Annonce
Kultur

Punk-udflugt i Europa for fjerde gang

Det århusianske band Fright Eye er netop hjemvendt efter knap tre ugers turné i Europa - et resultat af en udpræget gør-det-selv opskrift. Rundrejsen kulminerede med en optræden på den internationale punkfestival Nothing Nice To Say i Berlin.

Annonce

BERLIN: De ser lidt slidte ud. Stemmerne bærer præg af, at det blev sent i går. Og lige nu leder de efter et bestemt kabel i bunden af deres bil. Der er to timer til deres koncert.

Men humøret og moralen er høj.

Det århusianske punkband Fright Eye er netop ankommet til Berlin - deres sidste stop på en knap tre uger lang Europa-turné. Koncerten denne eftermiddag er en del af festivalen Nothing Nice To Say, der for andet år i træk har lokket hundredevis af punks fra hele Europa til den tyske hovedstad. Omtrent 40 bands fra begge sider af Atlanten er på programmet, der strækker sig over fire dage.

Foran sig har Fright Eye en koncert i det alternative kulturhus Rauchhaus i Kreuzberg-kvarteret. Et hus opkaldt efter Georg Rauch, anarkist og husbesætter, som i 1971 blev skudt og dræbt af politiet.

"No photos", står der med store kantede bogstaver over indgangen til stedet.

Guitaristen Nicklas "Pingo" Ellebye Andersen hænger udenfor i solen med en stor Berliner Kindl øl i hånden. Han smiler bredt og fortæller om gårsdagens koncert i Leipzig. Ved siden af ham står vennen og chauffør på turen, Mads Thinnesen.

Lidt efter dukker bassisten og sangeren Casper Skou op. Trommeslageren Lars Madsen er i gang med lydprøven indenfor.

- Det bliver så svedigt, når vi har spillet. Jeg tror, jeg skal have en masse af dem dér, siger Casper Skou og nikker mod Berliner Kindl-flasken i "Pingos" hånd.

- Det er nu ikke, fordi vi har drukket os vildt fulde på turen. Det har ikke været nær så blæst som de foregående gange, siger han med henvisning til de tre øvrige Europa-turneer, som Fright Eye har været på siden 2012.

Denne gang har bandet tilbagelagt over 5.000 kilometer på en rute via Tyskland, Belgien, Frankrig, Spanien, Italien og tilbage op gennem Tyskland.

Paris - bundskraberen på turneen. Blandt andet "takket være" en kokainfest, der spolerede det århusianske bands nattesøvn. Her ses guitaristen Nicklas "Pingo" Ellebye Andersen og vennen og chaufføren Mads Thinnesen på en rap sightseeing i "byernes by". Privatfoto
Fright Eye på det legendariske spillested The Pit's, beliggende i Kortrijk i Belgien - ikke langt fra grænsen til Frankrig. Privatfoto
Fright Eye på det legendariske spillested The Pit's, beliggende i Kortrijk i Belgien - ikke langt fra grænsen til Frankrig. Privatfoto.
Annonce

Legendariske rammer

Fright Eye går på scenen i det lille rum, der ligger for enden af en mørk korridor i Rauchhaus.

Trioen spiller et gnistrende og hæsblæsende sæt på under en halv time. Pauserne mellem numrene er minimale og publikum står på tæerne af hinanden for at få det hele med.

Og så er tiden ellers inde til en runde velfortjente Berliner Kindl.

Fem timer senere kryber vi i ly for en voldsom regnbyge i en port i Oranienstrasse.

Aftenens festivalprogram finder sted på Kreuzbergs legendariske spillested SO36, der efter åbningen i 1978 har levet en omtumlet tilværelse frem til i dag. I slutningen af 70'erne og begyndelsen af 80'erne lagde stedet scene til en lang række toneangivende punk- og rocknavne.

Einstürzende Neubauten, Wire, The Fall, Suicide, Bauhaus, The Cure, New Order, Black Flag, Dead Kennedys, The Damned, Echo & The Bunnymen og Killing Joke for blot at nævne nogle få.

Vi køber øl for en slik i kiosken lige ved siden af, mens Casper Skou gør status over Fright Eye's turné.

- Det er jo ikke noget, vi ligefrem bliver rige af. Vi bruger heller ikke specielt mange penge; det skulle da lige være på alle de plader, vi køber, griner han.

- Nicklas "Pingo" Ellebye Andersen supplerer:

- Vi får set en del af Europa og møder en masse søde mennesker. Og vi har det sjovt. Vi er gode til ikke at gøre hinanden sure og kede af det - og at komme videre i teksten.

