Annonce
Fødselsdage

Professor med øje for fællesskabet

Per Kongshøj Madsen, der lørdag 25. maj fylder 70 år, har været formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd siden 2006. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Per Kongshøj Madsen har lagt professorhatten på hylden, men er fortsat blandt andet formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Lørdag 25. maj fylder han 70 år.

70 Flere end 200 bøger og videnskabelige artikler, der bærer hans navn. Det er dermed noget af et fingeraftryk, Per Kongshøj Madsen, der lørdag 25. maj fylder 70 år, har sat på økonomi- og arbejdsmarkedsforskningen.

Også i medierne har han været en hyppig gæst med kommentarer og perspektiver til de seneste udviklinger på jobmarkedet eller i samfundsøkonomien. Siden 2006 har det blandt andet været i rollen som formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) - en post, som Per Kongshøj Madsen fortsat indtager.

Her er han med til at profilere institutionen som en modvægt til modelberegningerne fra Finansministeriet, når det gælder politiske forslag. Han sidder også stadig som AE's medlem af Det Økonomiske Råd, der rådgiver regeringen om de offentlige finanser.

Per Kongshøj Madsen har i sit professionelle liv brugt det meste af tiden på at tale om fleksibilitet og mobilitet på arbejdsmarkedet. Han betegnes som hovedpersonen bag introduktionen af begrebet flexicurity i Danmark - et begreb, som Danmark er berømmet for overalt i Europa. I hans formandstid har AE sat spot på den offentlige service og udviklingen i uligheden i Danmark. Professoren er en type, der tror på fællesskabets idealer og sætter fokus på forhold i samfundet som fattigdom og marginalisering.

Efter endt uddannelse som økonom i 1973 arbejdede han tre årtier på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. I 2005 hoppede han så over til Carma - Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet - som professor. Siden 2017 har titlen været professor emeritus.

Fritiden bruges blandt andet på sejlsport med udgangspunkt i vestsjællandske Skælskør, hvor han også bor.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Se listen og prisen: Kommunen har solgt 32 ejendomme siden 2007

Læserbrev

Læserbrev: Stop fodboldbaners plastsvineri

Vidste du, at det måske smadrer havmiljøet, når dit barn går til fodbold? Hvis dit barn spiller på en gammel kunstgræsbane, er det desværre tilfældet. Kunstgræsbaner er ofte lavet af gamle bildæk, der bliver sprættet op og raspet. Det gør banen blød og rar at falde på. På den måde minder det om rigtige græsbaner. Men det raspede bildæk, bliver ikke på banerne, det hentes med hjem og alle mulige andre steder, hvor fodboldspillerne færdes. Derfor kommer det også i grundvandet, og det ryger i havene, derved ødelægges havmiljøet. Og vi risikerer selv at komme til at spise mikroplasten, når de fisk, vi spiser, har indtaget plasten enten som direkte føde, eller fordi de spiser andre dyr, der har det i sig. Nåh, ja de fisk spises også af andre dyr, der spises af større dyr, og så har vi det overalt i naturen. Enhedslisten kræver derfor et stop for anlæg af kunstgræsbaner med det forurenende granulat i, og at vi får de gamle baner skiftet ud med nyt, miljøvenligt kunstgræs. Der findes i dag alternativer lavet af f.eks. kokosfibre, sukkerroer eller olivenkerner – så der er ingen undskyldning for ikke at komme i gang! Sverige overvejer et forbud, og EU-Kommissionen skal til foråret diskutere, hvilke tiltag der skal til. Lad den grønne bølge gå på vores boldbaner – så vi og vores børn kan spille fodbold med god samvittighed!

Annonce