Annonce
Rejser

Provence: Her finder du skønne steder med færre turister

Fayance er det oplagte sted at nyde en frokost. Foto: Sine Gerstenberg
Provence er meget mere end strandpromenader og overrendte storbyer. Hvis du vil undgå de klichétunge turistmål, så besøg områdets små, men seværdige bjergbyer.

Frankofili er et udpræget dansk fænomen. Hvert år besøger i gennemsnit 300.000 danske turister Provence, og jeg er selv en af dem, der har en faible for det sydfranske.

Jeg er barn af 80'erne, hvor hver eneste sommer blev tilbragt på bagsædet af en tætpakket Citroën, og hvor samtlige ferieminder, jeg kan fremkalde, ligner de samme billeder, min fars lysbilledfremviser underholdt med, så snart sommeren var forbi, og det råkolde danske efterår satte ind: Endeløse marker med vinstokke, provinsielle torve med en enkelt bar, en Tabac og en bager, bjerglandskaber, der indædt blev besteget af benede midaldrende mænd i stramt cykeltøj. Og fordi barndom og sorgløshed er forbundet med lavendelposer og rosé, olivenlunde og gedeost, er Provence fortsat det sted, jeg helst vil feriere.

Annonce

Vejen dertil

Er du ikke klar til at køre selv til Provence, har SAS en sommerrute til Marseille fra 29. juni til 10. august.

Marseille får også direkte flyrute til og fra København i oktober med Ryanair. SAS har afgange direkte til Nice året rundt.

Skønne ferieboliger i Provence kan findes på homeaway.dk og france-vacances.dk.

Provence før det blev til feriemål

Provenceregionen hedder egentlig Provence-Alpes-Côte d’Azur. I oldtiden var området befolket af ligurerne, siden overtog grækerne området omkring 600 f.Kr. og grundlagde kolonierne Massalia (Marseille), Nikaia (Nice), Antipolis (Antibes), Athenopolis (Saint-Tropez) og Agatha (Agde).

500 år senere følte kolonierne sig truet af en keltisk-ligurisk alliance. De søgte støtte i Rom, og dermed blev området en del af Romerriget, og den romerske kultur blev fundamentet. Regionen, der blev indlemmet i Frankerriget i 732, var genstand for stridigheder og magtkampe frem til 1600-tallet, da Ludvig 14. bemægtigede sig magten i området.

Provence har altid sat industri over landbrug, og siden det 20. århundrede har området været et velbesøgt feriemål for såvel franskmænd som udlændinge. Årsagen er indlysende. Det er et af de områder, der samler historisk arvegods og ukompliceret mad med nybrud inden for moderne kunst og litteratur, et behageligt klima og en stor naturskønhed. Og så er det en kultur, du ikke kan lade være med at forelske dig i. For denne skribent har Provence altid været som en kær og uforandret slægtning, der kun er blevet modnet til det bedre i de snart 35 år, jeg har været gæst på de kanter.

Hvis ferieplanerne kredser om en sydfransk sommer, der ikke er alt for klichétung, så bered dig på den bedst tænkelige måde at være i området: Med lejet eller medbragt bil, en sund nonchalance i forhold til planlægning, en rummelig omgang med tidsplaner og fordomsfri tilgang til menukort og facader. De bedste souvenirs, som Provence kan præsentere, findes ikke kun på de store promenader og anerkendte fiskerestauranter, men langt oftere i gemte byer og glemte bjerglandskaber.

Blød start i Bargemon

Enhver ferie i Frankrig bør begynde med at akklimatisere sig. Et par dage, hvor du i direkte og åndelig forstand sænker skuldrene, trækker vejret, puster maven ud og sætter farten ned. I mine barndomsferier handlede de første par dage derfor udelukkende om den såkaldte "rekognoscering". De hellige dage var beregnet til at lære det område, som vi skulle bo i, at kende, finde den bedste bager, drikke formiddagskaffe langsomt og synke ned i det tempo, der karakteriserer den provencalske sommer.

Den bedste bløde start finder du i Bargemon, der ligger halvanden times kørsel fra Nice lufthavn. Bargemon er en middelalderby i bjergene, nydeligt omringet af olivenlunde og vinmarker. Den har to hyggelige torve med restauranter, der serverer gedigen fransk mad, men som også lader jer drikke kaffe uforstyrret og i timevis.

