdag aften, hvor et par af letbanetogene havde besvær med at komme op ad stigningen på Randersvej i Aarhus. Det resulterede i, at enkelte afgange måtte aflyses.

Torsdag morgen tog letbanen så konsekvensen og begyndte at køre færre afgange på den indre strækning mellem Aarhus H og Universitetshospitalet i Skejby. Samtidig skulle passagerer fra Odderbanen skifte på Aarhus H og passagerer nord for Universitetshospitalet fik et ekstra togskifte på netop denne station.

Hos Aarhus Letbane var håbet, at trafikken fra lørdag morgen igen var tilbage på det normale niveau med seks tog i timen mellem Aarhus H og Universitetshospitalet i Skejby. Men selskabet oplyser allerede fredag eftermiddag over for Århus Stiftstidende, at det ikke kommer til at ske.

- Lørdag kører vi på samme måde, som vi har gjort torsdag og fredag. Det vil sige fire tog i timen mellem Aarhus H og Universitetshospitalet, mens driften på Odderbanen og på strækningen mellem Universitetshospitalet og Lisbjergskolen er normal, fortæller kommunikationschef hos Aarhus Letbane, Jens Velling.

Annonce

Forkerte tog på stejl stigning

Passagerer fra Odderbanen og på det nordligste stykke af strækningen til Lisbjergskolen skal dog stadig skifte på henholdsvis Aarhus H og Universitetshospitalet.

Aarhus Letbane håber i stedet at komme i fuld drift på letbanen fra mandag morgen, men kan af gode grunde ikke love noget. Opfordringen til passagererne lyder på at tjekke midttrafik.dk, som oplyser om driftsforstyrrelse på både letbane, rutebiler og busser i hele området.

Årsagen til, at togene har problemer på stigningen op ad Randersvej, er fedtede skinner som følge af en uheldig kombination af løvfald og regn. Det er kun den større udgave at letbanetogene - Tangoen - der har svært ved at kravle op ad stigningen, mens den lille udgave - Variobahn - forcerer stigningen uden problemer.

I øvrigt er det slet ikke meningen, at Tangoen skal køre på strækningen, men en kombination af, at Grenåbanen stadig ikke er åben for passagertrafik og den kendsgerning at den lille letbanemodel - Variobahn - endnu ikke er godkendt til at køre på letbanestrækningerne med sikkerhedssystemet ATP gør, at det har været nødvendig at benytte de tungere letbanetog på strækningen mod Skejby.

Når alle godkendelser er i hus, er det planen, at Tango-togene først og fremmest skal køre på Odder- og Grenåbanen, mens Variobahn-togene udelukkende skal køre på strækningerne til Lisbjergskolen og Lystrup via Lisbjerg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Annonce