Annonce
Indland

Professor: Pilleforbrug på arbejdspladsen skal frem i lyset

Vi har en dårlig kultur omkring brug af smertestillende medicin, vurderer professor fra SDU (Arkivfoto).

Der er dårlig kultur omkring smerter og smertestillende medicin på arbejdspladsen, mener professor.

Det skal i langt højere grad italesættes, hvis man har ondt i kroppen og føler sig nødsaget til at tage piller for at kunne klare sit arbejde.

Men ansatte i fysisk krævende job har også et ansvar for at passe på sig selv og deres krop.

Sådan lyder vurderingen fra Jan Hartvigsen, der er professor på Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet.

En undersøgelse fra analyseinstituttet Wilke viser ifølge Avisen.dk, at omkring hver fjerde dansker mindst én gang om ugen tager piller for at passe sit job.

- Det er et meget højt tal. I Danmark bruger vi alt for meget smertestillende medicin, og vi har en kultur omkring, at det er okay at bruge smertestillende medicin.

- Det er forkert, fordi vi kan rent faktisk gøre noget ved vores liv og arbejdsmiljø, der kan reducere forbruget af smertestillende medicin, siger Jan Hartvigsen.

Han peger på, at meget smertestillende medicin har bivirkninger.

Det kan for eksempel give hjerte-kar-sygdomme og blødninger i mavesækken - og det stærkere smertestillende medicin kan man blive afhængig af.

Jan Hartvigsen vurderer, at det er afgørende at skabe mere opmærksomhed om, at smerter for mange ansatte er en del af dagligdagen på jobbet.

- Vi snakker ikke nok om smerter, i forhold til hvor stort problemet er. Så det handler meget om, at vi skal få det op til overfladen og italesætte det.

- For der er undersøgelser, der viser, at hvis vi tilrettelægger arbejdet bedre, så kan man også mindske forbruget af smertestillende medicin, siger Jan Hartvigsen.

Han vurderer, at der skal være en større opmærksomhed på de ansattes smerter blandt virksomhederne.

Men de ansatte har også et ansvar. Jan Hartvigsen peger på, at folk i fysisk hårde job - det kan være håndværkere, sosu-assistenter eller slagteriarbejdere - skal træne deres krop.

- Den enkelte skal også kigge på sig selv og se, om man er i god nok fysisk form til at passe sit job. Der er nogle type job, der kræver, at man passer og træner sin krop i fritiden, siger han.

Jan Hartvigsen mener, at der er enkelte situationer, hvor det kan være en fin løsning at tage smertestillende medicin.

- Det kan være okay i en kort periode, hvor man gerne vil passe sit arbejde, men har episoder af smerter, som man lige skal komme igennem.

- Men som hovedregel, som noget man gør på daglig eller ugentlig basis, er det ikke okay, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Østjylland For abonnenter

Bilisterne kæmper om udendørs parkeringspladser: Samtidig står supersygehusets p-hus halvtomt

Annonce