Fra udsigtspunktet Col du Bel Homme er der et fantastisk vue over Middelhavet og dalene, der leder ned til vandet, og i den lille snørklede by er der rig mulighed for at se historiske kapeller, et kuriøst museum med gamle skrivemaskiner og en kirke fra det 12. århundrede, der er bygget ind i byens fæstningsvæg.

Bargemon er særligt kendt for sin olivenolie, den lokale honningproduktion og kildevandet, der er så rent, at det kan drikkes direkte fra byens fontæner. Og så er byen herligt uprætentiøs og langt mindre overrendt end byer som Vence og Fayence. Måske af samme grund investerede Beckham-familien allerede i 2003 i en 250 hektar grund lige uden for Bargemon, hvor den fri for paparazzi-opmærksomhed kan nyde landstedet og de 34 værelser, der fulgte med.

Frokostbesøg og shoppingfix i Fayence, der ligger 18 kilometer fra Bargemon, er ikke en by, hvor man slår sig ned. Men den er værd at køre til på en lørdag, hvor byens marked samler hele byen, oplandet og adskillige danske turister, der altid kan genkendes på fornuftige sandaler, bøllehat, Adax-lædertaske og Fjällräven-rygsæk.

Kom tidligt og oplev den provencalske charme, inden det første glas rosé bliver bestilt til frokosten klokken 12. Markedet har alt, hvad du har brug for af fade i oliventræ, blomstrede sommerkjoler, duge i provencestof og gode sjaler til kølige aftener. At tiden står stille i Provence, afspejler sig i af udbuddet i varer, der ikke ændrer sig nævneværdigt fra år til år.

Hvis I bor i lejet hus, er det her, I gør det nemt for jer selv, når familiemiddagen skal anrettes, efter at siestaen ikke kan strække sig længere. Her finder du områdets bedste poulet rôti (langtidsgrillet kylling), ratatouille og pommes sautées, der kan købes med hjem. Så skal herlighederne kun lunes og spises med godt brød, blandet salat fra grøntboden og en jævn bordvin. Har I derimod ikke fast bolig, så kør mod nabobyen Seillans.

Sommerens trækplastre

For de golfelskende er Provence et oplagt rejsemål. Der er 30 golfbaner i området, og man kan få rabat på greenfee med golfpasset Provence Golf Pass. Se mere på provencegolf.com.

Musikscenen er også en rejse værd til Provence. Der afholdes en lang række musikfestivaler i området hen over sommeren.

I Sete vest for Marseille finder man den engelske radio-DJ Gilles Peterson’s World Wide Festival, der er et kæmpe tilløbsstykke. Se mere og book billet på worldwidefestival.com.

Sublime Seillans

Seillans er ubetinget en af de franske byer, som gør mindst væsen af sig, til trods for at den har al mulig grund til at være en destination i sig selv. Det er den ældste af de befæstede bjerglandsbyer i departementet i Var, og den ser nærmest skrøbeligt udsat ud, som den ligger på den skrå bjergside med udsigt over dalen mod Lac de St. Cassien.

Byen har huset den tyske kunstner Max Ernst, komponisten Charles Gounod og forfatteren Alphonse Karr. Men i dag hviler Seillans i sig selv, selv om ejerne af byens ubetinget bedste hotel og restaurant, Hotel Des Deux Rocs (www.hoteldeuxrocs.com) på Place Font d’Amont, kan afsløre, at flere forfattere søger til deres hotel som luksuriøst skriverefugium, og at vores egen prins Joachim har frekventeret deres hotel.

Reservér værelse eller bord hos ægteparret Julie og Nicolas Malzac (de taler engelsk), og gå så en tur i byen, der har egen parfumeproduktion, butikker med keramik og unika børnetøj - og en primitiv, men hyggelig café på torvet, hvor såvel landsbyens særling som de unge håndværkere nyder en fyraftensøl, spiser dagens ret eller ser en fodboldkamp i baren. Gem appetitten til middagen på Restaurant Des Deux Rocs, hvor vandet til bordet tappes direkte fra springvandet, tomaterne er sødere end jordbær, burrataen er den bedste, der fås i hele Sydeuropa, og anretninger som blæksprutte i eget blæk eller rødtunge med pastis og grov pistou forkæler både den æstetiske sans og smagsløgene.

Vin i Provence

I Provence produceres der hvert år 160 millioner flasker vin, hvoraf 88,5 procent er rosévine med Côtes de Provence som appellation, 8 procent er rødvine og 3,5 procent er hvidvine.

Det er særligt i området ved Aix, at der laves gode rødvine, ofte af druerne cabernet og syrah.

