Annonce
Udland

Professor efter vandfund på planet: Fantastisk stor dag

M. Kornmesser/Ritzau Scanpix
Tidligere teorier om vand i rummet er nu blevet bekræftet, og det er en stor opdagelse, vurderer professor.

Efter længere tids søgen har forskere nu for første gang opdaget vanddamp i atmosfæren på en mulig beboelig planet i et andet solsystem.

Det er en kæmpe nyhed, der bekræfter teorien om, at der findes vand andre steder end bare på Jorden. Det fortæller Hans Kjeldsen, professor ved Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet.

- Det er en fantastisk stor dag, når vi nu for første gang har fundet vand på en anden planets overflade.

- Tidligere har vi forestillet os, at der ville være vand derude. Nu kan vi så se, at det er der, og at der også kan være vand på mange andre planeter derude, siger Hans Kjeldsen.

Det er forskere ved University College i London, som har gjort opdagelsen ud fra analyser af data fra rumteleskopet Hubble.

Ifølge forskerne er det endnu uvist, hvor meget vand, der er i planetens atmosfære. Men beregninger indikerer, at det kan være helt op til 50 procent.

I forhold til opdagelsens størrelse og værdi mener Hans Kjeldsen, at den ikke er på linje med, da polakken Nicolaus Kopernikus i 1500-tallet opdagede, at Jorden kredser rundt om Solen.

- Men det er en afgørende ændring i det, vi ved om solsystemerne.

- I den videnskabelige udvikling er det en nyhed, der gør, at vi fra i dag ved, at der findes vand på forskellige kloder. Og det er stort, uafhængigt af hvad vi sammenligner det med, siger Hans Kjeldsen.

Den pågældende planet hedder K2-18b. Planeten ligger i en mulig beboelig zone i nærheden af en dværgstjerne og er kendt fra tidligere forskningsrapporter, da den faktisk allerede blev opdaget i 2015.

Med fundet af vand på K2-18b følger der et naturligt spørgsmål om, hvorvidt det er muligt at bo og leve på planeten.

Det ved man dog endnu ikke, og det er heller ikke til at vide, hvordan man finder ud af det, forklarer professoren fra Aarhus Universitet.

For selv om man nu ved, at der er vand på planeten, og at temperaturen og tyngdeaccelerationen minder meget om Jordens, så er der stadig ubekendte forhold.

- Vi regner ikke nødvendigvis med, at der er en fast overflade. Det kan være en meget gasholdig planet.

- Så om liv kan udvikle sig på den, det er det, vi skal prøve at finde ud af, siger Hans Kjeldsen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce