Annonce
Udland

Protester sender hongkongere til Taiwan på jagt efter nyt liv

Sam Yeh/Ritzau Scanpix
Antallet af personer, der har fået opholdstilladelse i Taiwan, er steget med knap 30 procent på et halvt år.

Protester, som har lammet Hongkong i næsten seks måneder, har drevet flere af storbyens indbyggere til at søge efter et nyt liv i udlandet. Og mange har vendt sig mod det nærliggende demokratiske Taiwan for at undslippe usikkerheden derhjemme.

Således er antallet af personer, der er blevet tildelt kortvarigt og permanent opholdstilladelse i Taiwan, steget med næsten 30 procent til 4000 mellem januar og september i år sammenlignet med samme periode sidste år.

Samtidig er investeringer fra Hongkong næsten fordoblet.

Leonardo Wong var på besøg i den sydtaiwanske by Kaohsiung i sidste måned for at lede efter et godt sted til sin nye restaurant, som han planlægger at åbne, når han flytter til øen til januar.

- Hongkong er ikke længere sikkert. Du ved ikke, hvad der vil ske i morgen. Der er for mange eksterne kræfter, der kan ændre den retning, hvori tingene går, siger den 27-årige Wong.

- Det føles som om, at tingene ikke kan gå tilbage til før. Vi kan ikke se, hvilken fremtid Hongkong er på vej mod, siger han.

Taiwan anerkender ikke det juridiske begreb asyl, ligesom at landet ikke accepterer flygtninge. Men hongkongere kan ansøge om at bo på øen på forskellige måder, herunder via et investeringsvisum.

Den tidligere systemanalytiker Chow Chung-ming opnåede for nylig opholdstilladelse i Taiwan gennem en ordning, der kræver en investering på seks millioner taiwanske dollar - godt 1,3 millioner danske kroner.

Den 41-årige er flyttet til Kaohsiung, hvor han blev tiltrukket af blandt andet lavere husleje. Det har hjulpet ham til at realisere en barndomsdrøm om at åbne en kattecafé.

- I Taiwan er der ytringsfrihed. Folk kan selv vælge deres præsident og deres politikere. Det er rettigheder, som hongkongere ikke har, og jeg ser ingen chance for, at de nogensinde får det, siger han.

Demonstrationerne i Hongkong begyndte i juni som følge af et kontroversielt lovforslag om udlevering af borgere til retsforfølgelse i Kina. Forslaget er siden blevet droppet

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Aarhus

Turbåd ligger stille i Aarhus Havn: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

Annonce