Køl ned i Mons

Hvis I besøger Provence i højsommeren, kan varmen blive voldsom. Bjergbyen Mons ligger højt og er således et oplagt sted at få pause fra solen i køligere omgivelser. Tjek vejrudsigten, inden I begiver jer derop, for der kan være tåge i den lille by, der ikke har meget at byde på, men som er besøgsværdig alene i kraft af udsigten over Cannes kombineret med den dovent smukke stemning, der præger byen, og det faktum, at områdets absolut bedste bager findes her. Den hedder ganske enkelt Boulangerie de Mons og ligger i 5 rue Maurice Brunet.

De har vidunderlige brød, fransk nougat, mandelsmåkager til at dyppe i mælkekaffen, luftige marengs og bedst af alt deres specialitet, canelle, der er små sandkagetårn glaseret med kanelsukker. Lad tiden gå langsomt, og sørg for at gå jer en sult til i de snørklede gader.

Når frokosttiden indfinder sig, så find Place Frederic Mistral, hvor der ganske sigende ligger en restaurant med navnet Le Petit Bonheur - den lille lykke. Plasticbordene og parasollerne har sikkert ikke været udskiftet, siden vi vandt EM i 1992, men hvad gør det, når maden så langt overstiger interiøret.

Her serverer de en absurd god paté de foie, klassiske snegle, grillede kæmperejer og en ostetallerken til foræringspris.

Der er ikke tænkt over fedtprocenter eller instagram-æstetik. Der er satset på smagen og den madro, der bør indfinde sig samtidig med siestaen i skyggen.

Bergamon er en af de smukkeste byer i Provence. Foto: Ole Konstantyner

Frankrigs fineste universitetsby

For 20 år siden var Aix-en-Provence stedet at rejse hen, hvis man var ung dannelsesrejsende, der ikke tænkte i fremdriftsreformer og et friseret curriculum vitae, men derimod på franske flirts og en langstrakt sommer. Siden har de danske unge måske haft større trang til at rejse til Australien eller gennemtrawle Asien for at finde sig selv, hvis de ikke allerede har fundet den slagne vej direkte ind på CBS.

Men hvis trenden vender, er den provencalske universitetsby stadig en af de mest anbefalelsesværdige steder at lære om andet og mere end bøjning af uregelmæssige verber, og hvordan SU'en bedst strækkes til mere end billige pains frites (baguettes der er foret med pomfritter og garneret med mayonnaise).

Afrund ferien med et par dage i Aix-en-Provence, der fortjener mere tid end blot et hurtigt kig på det kendte delfinspringvand (Fontaine des Quatre-Dauphins), for ud over seks andre pladser med smukke fontæner er byens hovedstrøg værd at dvæle ved.

Nyd en Perrier Menthe under platantræerne på Cours Mirabeau, hvor bysbarnet Paul Cézanne yndede at male sine ny-impressionistiske og siden modernistiske værker. Det var også her, at den brutale naturalist Émile Zola voksede op. Han var i øvrigt venner med Cézanne, og modsat øvrigheden kunne skribenten se sin vens indlysende evner. Zola selv var den første forfatter til at blive nomineret til Nobelprisen i litteratur i henholdsvis 1901 og 1902 - og blive forbigået begge gange.

Ikke desto mindre er det værd at smide feriekrimierne ud til højre og alliere dig med et eksemplar af "Menneskedyret" fra 1890, indlogere hele familien på det smukke spahotel Aquabella (aquabella.fr) i centrum af byen og tilbringe et par lange eftermiddage ved poolen med lige dele lur og litteratur, inden den sætter punktum for ferien med en grøn gourmetmiddag på La Cerise Sur le Gâteau, hvor værten også er din tjener, din kok og hurtigt bliver din ven. Maden er enkel, let med et rustikt strejf - præcis som livet leves i Provence.

På de franske vinmarker produceres noget af verdens bedste vin. Foto: Anna Opoleva
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland

Trods forsinkelser og aflysninger: Friske tal viser stor stigning i letbanens passagertal

Aarhus

Uvending på motorvej, frontalt sammenstød og en tur i plejehjemmets rækværk: 38-årig fra Brabrand skal i fængsel for hasarderet kørsel

Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

SF og Alternativet vil indføre betalingsring for bilister i Aarhus: - Vi bliver nødt til at bruge både pisk og gulerod

Aarhus

Teenager stak af fra dyr taxiregning: Mobilnummer afslørede hans identitet

Annonce