Annonce
Navne

Professor med musik på hjernen får 46 mio. kr. til grundforskning

Hjerneforsker og jazzmusiker Peter Vuust etablerede i 2015 Danmarks Grundforskningsfonds Center for Musik in the Branin (MIB), der har udviklet sig til det største forskningscenter inden for neuro-musik i Europa, måske endda i hele verden. Foto: Aarhus Universitet
Hjerneforsker og jazzmusiker Peter Vuust har fået pengene til at undersøge, hvad der sker i hjernen, når vi lytter til, synger og spiller musik sammen.
Annonce

Bevilling: Hjerneforsker og jazzmusiker Peter Vuust modtager 46 mio. kr. fra Danmarks Grundforskningsfond til forlængelse af Center for Music in the Brain ved Aarhus Universitet og Det Jyske Musikkonservatorium.

For fem år siden etablerede professor Peter Vuust Danmarks Grundforskningsfonds Center for Music in the Brain (MIB), et tværdisciplinært forskningscenter, der undersøger, hvordan musik påvirker vores hjerner.

Peter Vuust, jazzmusiker og hjerneforsker. Foto: Stephen Freiheit, Aarhus Universitet

Nu får han endnu en grundforskningsbevilling, så han og kollegerne, som tæller både musikere, psykologer, læger og naturvidenskabsfolk, kan tage den igangværende forskning et skridt videre, hedder det i en pressemeddelelse fra Aarhus Universitet.

Annonce

Musikken skaber fællesskab og samhørighed

Siden centeret blev etableret i 2015, har det udviklet sig til det største forskningscenter inden for neuro-musik i Europa, måske endda i hele verden.

Det har tiltrukket en række internationale eksperter, som nu er ansat i centeret, og forskningen opnår stor international bevågenhed, bl.a. i tidsskriftet Nature, som har bragt en featureartikel om Peter Vuust.


Historisk har vi brugt musikken til at skabe fællesskab. Sådan var det under 2. verdenskrig, og sådan er det igen, nu hvor vi er ramt af coronapandemien.

Peter Vuust


- Vi lagde ud med at undersøge, hvad der foregår i hjernen, når vi lytter til musik. Altså, hvordan musikken påvirker os individuelt. Hvordan vi føler, lytter og bevæger os, når vi hører musik. Og om den påvirker os på samme måde. Nu er det et naturligt næste skridt at undersøge, hvordan musikken påvirker os kollektivt, fx når vi spiller musik sammen, lytter til den sammen, eller når vi synger sammen, som mange har gjort det hver fredag de seneste måneder, siger Peter Vuust.

https://vimeo.com/435650115/7d0d8270b3

- Historisk har vi brugt musikken til at skabe fællesskab. Sådan var det under 2. verdenskrig, og sådan er det igen, nu hvor vi er ramt af coronapandemien. Det er dét, musik kan, og muligvis den biologiske grund til, at vi har musik. Musikken giver os en fornemmelse af, at vi ikke er alene i verden, siger han.

Annonce

Fra individuelle hjerner til synkroniserede hjerner

Den nye bevilling giver forskerne på MIB mulighed for at udvide forskningsområdet fra et individuelt til et kollektivt niveau. Synkroniseres hjerner, når musikere spiller sammen? Hvordan sker det i praksis?

For at blive klogere vil forskerne bl.a. scanne musikernes hjerner, mens de spiller sammen, for at finde ud af, om hjernerne bliver ’socialt harmoniseret’, og om musikerne tænker og føler det samme undervejs.


Hvis vi kan finde ud af, hvordan det påvirker hjernen at improvisere i et fællesskab, kan vi måske generere ny viden om, hvad den kreative hjerne er for en størrelse.

Peter Vuust


Bevillingen tillader også Peter Vuust og hans kolleger at undersøge det kreative element i musikken.

- Når jeg spiller med min kvartet med Lars Jansson, Alex Riel og Veronica Mortensen, handler det om improvisation. Vi taler sammen via instrumenterne, udfordrer hinanden og kommunikerer via musikken. Hvis vi kan finde ud af, hvordan det påvirker hjernen at improvisere i et fællesskab, kan vi måske generere ny viden om, hvad den kreative hjerne er for en størrelse, siger han.

Peter Vuust har i næsten tyve år forsket i, hvordan musik bliver bearbejdet i hjernen og forsøgt at omsætte det til ny viden om hjernens funktioner, som læger kan bruge til udvikling og optimering af behandling af en række sygdomme i fremtiden.

Forskningen vil for eksempel være relevant ved rehabilitering efter slagtilfælde, til Parkinsonpatienter, til smertebehandling, til forbedring af søvnkvalitet og i forbindelse med autisme eller ADHD.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF For abonnenter

Bagkanten: 19-årig AGFer er gået fra ukendt til profil på fire måneder

Annonce