Annonce
Aarhus

Problemer med vand i cykeltunnel for tredje gang: Kommunen afviser fejlkonstruktion

Trykket fra vand, der er sevet ind i betonkonstruktionen, har skabt en bule i asfalten i cykeltunnelen under Bernhardt Jensens Boulevard. Foto: Henrik Havbæk Madsen
Vandtrykket har skabt så stor en bule i cykeltunnel, at den ene vejbane er lukket for kørsel.

AARHUS: Først var den blot en lille bule i asfalten.

På kort tid voksede den lille bule i cykeltunnelen under Bernhardt Jensens Boulevard sig så stor, at cyklister skulle passe på ikke at styrte, hvis de kørte over den.

Og nu er bulen så stor, at Aarhus Kommune har taget konsekvensen og spærret den ene vejbane af.

Advarselsskiltene sikrer cyklister mod at cykle over bulen i asfalten.

Til gengæld skal de passe særdeles godt på hinanden, da cyklister fra begge færdselsretninger må deles om den vejbane, der er tilbage.

Aarhus Kommune har antaget Cowi til at finde ud af, hvad der er galt med cykeltunnelen.

Ingeniør Jens Nymann fra Cowi fortæller, at vand fra kanalen udenfor tunnelen utilsigtet har fundet vej gennem betonkonstruktionen.

- Så står det og presser på den fugtisolerende membran. Det tryk kan asfalten ikke holde på plads, og derfor skyder den op og bliver til en bule, siger Jens Nymann.

Annonce

Hurtigt arbejde

I samarbejde med Aarhus Kommune er han i gang med at planlægge, hvordan bulen kan blive rettet ud.

- Vi skal sørge for, at vandtrykket ikke kan blive opbygget igen, siger Jens Nymann.

Hvornår tunnelen igen er åben i begge retninger, kan Jens Nymann ikke sige noget om.

- Lige nu fungerer tunnelen skidt med kun en kørselsretning, men det er dog bedre end en helt lukket tunnel. Derfor er jeg i gang med at planlægge og sikre mig, at vi kan udføre arbejdet hurtigt og lukke tunnelen så kort tid som overhovedet muligt, siger ingeniøren.

Tredje gang

Det er tredje gang, cykeltunnelen må give op overfor trykket fra vandet i kanalerne.

De to første gange skete det i den nordlige ende af tunnelen. Denne gang er det den sydlige ende.

Første læk skete i foråret 2018, og tunnelen var i september samme år lukket i 14 dage, mens firmaet Christiansen og Essenbæk lappede lækken. I december 2018 sprang tunnelen igen læk, så vandet sivede op fra kørebanen.

Hvilket det i øvrigt også gør i dag.

- Det er rigtigt, men det er faktisk meningen. Det er nemlig en del af den afværgefunktion, der er lavet. For at undgå at vandtrykket bliver så stort, at asfalten buler op, sørger vi for, at vandet kan sive ud, forklarer Jens Nymann.

Trods dens problemer med at modstå trykket fra vandet i kanalen ved siden af, afviser Jens Nymann, at cykeltunnelen er fejlkonstrueret.

- Nej, der er tale om vand, der utilsigtet trænger gennem betonkonstruktionen, siger Jens Nymann.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce