Annonce
forside

Professor: Deling af drabsvideo er sandsynligvis ulovlig

Mange mennesker risikerer at blive straffet for at have spredt en optagelse af drabet på en ung kvinde.

Det er sandsynligvis ulovligt at videresende en video af et drab, sådan som et betydeligt antal personer i Danmark menes at have gjort.

Det vurderer Jørn Vestergaard, der er professor i strafferet på Københavns Universitet.

Han henviser til straffelovens paragraf 264 d. Den siger, at det er strafbart at videregive billeder af en person "under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden".

Loven gælder også, når billedet vedrører en afdød person.

- Der er god grund til at antage, at dette er tilfældet i en sammenhæng som den foreliggende, skriver han i en mail til Ritzau.

Den pågældende video viser angiveligt drabet på enten danske Louisa Vesterager Jespersen eller norske Maren Ueland. De to unge kvinder blev fundet dræbt i Marokko 17. december.

Tidligere torsdag oplyste anklagemyndigheden, at politiet flere steder i landet har modtaget et "ikke ubetydeligt antal" anmeldelser om, at videoen er blevet set og delt. Særligt blandt unge og børn menes den at florere.

I den forbindelse oplyste statsadvokat Kirsten Dyrmann, at Rigsadvokaten har bedt hende om at klarlægge omfanget. Hun skal også se på, om delingen overhovedet er ulovlig.

Jørn Vestergaard henviser til, at der allerede foreligger en bunke domme, hvor straffelovens paragraf 264 d har været i spil.

- Bestemmelsen er blandt andet anvendt i sager om offentliggørelse af optagelser af et omkommet brandoffer og af en druknedød person. Den vil også kunne bruges på billeder af trafikofre eller drabsofre, lyder det fra professoren.

24-årige Louisa Vesterager Jespersen og 28-årige Maren Ueland var på ferie i Marokko, da de på brutal vis blev slået ihjel i et populært turistområde i nærheden af landsbyen Imlil i Atlasbjergene.

Adskillige personer er blevet anholdt i forbindelse med efterforskningen af drabene.

Fire af de anholdte optræder på en video, der blev offentliggjort en uge før drabene. På optagelsen sværger de troskab til Islamisk Stat.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

Annonce