Annonce
Aarhus

Pustervig er for mennesker - bilerne ud!

<p>Jette Jensen, medlem af Aarhus Byråd for Enhedslisten, fik besøg på Pustervig Torv af kollega Peter Hegner Bonfils, der gjorde sig nyttig ved at dele løbesedler ud. Foto: Jens Thaysen</p>

Enhedslisten i Aarhus brugte lørdagen på at hjælpe trafikale analfabeter på vej. Mange forstår nemlig ikke, at Pustervig Torv ikke er en parkeringsplads.

»Liv og glade dage på Pustervig!«, havde Enhedslisten på forhånd proklameret, inden de lørdag formiddag stillede en lille hyggebod op på Pustervig Torv med æbleskiver, gløgg og kaffe for at imødekomme folket med god stemning, inden de serverede begivenhedens alvor:

Annonce
Enhedslisten er på Pustervig torv for at lære bilisterne om parkeringregulativet. Jette Jensen og Peter Bonfils.

At visse mennesker ikke respekterer, at torvene i Aarhus er til for mennesker - ikke for biler.

Enhedslisten er på Pustervig torv for at lære bilisterne om parkeringregulativet. Jette Jensen og Peter Bonfils.

Lørdag middag så begivenheden dog ud til kun delvist at leve op til proklameringen, som da også mere var et udtrykt ønske end en varedeklaration.

Enhedslisten er på Pustervig torv for at lære bilisterne om parkeringregulativet. Jette Jensen og Peter Bonfils.

Det meste liv på pladsen bestod nemlig i en livlig trafik af biler, der enten skulle bruge Pustervig Torv til gennemkørsel (som man godt må), eller til parkering (som man ikke må).

Enhedslisten er på Pustervig torv for at lære bilisterne om parkeringregulativet. Jette Jensen og Peter Bonfils.

»Folk er vant til, at det er en passage, fordi der altid holder biler på begge sider,« sukker Jette Jensen, medlem af Aarhus Byråd for Enhedslisten, inden hun hjælper en kvinde på vej, der er forvirret over, at Jette Jensen står lige der, hvor hun vil parkere.

»Der er parkeringsforbud her,« smiler Jette Jensen, der sammen med partifæller rykker fredeligt ind og »planter« en kasse julestjerner, hver gang en ulovligt parkeret bil forlader Pustervig Torv.

På den måde har de nu optaget næsten hele den ene side af den ulovlige parkeringsplads.

Kun en enkelt bil holder stadig stand, og da dens ejer endelig vender tilbage til gerningsstedet, får hun øje på noget under vinduesviskeren, som i en snæver vending godt kan minde om en parkeringsbøde.

Lettet over at konstatere, at der blot er tale om en sammenkrøllelig løbeseddel fra Enhedslisten, kan hun i et snuptag bakke sin byvenlige Fiat 500 ud fra parkeringspladsen og behændigt trille den henad brostenene på den ensrettede Volden i et slalomridt mellem juleshoppende fodgængere, der også opfatter hele gaden som deres, hvilket områdets status som »gågade-zone« også inviterer dem til.

»Kørsel tilladt - parkering forbudt«, som det måske lidt forvirrende hedder i den anden ende af Badstuegade, som fører ned til Pustervig Torv.

Beskeden er i hvert fald ikke gået klart igennem til indehaveren af en VW Touran, der ruller ind og parkerer, inden julestjernen når at komme på plads.

Undskyld, vidste du, at man ikke må parkere her?

»Nej, jeg kommer meget langt væk herfra, do.«

Nå, så er det da meget godt fundet, at der lige lå et hemmeligt sted her midt i byen, hvor du kunne stille din bil?

»Ja, det er en god gps, do.«

Og du er ikke bange for at få en bøde?

»Narj, man kan jo kun få en om dagen,« siger østjyden og går sin vej i stedet for at reagere på de nye oplysninger om, at han holder ulovligt parkeret.

