Annonce
Udland

QUIZ: Hvor meget ved du om månelandingen i 1969?

Lucas Jackson/Reuters
Lørdag er det 50 år siden, at USA formåede at sende den første mand til Månen. Test din viden om missionen.

Lørdag er det 50 år siden, at den amerikanske astronaut Neil Armstrong blev det første menneske, der satte sine ben på Månen.

Her kan du teste din viden om den berømte Apollo 11-mission, som 20. juli 1969 nåede til Månen.

1. Neil Armstrong var det første menneske, der satte fod på Månen. Men lige i hælene på ham kom en anden astronaut, som var med på missionen. Hvad hed han?

a) Alan Shepard.

b) Buzz Aldrin.

c) Michael Collins.

2. Hvilken amerikansk præsident talte i telefon med astronauterne, mens de befandt sig på Månen?

a) Præsident Reagan.

b) Præsident Kennedy.

c) Præsident Nixon.

3. Den amerikanske rumfartsorganisation hedder Nasa. Hvad står forkortelsen for?

a) New Astronauts on Space Adventure.

b) National Alien Spotting Association.

c) National Aeronautics and Space Administration.

4. Hvor lang er afstanden gennemsnitligt mellem Jorden og Månen?

a) 38.440 kilometer.

b) 384.405 kilometer.

c) 3.844.050 kilometer.

5. Hvor lang tid tog Apollo 11-missionen?

a) 6 dage.

b) 8 dage.

c) 10 dage.

6. Hvad hed den raket, der sendte astronauterne ud i rummet?

a) Jupiter V.

b) Venus V.

c) Saturn V.

7. Hvad hed det rumfartøj, der landede på Månen?

a) Eagle.

b) Falcon.

c) Columbia.

8. Apollo 11-missionen var den første mission, hvor det lykkedes for et menneske at gå på Månen. Hvor mange Apollo-missioner var der i alt?

a) 14.

b) 17.

c) 20.

9. Under hvilken Apollo-mission spillede astronauten Alan Shepard golf på Månen?

a) Apollo 12.

b) Apollo 13.

c) Apollo 14.

10. Hvilket land har senest formået at lande et fartøj på Månen?

a) Kina.

b) USA.

c) Indien.

Løsning: 1:b, 2:c, 3:c, 4:b, 5:b, 6:c, 7:a, 8:b, 9:c, 10:a.

Kilder: BBC, ABC, National Geographic, Nasa.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Røver slap af sted med to halve 200-kronesedler: Nu er han efterlyst af politiet

Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Kulturrådmanden svarer igen: P-kaos på fiskerihavnen er ikke mit bord

Aarhus

Gaslugt fra restaurant: Politi og brandvæsen rykket talstærkt ud til Jægergårdsgade

Annonce