Annonce
Indland

Professor: Staten har ansvar for stigning af unge rygere

Cigaretter falder ikke ned til de unge fra himlen. De bliver påvirket hårdt af tobaksindustri, siger forsker.

Det er statens ansvar at skabe rammerne for tobaksindustriens påvirkning af unge i Danmark.

Men staten har ikke taget sit ansvar alvorligt, mener Charlotta Pisinger, professor i tobaksforebyggelse på Københavns Universitet.

- Cigaretter er jo ikke noget, der falder ned fra himlen. De bliver pushet meget hårdt af en skruppelløs tobaksindustri, siger hun.

Det sker både i film på for eksempel Netflix og gennem influencers på sociale medier. Trykket fra tobaksindustrien er der hele tiden, påpeger forskeren.

- I den anden ende er der så staten, der kan yde et modtryk, og der har bare ikke været noget modtryk herhjemme siden 2007, hvor vi fik rygeloven.

- Staten har siddet på hænderne, og det gør den ikke i andre lande. I andre lande som for eksempel Norge, Sverige og Finland har staten været der til at beskytte de unge, siger hun.

Jyllands-Posten bringer mandag en artikel, hvor Danske Regioner foreslår, at prisen på en pakke cigaretter skal fordobles til 80 kroner.

- Hvis man kun skal vælge en eneste ting, der skal gøres, så er det en høj pris på tobak. Det, ved vi, har en effekt, og det er dokumenteret fra hele verden, siger professoren.

Den foreslåede pris bør være et minimum, påpeger Charlotte Pisinger, og der skal ikke være nogen billige cigaretter tilbage, lyder det.

Antallet af unge rygere er steget det seneste år. 28,5 procent af alle de 16 til 24-årige ryger dagligt eller en gang i mellem, skriver Jyllands Posten.

I 2015 var det godt 25 procent.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Udsigt og indblik: Den nye nationalparkdirektør har stået på toppen af Kilimanjaro og mæglet mellem offer og gerningsmand

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

112

19-årig kvinde røvet midt om natten: Elefanthuer skjulte røvernes ansigt

Annonce