Annonce
Fødselsdage

Professor arbejder videre: Arbejdsmarkedets stemme har sans for farver

Professor og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet fylder 70 år mandag 11. marts, men alderen sender ham ikke på pension. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Han er kendt som ekspert i kampene mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Men professor Henning Jørgensen er også meget optaget af kunst. Nu fylder han 70 år.

70 Han er en af de foretrukne kloge hoveder, når medierne skal have udlagt teksten om overenskomstforhandlinger, arbejdsmarkeds- eller beskæftigelsespolitik. Men i virkeligheden er der mange andre emner, der i lige så høj grad også optager arbejdsmarkedsforsker og professor Henning Jørgensen, der mandag 11. marts fylder 70 år.

Arbejdet optager fortsat det meste af hans tid, og han har ingen planer om at drosle ned. Det, selv om Henning Jørgensen altså har nået en alder, hvor mange foretrækker at trække sig tilbage og måske i højere grad dyrke familielivet eller oversete fritidsinteresser.

Sidstnævnte har Henning Jørgensen mange af - men den altoverskyggende er kunst og især malerkunst, fornemmer man tydeligt på professorens entusiasme, når han taler om de store kolorister og yndlingskunstnerne Rembrandt, Cézanne, Isakson og Weie.

- Farverne fik tidligt tag i mig. Det er et af de store mysterier i menneskeheden. En farve er ikke bare en farve. Det er kun en farve i kraft af nogle andre farver, hvordan de spiller sammen og står i kontrast til hinanden.

Henning Jørgensen nøjes ikke med at studere de store mestre på sidelinjen. Han har også skrevet bøger om kunst og lavet udstillinger for museer, ligesom han selv gerne maler, når tiden tillader det. Sidstnævnte kommer dog aldrig til offentligt skue.

- Jeg ved, hvor lidt jeg kan, siger han om sine egne evner som kunstmaler.

Han er egentlig professor i politologi med henblik på offentlig forvaltning og for tiden meget optaget af flere projekter om, hvordan det hele kan tilrettelægges bedre og mere effektivt i det offentlige. Men han har slået sit navn fast som en af de mest citerede arbejdsmarkedsforskere herhjemme, blandt andet som medgrundlægger af Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet.

Også familien optager meget af Henning Jørgensens tid. Han er gift og far til to døtre og nu også morfar til tre børnebørn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce