Annonce
Indland

Professor: Klimamål om CO2-reduktion er ambitiøst og ukonkret

Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix
Peter Birch Sørensen mener, det er godt at få sat retning på klimaambitionerne, hvis pris er svær at vurdere.

- SF har i 40 år kæmpet for, at Danmark skal være i eliten på det grønne område. Det har vi landet her i aften. Vi leverer 70 procents CO2-reduktion i 2030.

Så klart udtrykte SF-formand Pia Olsen Dyhr sig, da SF sammen med Socialdemokratiet og Enhedslisten onsdag aften forpligtede sig til at arbejde for en CO2-reduktion på 70 procent inden 2030.

SF havde sammen med De Radikale, Enhedslisten og Alternativet før folketingsvalget sat et mål om, at udledningen af drivhusgasser skulle reduceres med netop 70 procent inden 2030. Mens Socialdemokratiet havde 60 procent som model.

Mens viljen er til stede, kniber det foreløbig mere med at få konkretiseret, hvordan det bliver muligt at leve op til Pia Olsen Dyhrs ord om at levere reduktionen på 70 procent. Og finde pengene.

S-formand Mette Frederiksen mødtes torsdag med professor ved Københavns Universitet Peter Birch Sørensen, som fra 2014 til 2018 var formand for Klimarådet.

Han siger, at mødet på Christiansborg mest havde karakter af "brainstorming".

Peter Birch Sørensen fremhæver, at "det er altid de sidste procent, der er de dyreste", i forhold til om målet for CO2-reduktionen ligger på 60 eller 70 procent.

- Der mangler stadig at blive konkretiseret, hvordan vi får de sidste procent med. Der ligger til gengæld rigtig mange forslag og tiltag, som man kan igangsætte i de nærmeste år.

- Vi har talt om behovet for at øge investeringer i forskning og udvikling, så vi forbedrer muligheden for reduktioner, når vi kommer lidt længere frem, siger han.

De røde partier ved godt, at det bliver en udfordring at nå op på en reduktion på 70 procent.

I et internt dokument fra forhandlingslokalet, som Ekstra Bladet opsnappede onsdag, lyder det:

- Det er et meget ambitiøst mål, og det bliver særlig svært at nå den sidste del af målet fra 65 procent til 70 procent.

- Det vil kræve virkemidler, vi endnu ikke kender og derfor en tæt involvering af Klimarådet og andre eksperter for at nå det mål.

Peter Birch Sørensen mener, det er fint at angive en retning for ambitionerne på klimaområdet.

- Men der mangler stadig noget overblik over, præcist hvor meget det vil koste, og hvilke virkemidler vi kan anvende, siger han.

Den tidligere formand for Klimarådet peger på transportsektoren som et sted, hvor der vil ske store ændringer for danskerne, herunder overgangen til nulemissionsbiler.

I husstandene kommer mange til at skulle vænne sig til at opvarme boligen på en anden måde, for eksempel med varmepumper, siger han.

Peter Birch Sørensen påpeger, at det er meget svært at sige noget præcist om, hvor meget dyrere det vil blive at lave en CO2-reduktion på 70 procent i stedet for 60 procent.

Det afhænger ifølge ham af, "hvad det er for konkrete tiltag, man snakker om, og i hvilket omfang man vil opnå det".

Administrerende direktør Lars Aagaard fra interesseorganisationen Dansk Energi siger til Jyllands-Posten, at regningen formentlig ville ende på cirka ti milliarder kroner om året, hvis reduktionen var på 60 procent.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

112 For abonnenter

Spark, slag og knivstik mens offer lå ned: Fem gerningsmænd på fri fod

Annonce