Til mandens forsvar er der på torvet faktisk også afmærket en enkelt bås til handicap-parkering, hvilket måske godt kunne foranledige andre bilister til at tro, at resten af pladsen så nok også er beregnet til parkering.

Og skal man være yderligere imødekommende over for de forsmædelige, er der også mønstre i brostensbelægningen, der kunne minde om et forsøg på at lave parkeringsafmærkning.

Det medgiver Jørn Østergaard fra Enhedslisten, der står og deler løbesedler ud.

Han bor selv i kvarteret og har aldrig set parkeringsvagter på stedet, men han har heller ikke selv været særligt opmærksom på, at man rent faktisk ikke må parkere på stedet. I hvert fald ikke før julestjerne-aktionen.

Og lagt sammen med den noget sporadiske skiltning i området kommer han et øjeblik tæt på at kunne forstå, hvis nogen i god tro kan glæde sig over, at der pludselig åbenbarer sig en tom parkeringsplads, lige som man stod og manglede den. Her, lige midt i byen.

»Meeen...det ville næsten være for godt til at være sandt, ikke?«

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Nyt i sagen om efterladte børn: To frihedsberøvet og en anholdt

Sport

Ny bog gør op med curling-kultur i sport

Leder For abonnenter

Klimatosse: Kåringer er det sunde tilbageblik

Når et år rinder ud, så er det ensbetydende med, at der ses tilbage, hvilket også giver anledning til en masse kåringer i mange forskellige kategorier indenfor lige så mange forskellige områder. En af disse kåringer stod Dansk Sprognævn og DR1-programmet Klog på Sprog for i sidste uge, da årets ord blev kåret. Det er lyttere af programmet, der har indsendt deres bud på, hvilket ord, der indrammer 2019 på bedst mulige måde. Flere end 200 forskellige ord blev indstillet til kåringen, som endte med vinderen Klimatosse. Året 2019 har på mange måder været et klimaår. Der har været masser af fokus på klimaet, og der er ikke kun i Danmark, men i hele verden. Det er blandt andet også derfor, at Time Magazine - amerikansk nyhedsmagasin, der siden 1927 har kåret årets mand/kvinde og siden 1999 årets person - har udpeget Greta Thunberg som årets person i hele verden. Den unge svenske teenager har formået det, som så mange andre har haft svært ved; at få klimaet bragt til bred debat og få det ud til hele det politiske spekter, hvor alle har skullet forholde sig til det. Og det var det, der blandt andet skete til det danske folketingsvalg. Og det var i timerne efter valgresultatet, at ordet klimatosse blev født, da Pia Kjærsgaard (DF) undervejs i sin tale til sit parti brugte ordet klimatosse, da hun skulle finde en forklaring på partiets elendige valgresultat. Tilbage til de årlige kåringer, som vi næsten ikke kan undgå at blive mindet om i december og januar. Uanset om det er i sportens verden, hvor der skal hyldes for de bedrifter, der har fået os til at juble, eller om det sker i erhvervslivet eller andre steder i vores samfund, så er årsskiftet altid en god anledning til at stoppe op, ser tilbage og sende en hyldest til de, der har gjort noget godt, de, der har skilt sig ud - og uanset om det er ord eller handlinger, så er det vigtigt at tage en puster i dagligdagen og huske på, at alt ikke er skidt og elendigt, men der faktisk også er grund til anerkendelse og begejstring. Og det er der mange eksempler på i vores lille land i løbet af et år. Hverdagen fylder os med svindelsager i både Forsvaret, i Skat og mod de socialt udsatte, som i Britta Nielsens tilfælde. Der er nok af politiske slagsmål og balladesager, der er altid én eller flere, der på de sociale medier er parate til at svine andre til for at hævde sig selv. Hverdagen er præget af den slags, og blandt andet derfor er det sundt for os at huske tilbage på de store stunder - og selv om de kan føles små og uden betydning, så udgør de en vigtig del af et års forløb.

Annonce