Annonce
Indland

Professor: Godt at Apple tager ansvar for energiforsyning

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
It-virksomheden Apple vil selv forsyne sine kommende datacentre i Viborg og Aabenraa med vedvarende energi.

En vindmøllepark og et 42 megawatt stort solcelleanlæg skal forsyne Apple's kommende datacentre i Viborg og Aabenraa med grøn strøm.

Det oplyste teknologigiganten torsdag.

Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet er positiv over, at Apple udviser ansvarlighed.

- Jeg synes, at det er utroligt positivt, at vi ser de her store virksomheder selv tage ansvar for at bygge vedvarende energi uden om statsstøtten og de offentlige ordninger, siger han.

Professoren lægger særligt vægt på den kontraktform - en CFD-model - som Apple anvender med energipartneren European Energy A/S, der skal opføre vindmølleparken og solcelleanlægget. For i den bærer Apple selv en stor del af risikoen.

It-virksomheden betaler en fast pris for energien.

Det betyder, at hvis den generelle markedspris er lav, så betaler virksomheden relativt mere for deres egen energi. Hvis markedsprisen derimod stiger, er Apples omkostninger lavere, end hvis de skulle købe ind på det åbne marked.

- De her kontraktformer er bedre end de metoder, som vi har set Finansministeriet bruge i deres udbud, siger Brian Vad Mathiesen.

Det er endnu ikke oplyst, hvor vindmølleparken og solcelleanlægget skal placeres.

Men den vedvarende energi skal kunne leveres allerede i 2020. Samme år forventes datacentret i Foulum ved Viborg at være klar til at blive taget i brug.

Der er endnu ikke sat en dato for, hvornår byggeriet af datacentret i Aabenraa går i gang.

Også Facebook og Google har annonceret, at de vil bygge datacentre i Danmark.

Google oplyser, at man søger efter muligheder for at kunne forsyne sit kommende datacenter i Fredericia med vedvarende energi.

- Bæredygtighed er en af vores største prioriteter, når vi bygger datacentre. Det gælder alle andre steder og - også i Danmark, siger Jesper Vangkilde, kommunikationschef i Google i Danmark.

- Derfor har vi også sagt, at vi aktivt forfølger investeringer i vedvarende energi i Danmark.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

Annonce