Afslapning i sommertemperaturer. Fright Eye i lavt gear i Toulouse. Privatfoto
Det er fjerde gang, Fright Eye tager turen rundt i Europa. Hyren rækker til benzinen og indkøb af en anseelig mængde plader. Nicklas "Pingo" Ellebye Andersen (tv.) og Casper Skou glædede sig efter knap tre uger undervejs til at komme hjem til "verdens bedste by" - Aarhus. Foto: Thomas Nygaard
Turnéplanen, som den så ud før afgang. Undervejs kom der en koncert til i blandt andet Fürth i Tyskland. Privatfoto
Annonce

Nok til benzinen

- Der er mange, der tror, det er svært at arrangere en turné. Det er det ikke. Det kræver bare, at man forbereder sig og tager hul på opgaven et halvt år forinden, forklarer Casper Skou.

- Jeg finder ud af, hvornår vi kan; så lægger jeg en rute og skriver emails og beskeder via Facebook til kontakterne, vi efterhånden har fået rundt omkring. Det kan være spillesteder eller enkeltpersoner, som jeg ved, arrangerer koncerter.

- Vi ved aldrig præcis, hvor vi skal sove undervejs, men det er som regel klaret på forhånd, at der er et sted. Nogle gange bliver det på et gulv hjemme hos nogen, andre gange på et hotel.

- Vi sparer penge sammen til leje af en bil, ligesom vi forsøger at regne ud, hvordan det hele nogenlunde kan løbe rundt, siger Nicklas "Pingo" Ellebye Andersen.

- På den måde behøver vi heller ikke at bede om alt for mange penge på spillestederne, der tit er ret små. Vi får typisk mellem 100-150 Euro pr. show. Det er ikke meget, men nok til benzinen.

Regnen tager til. En manisk fyr dukker op i porten i selskab med to unge kvinder. De er klædt i klassisk crust punk outfit: Ultrastramme sorte jeans, sort-hvide band T-shirts med krogede bogstaver, tatoveringer, patches med veganer-slogans, dreadlocks og piercinger spredt ud over ansigterne.

Lidt af en modsætning til Fright Eye's to mere casual klædte medlemmer.

Fyren i selskabet forsøger at bomme en smøg af Casper Skou; han kigger ham i øjnene og siger nej.

- Du fik én tidligere. Få dig et job. Jeg kan jo ikke blive ved med at finansiere dit forbrug, vel? siger Casper Skou.

Fyren vrider sig og forsøger med et fjoget grin at bløde tingene lidt op. Så laver han et forkølet karatespark ud i luften, før han smutter igen.

Aftenen på SO36 har bands fra Spanien, England, Canada, USA og Danmark på plakaten.

Københavnske Gorilla Angrebs melodiøse punkrock får en mindre dansker-koloni til at mase sig helt op foran scenen. De skråler med på alle teksterne, crowdsurfer og bidrager i det hele taget til en voldsomt vibrerende og ovenud glad stemning.

Efter koncerten kaster Fright Eye og bandets venner og bekendte sig ud i en længere planlægning af turen til den nærliggende efterfest, hvor et andet dansk band, 0%, optræder.

Det er fjerde gang, Fright Eye tager turen rundt i Europa. Hyren rækker til benzinen og indkøb af en anseelig mængde plader. Nicklas "Pingo" Ellebye Andersen (tv.) og Casper Skou glædede sig efter knap tre uger undervejs til at komme hjem til "verdens bedste by" - Aarhus. Foto: Thomas Nygaard
Afslapning i sommertemperaturer. Fright Eye i lavt gear i Toulouse. Privatfoto
Annonce

Prinsesser, bøffer og kokain

Dagen efter mødes vi igen foran Rauchhaus. Parate til at køre de godt 600 kilometer nordpå til Aarhus.

Via hovedårerne Frankfurter Alle, Karl-Liebknecht Strasse og Prenzlauer Alle, forlader vi bymidten for at ramme Autobahn 24 mod Hamburg.

Trommeslager Lars Madsen sidder foran sammen med Mads Thinnesen, der er ved rattet hele vejen hjem.

Casper Skou placerer sine poser med plader forsvarligt på et sæde og læner sig veltilfreds tilbage. Nicklas "Pingo" Ellebye Andersen rækker sin telefon om mod forsædet, så den kan sættes til anlægget.

I timerne derefter står lydsporet på alt fra G.G. Allin og The Ramones over Povl Dissing til The Cramps og Wu-Tang Clan.

Nedslagspunkter i den veloverståede turné kan ses i videoen øverst i artiklen.
Herunder uddyber Casper Skou de enkelte punkter i turneen i telegram-form.

7.4. Tape, Aarhus. (Turnéstart).
Et af de bands, vi spillede med, brændte vores guitarforstærker af. Så vi var tvunget til at spille på en backup-forstærker, der ikke er specielt god. Vi havde den med på tour, men brændte også dén af. Derefter måtte vi låne os frem.

8.4. Molotow, Hamburg, Tyskland.
Vi havde aftalt med aftenens andet band, at de måtte låne vores guitarforstærker. De blev dybt skuffede over at se, hvad vi havde med. De var nogle prinsesser omkring det, men det nytter jo ikke. Så må de sgu tage deres eget gear med. Vi spillede sent – først klokken to om natten, så vi skulle passe på ikke at drikke for meget. Planen gik nogenlunde. Koncerten var rigtig god.

12.4. The Pit’s, Kortrijk, Belgien.
Et legendarisk sted, hvor vi har spillet to gange før. Mange gode bands har optrådt der i tidens løb; nogle har afbilledet stedet på deres pladecovers. Man får altid en fornem behandling på Pit’s: Store bøffer, salat og alle de øl, du kan hælde i dig. Det er jo Belgien. Det er også et meget intimt sted. Pissoiret og merchandise-boden er i samme rum lige når man kommer ind. Det siger noget om størrelsen på stedet.

13.4. Le Klub, Paris, Frankrig.
Der var mange derhjemme, der sagde: "Åh, det skal I glæde jer til! Byernes by!" Men vi kunne ikke fordrage det. Vi oplevede det kun som klamt og ulækkert. Der var skrald over det hele, folk var arrogante og kørte som sindssyge. Vi fik to bittesmå øl hver på spillestedet. Det virkede på arrangøren, som om det hele bare skulle overståes, så han kunne åbne klubben for diskoteket. Vi sov hos ham. Desværre inviterede han 20 vener med hjem for at holde kokainfest med høj musik til klokken syv om morgenen. Han tænkte ikke lige på, at han havde et band overnattende, som skulle tidligt op næste dag for at køre videre. Det kulminerede med, at en blæst fyr ud på morgenen væltede ned over mig; jeg fløj op og kylede ham ud. Vi tog afsted nogle timer senere uden at sige farvel. Koncerten gik fint nok, og der kom mange mennesker, men vi skal aldrig til Paris igen.

14.4. Le Trokson, Lyon, Frankrig.
Vi sad hele vejen til Lyon og hatede på Paris. De folk, vi mødte i Lyon, syntes det var skægt. De kunne sagtens følge os. Lyon var i det hele taget en stor positiv oplevelse. Der var styr på tingene, og vi fik lækre pizzaer, øl og drinks. Arrangørerne var vildt søde, og vi spillede med et rigtig fedt band fra Marseille. Folk var virkelig på den aften. På vejen videre var koblingen i bilen ved at futte af, det lugtede lidt mærkeligt. Mens bilen kølede af, skatede Pingo og mig ned ad nogle kæmpestore bakker.

15.4. Magazine Club, Valencia, Spanien.
Det kom bag på os, at betalingsvejene i Spanien var så dyre. Vi brugte nok 200 Euro alene på vejen til Valencia. Vi spillede på en 50'er-agtig klub. Jeg havde feber, så bookeren fiksede en utrolig stærk romtoddy til mig. Da de andre gik i seng, fik de pludselig at vide, at det skulle koste 40 Euro at overnatte på værelset – stik imod aftalen. Så vi listede afsted om morgenen uden at betale. Han forsøgte tydeligvis at tage røven på os. Næste dag ledte gps’en os udenom betalingsvejene, så vi kørte langs kysten, gennem bjergene. Det var virkelig smukt.

19.4. L’Arsenale, Trento, Italien.
Vores forstærker døde igen, så vi måtte bruge noget elendigt gear, der ikke kunne spille ret højt. Efter koncerten kiggede arrangøren på vores T-shirts. Vi havde kun størrelse "kæmpestor" tilbage. "Jeg kan trykke nogle nye til jer i morgen", sagde han. Det viste sig, at han lige havde etableret et tekstilstudie sammen med en kammerat; det var dét, de levede af. Så mens vi sov, stod de tidligt op og trykte 20 T-shirts for 80 Euro. Hans mama lavede morgenmad til os, vi fik den fulde italienske oplevelse!

21.4. Liwi, Leipzig, Tyskland.
Et fedt sted, hvor vi også spillede for tre år siden. Der kom mange mennesker, vi fik solgt vores sidste plader. Vi spillede med et rigtig fedt spansk band; de var meget dårlige til engelsk, så det var begrænset, hvor meget vi kunne snakke sammen. Men vi havde det vildt sjovt. Vi byttede plader og T-shirts med hinanden. Og vi bankede dem i bordfodbold. Bagefter gik der fest i den.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Se listen: Disse århusianske postnumre er hårdest ramt af coronaen

Aarhus For abonnenter

Fire placeringer i spil ved Kongelunden: Atletikken skal ud af stadion - spørgsmålet er hvor nyt anlæg skal ligge

Annonce